Rappe vinger
i skumringen

Fotograf: Henning Kørvel

Henning Kørvel har været på drosseltræk i Sierra Morena i Spanien og fortæller her om jagten.

Af: Henning Kørvel

- Bueno suerte.

Med den spanske udgave af “knæk og bræk” anviser Rafa’, min mangeårige jagtkammerat, mig et skjul på en bjergskråning med spredte bredkronede egetræer og buske.

Inden han fortsætter til det skjul, hvor han selv vil tilbringe den kommende times tid - for i lighed med jeg - at skyde drosler, når de her ved aftenstide trækker op i bjergene for at tilbringe natten i fyrre- og egetræer efter dagens fouragering i oliventræsbeplantningerne nede i lavlandet, tilføjer han:

- Denne her post er den bedste.

Dato: 27. december 2007. Sted: Finca el Pedrocheno i Sierra Morena i øvre Andalusien.

Klokken er 17.40, da jeg stående bag den flettede skærm af tynde grene sætter patroner med BLYHAGL nr. 8 i haglbøssen, en halvautomatisk Remington. Samtidig tager jeg rutinemæssigt tjek af omgivelserne og indprenter mig karakteristiske træer for det maksimale skudhold fra bjergskråningen ude til venstre og ind over midten til min højre side.

Der går ikke mange minutter, før den første drossel viser sig på skudhold. Kort efter står jeg med den i hånden, i grunden en smuk fugl. Og så er den velflyvende. Under trækket op i bjergene om aftenen flyver drosler enkeltvis. De har altid fart på, og for at det ikke skal være løwn, så har de ofte hang til at gå højt. Og hvis man enten ikke forholder sig roligt, eller ikke er dækket godt nok, så slår drosler af for et godt ord.

Det sidste får jeg at se, da jeg endnu engang leverer en drossel og kort efter er ved at sætte den i galgerne. To drosler, jeg efter al sandsynlighed ville kunne have kunnet skyde til, slår af – brat som vi kender det fra for eksempel krikand, ringdue og dobbeltbekkasin.

I begyndelsen forløber trækket trægt. Sådan er det næsten altid. Men jo mere mørket nærmer sig, desto mere skub sættes i trækket. I to tilfælde har droslerne endda så meget hastværk, at jeg står med tømt haglbøsse og ikke når at få sat nye patroner i, før nye skudchancer byder sig til mod himlen, der bliver stadig mørkere.

Jeg hører også øget skudintensitet nede fra lavlandet, andre fincas og naturligvis fra det lille selskab her, der udover Rafa’ og jeg omfatter hans søn af samme navn og dennes fætter, Antonio.

Sædvanen tro, så slutter festen, ligeså brat den begyndte. Viserne på mit Seiko-ur står på 18.45. Og da det tilsyneladende er slut, aflader jeg haglbøssen og går i retning af den primitive vej, hvor Rafa’ støder til med også et bundt drosler i galgerne. Også hans søn og fætteren kommer med hver sit bundt drosler, der er populære på middagsbordet. Populære er de også som handelsvare på markedet, men mest i begyndelsen af sæsonen i oktober, hvor folk rask væk betaler 25 euro (godt 186 DKK) for 12 stk. velsmagende drosler.

Forekomsten af overvintrende drosler i Sydspanien varierer stærkt fra år til år. Men til billedet hører, at sæsonen 2007-2008 har været (og stadig er) usandsynlig god, grundet betydelige mængder drosler, der har let ved at finde føde i oliventræsbeplantningerne, som er typiske for denne del af Spanien. Men der har også været dårlige år, hvor det har voldt kvaler at nå op på 10 drosler på ét aftentræk.

År med jagtforbud har spanierne også oplevet efter Tjernobyl-ulykken i 1986. Forbud, der gjaldt, indtil myndighederne godtgjorde, at der ikke længere var sundhedsrisiko knyttet til håndtering og konsumering af drosler fra de østlige egne med hang til overvintring i Spanien. Her er og bliver drosler skattede jagtobjekter, og værdsættes her ligeså meget, som vi i Danmark gjorde den senere fortabte ringduejagt i først august og fra 2007 også i september.

Olé.