|
Med Gud og
kreditforeningen på kaninjagt
Wild-life-image.dk
En fredag eftermiddag ankom vi i et lille sluttet selskab til Øen Endelave, beliggende ude i Horsens fjord. Vi skulle på buejagt efter kaniner. På kajen blev vi efter aftale modtaget af landmanden der skulle vise os arealerne vi kunne jagte på og sommerhuset vi havde lejet for weekenden.
Rundvisningen
Det blev til en lyn tur rundt i terrænet hvor vi skulle holde hovedet koldt og følge med i instrukserne om naboskel og listige steder at sidde efter kaninerne.
Det blev ikke nemmere at følge med på turen eftersom råvildtet og kaninerne sprang rundt om bilen. Store drømme bukke, flerfarvede rådyr, rådyr i øboernes haver og kaniner i hobetal spankulerede rundt om os uden at virke specielt opmærksomme på vores tilstedeværelse. Vi fik dog alligevel, trods alt det betagende vildt, indtegnet arealet på et detaljeret turist kort. Så var der omklædning og afgang på årets første jagt.
Debuten
Den første aften gav seks kaniner langs digerne på et stort stykke jord ned til fjorden. Der var et gennemhullet dige i hver side og en stor kampestens remise i midten. Hvor mange kaniner der færdes på stedet er svært at gætte på umiddelbart vil jeg mene på den gode side af 400 stykker.
Snakken gik lystigt hen på aftnen i sommerhuset, men tiden til den næste morgen virkede som den sneglede sig af sted. Vi skulle hurtigst muligt på jagt igen for at se om det nu virkeligt kunne være sandt med alle de her kaniner.
Alle fotos: Anders Bach
Vi seks mand fordelte os om morgenen på alle de jagtbare arealer for at finde de mest velegnede steder. Dette var en fejl fra vores side erfarede vi. Efter vi havde siddet ude fredag aften vidste kaninerne allerede over hele øen at der havde været ballade. De blev hurtigt vagtsomme og der blev længere og længere imellem at de stak hovedet op af hullerne. Til gengæld vrimlede der med råvildt. Alle havde råvildt inden for skudafstand med buen. Det er sjældent det sker men Endelaves bestand må siges at være imponerende. Det gav noget at snakke om for de tændte buejægere.
"Store drømme bukke, flerfarvede rådyr, rådyr i øboernes haver og kaniner i hobetal spankulerede rundt om os uden at virke specielt opmærksomme på vores tilstedeværelse"
Tre hurtige
En morgen skulle jeg sidde i kampestens remisen på den store mark. Det var umuligt at pürsche derhen uset da remisen var omringet af kaniner. Jeg besluttede mig for at gå hurtigt ind til remisen i god vind for at stille mig op og være klar. Hvis de skulle dukke op hurtigt igen, så havde jeg en god chance. Inden for det første minut kunne jeg samle tre kaniner op. Tre lynhurtige chancer inden for 12 meters afstand. Kaninerne kom op af hullerne hurtigt efter min ankomst.
Efter jeg havde skudt den første kunne jeg genlade og skyde en der ikke så en grund til at søge i hullet, men i stedet ville se hvor larmen, det hule dump der lyder ved træfning, kom fra. En anden kanin gjorde det samme. Herefter sad jeg i to timer uden at de viste sig i andet end korte glimt, eller på for klods hold, hvor den korte afstand gjorde det umuligt at trække buen.
Pürsch eller anstand?
Vi fandt hurtigt at anstand blev den bedste løsning på at jagte kaniner effektivt. Allerede 1 time efter solopgang var det umuligt af få en kanin indenfor 25 meter på pürsch langs digerne da der ikke er meget at gemme sig bagved. Da den afstand er for lang til et præcist skud forsøgte vi naturligvis utallige gange at komme nærmere uden det store held.
"Alle havde råvildt inden for skudafstand med buen. Det er sjældent det sker men Endelaves bestand må siges at være imponerende. Det gav noget at snakke om for de tændte buejægere."
Succesen blev at udse sig en gruppe huller og sætte eller stille sig der i nærheden, camoufleret af en busk eller lignende. Det gav resultater med det samme. Selv om ventetiden kunne virke lang imellem kaninerne dukkede op så lod vi de skudte kaniner ligge og ventede med at samle pilene op. Så blev der relativt hurtigt ro på terrænet og kaninerne kom hurtigere frem igen.
De langørede ser og hører alt. Så camouflage tøjet og jagt timingen kom på prøve. Bedst som man var ved at trække buen, koncentreret og fokuseret på byttet hører man så pludselig at det banker under jorden. En kanin der har været oppe af hullet i en blind vinkel har afsløret dig i dit ærinde stamper tydeligt i jorden for at advare sine artsfæller om at man har ondt i sinde, så går der igen en stund før der sker noget.
"25 kaniner blev det til med buen for seks mand. Et højere antal end vi havde forestillet os."
Paraden
Kaninjagt er krævende for jægeren og kaninen er en værdig art at jagte. Det beviste de flere gange. De arbejder sammen ved at advare hinanden med tramp nede i gangene. De ser godt og hører alt og ikke mindst er de forsigtige, hvilket gør det meget besværligt for jægeren.
At øen Endelave er plaget af kaniner visse steder ses tydeligt i landskabet. Haverne er gennemhullet af kaninernes gange. Alt hvad der kan minde om en busk eller et træ er indkapslet med hegn, selv en grøn postkasse så jeg en kanin sidde og kigge sultent på.
En hel weekend tilbragte vi i et sommerhus område med mange gæster. Alligevel hørte vi ikke en græsslåmaskine køre nogen steder i løbet af de to døgn. Græsplænerne var veltrimmede alligevel.
Det giver måske en ide om plagen af de hurtige kaniner.
Kører man en tur om aftenen kan man i lygteskæret se hvor mange væsener der er tale om. Der er små selvlysende øjne overalt i haverne og på markerne. Som jæger er det et imponerende syn men som haveejer vil man nok se anderledes på det.
25 kaniner blev det til med buen for seks mand. Et højere antal end vi havde forestillet os. Det er dog kun glædeligt da buejagt sædvanligvis er den anden vej rundt.
Naturligvis skulle vi afregne med landmanden efter weekenden. Vi kørte op til ham med et par gode flasker vin og den aftalte sum penge for vores lejemål.
Der var god tid til færgen sejlede så vi fik en lang snak om jagten og vildtet på Endelave. Naturligvis ville vi jo gerne have lov at komme igen året efter for at jagte kaniner med buen og spurgte så til hvordan situationen så ud.
I en stund blev landmanden stille og svarede ikke direkte på spørgsmålet men sagde i stedet, - tja, om gud og kreditforeningen vil så er det vel ikke umuligt.
|
