|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Underkæbedele blev skåret af bukkekranier og vejet, før den gældende formel blev indført.
De skar og skar og vejede dem. På den måde kom Det internationale Jagtråd – Conseil International de la Chasse (CIC) – på verdensjagtudstillingen i Berlin i 1937 frem til den stadig gældende formel for opmåling af bukkeopsatser, og der i vægten for opsatser med helt kranium skal fradrages 90 gram.
Denne vægtangivelse baserede sig på, at de afsavede underkranier vejede mellem 75 og 85 gram. For at være sikker på, at der ikke blev givet ved dørene ved opmåling af opsatser med helt kranium, så blev 90 gram fastsat som den stadig gældende fradragsfaktor.
Et sted skal grænsen gå. Og taget i betragtning, at vægten ved opmålingen multipliceres med 0,1, så giver det sig selv, at det er nede under bagatelgrænsen, når der ved opmåling af en bukkeopsats med helt kranium fradrages 90 gram, selv om det skulle vise sig, at den afsavede underkæbedel skulle veje 75, 80 eller 85 gram.
Når CIC gjorde så meget ud af sagen på den spektakulære udstilling i Berlin for 70 år siden, så var det for at finde en universel formel, majoriteten af lande, tilsluttet CIC kunne gå ind for, og som var rettet ind efter den tids trofæhåndtering, der spændte fra mindst mulig bibeholdt pandeskal til trofæer med hele kranier i navnlig Østeuropa og Sydeuropa.
Modellen, brudte øjenhuler, blev til ud fra ønsket om en enkel formel uden fradrag i vægten ved opmålingen af opsatsen. Jagttidsskrifter og faglitteratur fulgte lidt misforstået op på sagen: Her er den korrekte afskæring, anviste de. Blot glemte de at fortælle, at afsavningen af bukkeopsatser med brudte øjenhuler kun var (er) korrekt i forhold til trofæmåling, fordi der – som nævnt oven for – så ikke gives fradrag i vægten.
Derudover kan afsavning af hverken opsatser eller andre jagttrofæer med brudte øjenhuler betegnes som korrekt. For om man ønsker sine trofæer afsavet med brudte eller hele øjenhuler, eller jægere ønsker deres jagttrofæer med hele kranier, er individuelt.
Sidstnævnte – trofæer med hele kranier efter Østeuropæisk og Sydeuropæisk model – vinder frem uden for disse dele af vores verdensdel. Sideløbende hermed er trenden, at afsavede trofæer er vokset i størrelse. Nu er det mere reglen end undtagelsen, at trofæer afsaves med bibeholdelse af hele øjenhuler og ørebøjler.
Der findes givetvis jægere, der ikke bryder sig om den nye trend, men foretrækker den gamle og “rigtige” afsavning. Sådan må det være. Der skal være plads til diversiteten, men der er dog heller ingen tvivl om: Hvis CIC her 70 år, efter man sled håndsave op på at save underkraniet af opsatser i Berlin for at veje dem, revurderede måleformlen, så ville den, rettet ind efter trenden i vor tid, utvivlsomt komme til at bygge på ubrudte øjenhuler og hele ørebøjler.
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||
