Bukke betaler prisen for højt jagtlejeniveau
- Behov for en forening til varetagelse af råvildtets tarv, mener Kim Møller Hansen.
Kommentaren fra den nye formand for Danmarks Jægerforbund, Ole Roed Jakobsen til dannelsen af en forening til varetagelse af råvildtets tarv (15.6.) på Netnatur.dk har fået Kim Møller Hansen op af starthullerne.
Han skriver:
Indledningsvis vil jeg gerne starte med at ønske Ole Roed Jakobsens søn et stort tillykke med den første buk. Jeg kan som inkarneret riffeljæger love dig, at uanset trofæstørrelse, så vil du altid huske tilbage på netop denne buk med en særlig glæde.
Desuden vil jeg også ønske Ole selv tillykke med formandsvalget. Det er min store forhåbning, at der nu kommer tilstrækkelig ro i forbundet, sådan at vi kan begynde at diskutere de ting, der virkelig betyder noget, nemlig fremtiden for dansk jagt.
Dernæst vil jeg (med en uddannelse indenfor sundhedssektoren bag mig) gøre Ole Roed Jakobsen opmærksom på, at den omtalte ”gåsehud” kan være begyndende sygdomstegn. Selv har jeg gennem de seneste år, haft samme gåsehud - og ofte kvalme - over den måde, hvorpå især bukkejagten forvaltes flere steder i landet. Blandt andet derfor er jeg en af de formastelige, der har tilkendegivet min støtte til den kommende forening: ”Varetagelse af råvildtets tarv”.
Jeg vil starte med at påpege, at jeg er helt enig i foreningens formål og målsætning. Foreningens stifter Carl Grønbjerg ønsker at skabe debat omkring forvaltningen af jagten på råvildt i Danmark. Desuden ønskes en opstramning af uddannelsen som riffeljæger, samt nogle helt konkrete ændringer af jagttiden på råvildtet.
Årsagen til at foreningen ser dagens lys, er i realiteten sørgelig. Det skyldes ene og alene det faktum, at jægeretik ikke længere er, hvad den var tidligere. Årsagerne hertil kan diskuteres længe, men som jeg ser det, skyldes det hovedsageligt to elementer:
I de gode gamle dage foregik størstedelen af jægeruddannelsen, ved at man traskede i hælene på sin far, når han var på haretramp. Dengang var der tid til at forklare sønnike, at den rigtige afskydning var fundamentet for næste års jagt. I dag er jægeruddannelsen hovedsageligt baseret på en benhård teoretisk prøve. Den er naturligvis fuldt berettiget, men tager i mindre omfang højde for såvel jagtetik som det fundamentale jægerhåndværk.
Desuden er priserne på jagt i Danmark flere steder ved at nærme sig helt groteske højder. Man kan naturligvis anlægge den betragtning, at jagtlejen aldrig bliver højere, end vi selv vil betale. Desværre er godserne såvel som statsskovene medvirkende til at fastsætte et generelt højt prisniveau, der virker afsmittende på de andre revirer. Smertegrænsen er flere steder ved at være nået, og det påvirker tilsyneladende den enkelte jægers jagtetik. Der er desværre mange steder opstået en kultur, som hedder ”fuld valuta for pengene”. En sådan kultur har store konsekvenser for hjortevildtet, herunder råvildtet i almindelighed og bukkene i særdeleshed.
Jeg bifalder naturligvis Ole Roed Jakobsens henstilling om, at hver enkelt jæger overvejer sin afskydningspolitik nøje. Den sang har ansvarlige jægere sunget i mange år, men desværre har effekten heraf været yderst beskeden. Selv mener jeg grundlæggende, at det burde være Jægerforbundets fornemste opgave at arbejde med jægernes moral. Ligeledes burde det være forbundets ansvar at drage de nødvendige konsekvenser, såfremt opgaven ikke lykkes. Når dette ikke sker, opstår foreninger som ”Foreningen til varetagelse af råvildtets tarv”.
I Ole Roed Jakobsens indlæg bemærker han, at råvildtet er en af de vildt arter, der klarer sig bedst i den danske fauna. Hertil skal knyttes den kommentar, at det bestemt ikke skyldes den almindeligt udbredte afskydningspolitik. Det skyldes alene det forhold, at landskabet har ændret karakter, og at de nye biotoper passer råvildtet aldeles glimrende.
Set i forhold til den øvrige befolkning har vi en pligt til at kunne forsvare den måde, vi driver jagten på. Blandt andet derfor har vi i målsætningen for Danmarks Jægerforbund indført ”Wise use” begrebet, som skal sikre, at jagten i Danmark drives acceptabelt og biologisk rigtigt.
Hvorvidt det kan betegnes som ”biologisk rigtigt” at skyde de gode avlsdyr væk umiddelbart inden brunsten, er for mig at se yderst tvivlsomt. Jeg tror i hvert fald, det bliver vanskeligt at forklare en vestjysk svinebonde, at det er uden genetisk betydning, hvilken orne han sætter til sine hundyr. Blandt andet derfor er jeg fortaler for, at vi udskyder bukkejagten til efter brunsten. Egentlig burde det være genmaterialet fra de stærke bukke, der skulle dominere de kommende generationer. Ikke som i dag, hvor det er generne fra den heldigste buk.
