|
|
||||||||||||||||||||||||||||||
 Presset på bukke er for stort og udbyttet af lam for lavt, hvilket giver bestandene stor vækst.
Det startede i 2003. Og i 2005 kom kollapset. Dødsfald reducerede flere råvildtbestande på Fyn til 20% af normalen. I forløbet blev konstateret underudviklede dyr ned til otte-ni kg. Hos de individer, der bukkede under, fandt veterinærer mave/tarmorme og orm i lungerne. Desuden var pestvirus inde i billedet.
- Nogle steder på Fyn er situationen nu stabil. Men ingen steder er råvildtbestanden endnu tilbage på det normale niveau. Andre steder, fx ved Hindsholm, står det stadig galt til med indvoldsorm hos råvildtet, fastslår vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun, Fyns Statsskovdistrikt.
Men hvor indvoldsorm normalt kædes sammen med stor bestandstæthed, så har veterinærer i forløbet udtrykt tvivl herom. Sagen er i hvert fald den, at Bornholm har en tættere råvildtbestand end Fyn, uden bestandstætheden har afstedkommet de problemer for Bornholms råvildt, som har ramt arten på Fyn.
- På Bornholm er jægerne ikke så trofæorienterede som jægerne på bl.a. Fyn. På Bornholm skydes meget råvildt desuden med hagl i efteråret, og ved jagten høstes derfor bredere på kønnene og alderen end på Fyn.
På Fyn blev før bestandskollapset i 2005 årligt nedlagt i størrelsesordenen 15.000 stykker råvildt, svarende til 80% af råvildtudbyttet på Bornholm. I dag er Fyns råvildtudbytte faldet til 8.900 i 2005.
Fra 2004 til 2006 har Lars Erlandsen Brun indsamlet informationer fra fynske jægere, der nedlægger råvildt. Han har derfor viden om, at ud af de indtil nu 404 indberettede stykker nedlagt råvildt udgør bukke 60% og bukkelam 6%, mens udbyttet af smalråer og ældre råer ligger på 23%. Endelig ligger lammeandelen på kun 11%. Til sammenligning anbefaler DMU, at råvildtbestande beskydes med en tredjedel af bruttobestanden efter formlen: 50% lam, 30% bukke og 20% råer.
- Den skæve afskydning på Fyn med for få lam har givet råvildtbestandene vækst. Et eller andet sted tror jeg derfor også, at der flere steder på Fyn har stået for tætte råvildtbestande.
Hvor stor andel, afskydningen udgør af den enkelte råvildtbestand, vides ikke. Nogle jægere har givet udtryk for, at de mente, det kunne dreje sig om 20%, hvilket er lavere end den af DMU anbefalede tredjedel af bruttobestanden. Flere fynske jægere erkender derfor også, at det er galt, afskydningen flere steder ligger under DMU-modellen.
- Når jægerne sparer på afskydning af lam, så er det for at skåne bukkelammene med henblik på at få flest mulige bukke til afskydning det følgende forår, mener Lars Erlandsen Brun. Trods det store jagttryk på bukke og det faktum, at kun cirka tre dyr ud af hver 100 individer er ældre bukke, så mener han alligevel, at alle kønsmodne råer på Fyn bliver beslået.
- Biologisk set kan det være ligegyldigt, om råvildt reguleres ved dødsfald på grund af sygdom eller ved jagt. Men som jæger har man et ansvar for at gøre det rigtigt, hvilket vil sige beskyde bestandene mere korrekt, så mange dyr ikke skal dø på grund af sygdom og underernæring. Kedeligt er det også, at kun få bukke får lov til at blive ældre, fordi bukkes beslåning af råerne så ikke sker efter en genetisk udvælgelse, men bliver foretaget af de unge bukke, der er til rådighed, men som normalt ikke vil få chancen til præge formeringen, hvis der i reviret fandtes ældre territoriehævdende bukke, beklager Lars Erlandsen Brun, som dog ikke har en færdigstrikket forvaltningsplan i ærmet. I stedet for formidler han ved enhver given lejlighed budskabet i foredrag i de fynske jagtforeninger og håber på, at det på sigt medvirker til at rette op på råvildtets situation på Fyn.
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||
