|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Schweisshundefører: Stig Carlsen, Nakskov: Fænomenet har mere eller mindre altid eksisteret.
- Jeg har også fået kendskab til et par stykker på Lolland i år.
Med baggrund i shcweisshundefører Jørgen Langs information i vores historie “Undlod at tilkalde schweissassistance til anskudte bukke”, følger hans kollega i Schweissregistret, Stig Carlsen, Nakskov, op med informationen:
- I år har jeg kendskab til, at der på Lolland er fundet to bukke, forendt efter påskydning. Typisk får jeg informationen fra en af de andre schweisshundeførere, der spørger, om man har hørt om den eller de fundne bukke, og om man har kendskab til, om der på stedet har været en schweisshundefører, siger Stig Carlsen, som har ni år på bagen som registreret schweisshundefører.
- Efter min erfaring har der altid været anskudte bukke, der ikke bliver rekvireret schweisshundefører til. Men jægerne er generelt set blevet bedre til at ringe til schweisshundeføreren, når der enten er sket anskydning, eller et skud der umiddelbart opleves som en forbier, ønskes tjekket. I nogle tilfælde, hvor jeg har været kaldt ud til kontrol af et formodet forbiskud, har jeg fundet den påskudte buk forendt 75-100 meter fra anskudsstedet. Jeg ved godt, det er provokerende at hævde, at selv ældre jægere ofte ikke er i stand til at se, om en buk eller for den sags skyld en rå er ung eller ældre. Hvordan har de det så ikke, når det gælder skudtegn, spørger Stig Carlsen, der er hamrende ærlig og erkender: Han gav selv Jørgen Lang hans første schweisseftersøgning for 25 år siden, hvor han tilkaldte ham i formodning om, at den buk, han havde skudt til, men ikke kunne finde, var anskudt. Bukken – en god ældre seksender – lå dog forendt, da den blev fundet af Jørgen Langs daværende schweisshund. En oplevelse, de begge har stående klart i erindringen.
- Nogle jægere undrer sig ofte over, hvorfor schweisshundeførerne på Lolland-Falster – sammenlignet med schweisshundeførere i Jylland og på Bornholm - har meget få eftersøgninger af råvildt, påskudt med hagl. Årsagen er den enkle, at der på Lolland findes mange godser, hvor der ikke er tradition for at skyde råvildt med hagl. Derfor får vi et tilsvarende lavt antal eftersøgninger efter råvildt, der er skudt til med hagl, fastslår Stig Carlsen, der på sukkerroernes ø maksimum har to eftersøgninger af denne art råvildt om året.
Karakteristisk for Lolland er derimod, at antallet af eftersøgninger i efteråret af anskudt dåvildt er stærkt stigende. Kurven følger dåvildtets fremmarch på Sydhavsøen, hvor arten ofte dukker op i revirer, hvor det er mindst ventet at skue Cervus d. dama.
Læs også:
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||
