Brugernavn:
Password:

Glemt dit password?

Opret dig som bruger






Svælgbremsen
indtager Sejerø



wli.dk / klik for stort billede


Første melding om svælgbremselarver i svælget hos bukke, skudt på Sejerø i år.

 

Af Henning Kørvel 08.08.2006
Journalist
hk(@)netnatur.dk

 

Den er 13 kvadratkilometer stor, og findes i farvandet imellem de to halvøer, Røsnæs mod syd og Sjællands Odde mod nord.

 

Navn: Sejerø. Her blev for omkring otte år siden udsat råvildt. Og det trives som alle andre steder i det danske kulturlandskab godt. Så godt, at efter ønske fra øens jægere fik råvildt på Sejerø jagttid fra 2004.

 

Bukkejagten på øen går som i det øvrige land ind 16. maj, men har her kun en varighed af en måned til 15. juni. Sammen med råer og lam må bukke i efteråret dog atter jages fra 16. december til 15. januar.

Så langt, så godt.



wli.dk / klik for stort

Men nu plager en uønsket parasit øens råvildtbestand. I svælget fra en buk, skudt på Sejerø af Anders Christoffersen, Gundsømagle, 16. maj i år, fandtes svælgbremselarver. De blev konstateret af Jørgen Kjær, Jyllinge, da han for et par dage siden skar opsatsen af bukkehovedet, der havde været frosset ned hos Gundsømaglejægeren, siden han nedlagde bukken 16. maj.

 

- Der er ingen tvivl. Svælgbremsen breder sig. Og man kan umiddelbart få en mistanke om, at de sidste par års varme somre spiller ind, vurderer Jørgen Kjær.

 

Svælgbremsens cyklus er i hvert fald sådan, at de svælgbremselarver, der er konstateret i svælget hos den omtalte nedlagte buk fra Sejerø, er produceret sidste år, hvor hunbremsen har haft held til at sprøjte væske med bittesmå larver ind i bukkens næsebor. Her fæstner de sig med mundkroge for senere at kravle videre til svælget. Væksten begynder dog først i marts det følgende år, før larverne ved slutstadiet med en længde af cirka tre cm forlader værtsdyret for at bore sig ned i jorden og forpuppe sig. Efter cirka en måned forlader den voksne bremse puppen, og den onde cirkel kan begynde forfra.

Nu også på Sejerø.

 




Nuværende situation
30 Aug 2008


Godt
12°C
Solopgang 6:09 am
Solnedgang 8:10 pm