Jeg mener samtidig, at en udskydelse af bukkejagten vil harmonere fint med vores ønske om, at kunne levere et kvalitetsprodukt til at putte i gryden. Vi har vel alle – især efter den seneste vinter - observeret magre bukke, der kunne trænge til en ekstra måned på forsommerens græs og urter. Alene derfor kunne det måske være en fordel at udsætte bukkejagten en måned eller to.
Hvad angår foreningens ønske om fredning af råer i oktober, er det alligevel den gængse holdning i mange jagtkonsortier, så hvorfor ikke? Ofte har jeg selv observeret endda meget små lam i oktober måned og har også flere gange set det mistrøstige resultat, når råen bliver skudt væk. Alt for ofte ender det med, at lammene strejfer forvirrede omkring, indtil de enten bliver skudt eller påkøres på landevejen.
Jeg ønsker derfor den nye forening held og lykke med arbejdet. Det er et langt sejt træk, der ligger foran os, men jeg er sikker på, at det er besværet værd. Jeg håber ligeledes, at vi med tiden får mere medvind fra Jægerforbundets side. Formand: Giv os tid til at få debat i Jægerforbundet
Kommentar fra Danmarks Jægerforbunds nye formand, Ole Roed Jakobsen.
Netnatur.dk har indhentet en kommentar til Kim Møller Hansens synspunkt hos den nye formand for Danmarks Jægerforbund, Ole Roed Jakobsen. Han slår indledningsvis fast, at Kim Møller Hansens og hans indgang til problemets løsning er forskellig.
Han skriver videre:
For det første, så vil jeg som formand for Danmarks Jægerforbund kæmpe for, at der ikke kommer yderligere stramninger og lovgivninger end allerhøjst nødvendigt, og selvklart ikke stramninger påført os af os selv. Altså at vi jægere lige pludselig ikke kan finde ud af at udøve ordentlig og tilfredsstillende jagt, uden at vi står og påkalder os indskrænkninger. Hvor er det forkert, og hvor er det tankevækkende, at vi overhovedet kan finde på det!
Jeg har medgivet, at der måske ikke har været nok fokus på råvildtjagten i Danmark. Jamen så giv os nu lige lidt tid, så vi kan få debatten i Jægerforbundet. Hvad er det man har så travlt med ? Er det fordi, man ikke kan med sine naboer? Er det fordi man ikke ved, hvem nabojægerne er eller orker dialogen med dem? Er det fordi, man har set den store buk blive til det væghængte trofæ hos en medjæger i stedet for hos en selv? Er det fordi, vi som tidligere nævnt nu skal gå fra at skyde til gryden og så i tilgift have en god jagtlig oplevelse her i sommermånederne og over til, at der skal være mindst 300- og helst 400-grams opsatser på hovedet af bukkene, for ellers pynter de ikke nok i jagtstuen?
Ja, måske lidt provokerende af mig som ny formand for Danmarks Jægerforbund, at stille de spørgsmål, men jeg føler de skal ud, for jeg søger stadig svaret på: Hvorfor kan man som jæger ikke frivilligt holde sig fra jagten eksempelvis indtil den 15. juni? Hvis man ikke ønsker en bukkejagt skal være for let, så vent dog bare med at gå ud på terrænet. Personligt har jeg da haft de mest spændende og bedste oplevelser, inklusive alle nærved-oplevelserne i de sidste små 14 dage af bukkesæsonen. Så vil man have udfordringer, og vil man sikre arten de stærkeste gener i et område, så tal med naboerne og aftal en kortere og mere spændende bukkejagt-sæson.
Det er da den bedste og mest frie måde at jage på. Nemlig via ens egen gode jagtetik i stedet for via restriktiv lovgivning. Jeg går derfor stærkt ud fra, at alle de der støtter den nye råvildtforening så også selvsagt ikke tager riflen ud af våbenskabet for at gå på jagt førend nu i disse dage! Eller tager jeg helt fejl?
Såvidt Ole Roed Jakobsen. Sidst skal vi formidle det triste budskab, at i forarbejdet til dannelsen af foreningen “Råvildtets Tarv” er initiativtager Carl Grønbjerg død. Vi vender tilbage med yderligere information om, hvordan dette influerer på dannelsen af foreningen.
Læs også: | Formandskandidat: “Råvildtforening” giver mig gåsehudHenning Kørvel: Ole Roed Jakobsen modstander af dannelsen af forening til varetagelse af råvildtets tarv. |
| Enorm interesse i hele landet for råvildt-foreningHenning Kørvel: Initiativtager Carl Grønbjerg indkalder til stiftende generalforsamling 8. juli. |
| Danner forening til varetagelse af vort råvildts tarvHenning Kørvel: Årsagen er “brodne kar” uden forståelse for etisk forsvarlig råvildtjagt.
|
|