|
|
||||||||||||||||||||||||||||||
 Ser ud, som om den høje undervegetation fra sæsonens begyndelse “fredede” bukkene.
Regn i stænger tidligt i foråret, efterfulgt af sol fra starten af vækstsæsonen. Enhver bukkejæger ved, hvad denne cocktail indebærer, nemlig turbo på undervegetationen og afgrøderne, som var skudt godt i vejret før starten på bukkejagten 16.maj.
- Inden 20. maj var græs og anden undervegetation i såvel det åbne land som i skoven så højt, at bukkene quo jægernes stærkt reducerede udsyn fredede sig selv. Og det samme gjorde kornet på markerne lidt senere, siger Jørgen Kjær, Jyllinge, der mener, dette er forklaringen på den meget store nedgang i antallet af opsatser, han får indleveret for at ordne - fra bl.a. Værebro Ådal.
Indtil skrivende øjeblik (8. juli) havde Jørgen Kjær i år fået indleveret 80 bukkeskalpe mod cirka 120 på samme tid sidste år. Altså en reduktion på en tredjedel.
Men som det reducerede indleverede antal bukkeskalpe ikke var nok, så gør det fænomen sig også gældende, at bukkejagtsæsonen atter har været tynd i Værebro Ådal. Ud af seks opsatser, af hvilke han skønner en til guldmedalje, en til sølvet og fire til en bronzemedalje, er kun en bronzemedalje fra Værebro Ådal. Guldbukken er nemlig skudt ved Ganløse, sølvbukken nær Lille Valby og de tre øvrige bronzemedaljer ved henholdsvis Birkerød, Jørlunde og Herringløse.
- Det er højest tænkeligt, guldbukken fra Ganløse vil komme til at figurere på næste års Top-10 i Jægerforbunds tidsskrift “Jæger”. Men jeg har ikke kendskab til, at der skulle være skudt bukke i Værebro Ådal i år, som er til Top-10, siger Jørgen Kjær.
Ses på den aldersmæssige fordeling, så har enkelte af de bukkehorn, Jørgen Kjær indtil videre har ordnet i år, været båret af bukke på fem-syv år. Lidt flere har været båret af bukke på henholdsvis tre-fire og to år. Men fælles for disse aldersklasser gælder, at de i antal klart overgås af opsatser fra kun etårige bukke. Dem ordner Jørgen Kjær rigtig mange af.
I betragtning af, at det er andet år i træk, Værebro Ådal der fra 1982-2005 leverede 34 medaljehorn, heriblandt landets største fritstående buk på 163,62 point, ikke har kunnet nå fortidens højder, spekuleres på, om dette er udtryk for, at der findes dårlige og gode opsatsår. Nogle tyske biologer mener, det er tilfældet.
- Jeg ved ikke, om der findes gode og dårlige opsatsår. Men hvis jeg lavede statistik på vægten for de bukkeopsatser, jeg ordner, vil jeg kunne se, om gennemsnitsvægten varierer fra år til år. Det vil være den eneste måde, man kan få en ide om det på, fordi jeg vil anse det som uoverskueligt at opmåle alle de bukkeopsatser, jeg får ind gennem et par år for at sammenligne gennemsnitsværdier i points fra det ene år til det andet, siger Jørgen Kjær.
Over 30 procent af de 80 opsatser, han indtil videre har ordnet i denne bukkejagtsæson, var bærere af svælgbremselarver. Han er derfor sikker i sin vurdering: Svælgbremsen findes nu om ikke i hele landet, så i størsteparten af det.
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||
