Foreningsvision i live på trods af idemandens død
Foreningen “Råvildtets Tarv” søges stiftet trods initiativtager Carl Grønbjergs død 20. juni.
En af dansk jagts grand old men, Carl Grønbjerg, Hanning i Vestjylland, der døde 20. juni, tog ikke sin plan om stiftelsen af foreningen “Råvildtets Tarv” med sig til “de evige jagtmarker”.
Foreningsvisionen lever videre i bedste velgående. Inden Carl Grønbjerg gik bort, udpegede han et par af sine jagtkammerater som tovholdere. Herfra oplyses, at Carl Grønbjergs plan følges slavisk, og man håber på tilstrækkelig stor tilslutning til, at den stiftende generalforsamling kan holdes som planlagt i Skyttecenter Ulfborg lørdag 8. juli kl. 14.
Indtil videre varetages sekretariatsfunktionen for “Råvildtets Tarv” af initiativtagerens barnebarn, Sara Grønbjerg, tlf. 5190 3439. Her kan indbetalingskort á henholdsvis 125 kr. for deltagelse i den stiftende generalforsamling plus et års kontingent og indbetalingskort til kun et års kontingent á 50 kr. rekvireres.
Ideen til stiftelsen af “Råvildtets Tarv” har forståeligt nok givet nogen debat her på Netnatur.dk, og sådan skal det være i et demokratisk land som Danmark. Nogle er pro, andre contra. Carl Grønbjerg havde det fint med dette, fordi han brændte for at give råvildtet bedre vilkår og justere råvildtjagten. Han modtog mange tilkendegivelser. Og bortset fra et par negative, og Ole Roed Jakobsen, den nye formand for Danmarks Jægerformand, erklærer sig som modstander af foreningen, så har de øvrige reaktioner været positive, nåede Carl Grønbjerg at fortælle omverdenen inden sin bortgang.
| Bukke betaler prisen for højt jagtlejeniveauHenning Kørvel: - Behov for en forening til varetagelse af råvildtets tarv, mener Kim Møller Hansen.
|
| Formandskandidat: “Råvildtforening” giver mig gåsehudHenning Kørvel: Ole Roed Jakobsen modstander af dannelsen af forening til varetagelse af råvildtets tarv. |
| Enorm interesse i hele landet for råvildt-foreningHenning Kørvel: Initiativtager Carl Grønbjerg indkalder til stiftende generalforsamling 8. juli. |
| Danner forening til varetagelse af vort råvildts tarvHenning Kørvel: Årsagen er “brodne kar” uden forståelse for etisk forsvarlig råvildtjagt.
|
|