|
|
||||||||||||||||||||||||||||||
 Den metode, bukkeopsatser opmåles efter i dag, blev til på verdensudstillingen i Berlin 1937.
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men de regler, bl.a. bukkeopsatser bedømmes efter, blev udarbejdet af det internationale jagtråd - Conseil International de la Chasse - (CIC) under verdens første internationale jagtudstilling i Berlin i 1937 og runder i år således 70 år. Syvti år på bagen har også de eksisterende opmålingsregler for bl.a. kronhjortegevirer, dåhjortegevirer og vildorners hugtænder.
Indtil CIC-regler tog over på verdensudstillingen i Berlin, mens nazisterne marcherede og forberedte sig til Anden Verdenskrig, havde bukkeopsatser såvel som bl.a. kronhjortegevirer været opmålt efter et system, udarbejdet af tyskerne Bieger, Wild og Nadler. For trofæer opmålt efter deres system var det almindeligt, jægerne indbyrdes talte om, at trofæet havde fået så og så mange Bieger- eller Nadlerpoint.
På den samme verdensudstilling i Berlin opstilledes medaljekrav for bukkeopsatser, der var højere end de gældende, fordi kravet til guldmedalje blev 140 point, sølvmedalje 130 point og bronzemedalje 120 point. Disse medaljekrav var gældende, indtil de på den internationale udstilling i Düsseldorf i 1954 blev sænket til dem, vi bruger i dag, hvor guldmedalje kræver 130 point, sølvmedalje 115 point og bronzemedalje 105 point.
I 1963 blev kravene sænket yderligere, idet kravet til guldmedalje blev sat ned til 115 point, sølvmedalje 105 point og bronzemedalje 95 point. Men på den internationale jagtudstilling i Budapest i 1971 blev kravene ført tilbage til niveauet fra Düsseldorf-udstillingen, som fortsat gælder.
Dette har dog heller ikke været til hinder, at lavere medaljekrav har været gældende på forskellige lokale jagtudstillinger, fx i Bramminge i 1980, hvor guldmedalje krævede 125 point, og kravene til sølvmedalje og bronzemedalje var uændret henholdsvis 115 og 105 point.
I det europæiske råvildts store udbredelsesområde ligger danske bukkeopsatser – hvad årsagen så end er – noget nær bunden. Velsagtens derfor er det en udbredt opfattelse, at de gældende medaljekrav står i rimeligt forhold til den standard af hovedprydelser, danske råbukke udvikler.
Herhjemme blev opmålingen af danske jagttrofæer introduceret af G. greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille, som i 1950 overgav hvervet til Vildtbiologisk Station - forgængeren for DMU. Fra 1950-1965 blev opmålingen her forestået af assistent Kai Ulfkjær. I 1965 tog Finn Christoffersen – Stoffer – over, og i 1972 blev han også trofæmåler for Rowland Ward og Boone and Crockett Club.
I begyndelsen af 1980’erne overgik opmålingen af danske jagttrofæer til vildtkonsulenterne og opmålingen af udenlandske trofæer til Nordisk Safari Klub. Sidstnævnte opmåler fortsat både udenlandske og danske trofæer, med ved dannelsen af Danmarks Jægerforbund med virkning fra 1. januar 1992 tog organisationen over efter vildtkonsulenterne.
Hvor mange trofæer, de to parter opmåler tilsammen, kan man kun gisne om, men så meget er sikkert: Der er run på trofæmålingen, og antallet af trofæer der opmåles i dag, distancerer sig milevidt fra størrelsesordenen 400 omkring 1980. Men hvor trofæmåling på den tid var en gratis service, er den i dag business, der er penge i.
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||
