Brugernavn:
Password:

Glemt dit password?

Opret dig som bruger






Alder: 104 dage

Sejr i appelretten


Safari Club International har fået rettens ord for, at truede vildtarter kan skydes under særlige omstændigheder.

Foto: Michael Sand


Safari Club International har fået rettens ord for, at truede vildtarter kan skydes under særlige omstændigheder.


Af: Henning Kørvel


Appeldomstolen i Columbia har givet Safari Club International (SCI) en vigtig sejr, som betyder, at der under visse omstændigheder vil kunne gives tilladelse til at skyde rødlistede vildtarter fra Endangered Species Act (ESA).

 

Disse tilladelser udstedes af US Fish and Wildlife Service (FWS) og autoriserer enten en stat eller en statslig myndighed til at fjerne et mindre antal individer af en truet art for at kunne forbedre overlevelsesmuligheden for arten. Tilladelser er ofte også nødvendige af hensyn til bevarelse og beskyttelse af truede habitater.

 

Safari Club International intervenerede i sagen i 2006, efter Humane Society og andre amerikanske dyrerettighedsgrupper havde haft held til at vinde en sag ved den lavere retsinstans, distriktsdomstolen, således at dennes kendelse ikke gav mulighed for forfølgende af vildtarter, omfattet af Endangered Species Act.

 

Muligheden autoriserer fx embedsmænd i vildtforvaltningen til at skyde ulve, der igen og igen forgriber sig på husdyrbesætninger og kæledyr, fortrinsvis hunde.

 

Selv om også FWS appellerede distriktsdomstolens kendelse til appelretten, så fastslår kendelsen derfra, at Safari Club International’s involvering i sagen har været af væsentlig betydning for appelrettens ændring af distriktsdomstolens kendelse. Kendelsen fra appelretten fastslår utvetydigt, at US Fish and Wildlife Service har legitim adgang til at udstede tilladelser til at dræbe individer af en rødlistet, truet dyreart.

 

Dennis Anderson, præsident for Safari Club International, siger til klubbens hjemmeside, at sejren i appelretten understreger den vigtige rolle, SCI spiller i retssager om vildtforvaltning. Anderson vægter appeldomstolens ord for, at SCI’s involvering i sagen gjorde en forskel i resultatet, og der nu ikke længere er tvivl om, at FWS har autoritet til at udstede tilladelser til, at rødlistede vildtarter kan skydes, når omstændighederne taler for det.

 

Kendelsen tydeliggør altså, at muligheden for fjernelse af nogle få rødlistede individer af en specifik vildtart, når en problemstilling tilsiger det, i fremtiden vejer tungere end hensynet til dyreværnsorganisationers sædvanligvis følelsesladede retorik.


Ingen kommentarer

Fandt ingen læserkommentarer

Udfyld venligst følgende felt(er):

Ins Gästebuch eintragen
CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse 
 



Nuværende situation
13 Okt 2008


Mest skyet
16°C
Solopgang 7:36 am
Solnedgang 6:14 pm