|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Svælgbremselarver fundet i svælget på bukke, nedlagt i Nordsjælland i denne bukkejagtsæson.
Indtil for nogle få år siden hed det sig, at hvis man på Danmarkskortet trak en streg oven over Fyn, og herfra førte den tværs over til henholdsvis Sjælland og Jylland, så fandtes råvildts svælgbremse (Cephenomyia stimulator) her i landet syd for stregen.
Men hvor besnærende dette end lyder, så holder den ikke længere en meter, for i 2005 konstaterede Jørgen Kjær Jyllinge, der ordner bukkeopsatser, for første gang svælgbremselarver hos bukke skudt nord for Værebro Ådal adskillige kilometer nord for den linje, som før tolkedes som svælgbremsens nordligste udbredelse i Danmark. Og i år er det lykkedes for det plagsomme insekt at skyde længere nordpå. Jørgen Kjær har i det mindste i år ordnet opsatser fra Nordsjælland med svælgbremselarver i svælget.
- Der er derfor ingen tvivl. Råvildts svælgbremse breder sig nordover i Danmark, siger Jørgen Kjær, der siden 1971 har ordnet 1.907 bukkeopsatser. Han er nu meget opmærksom på svælgbremselarver hos de bukke, han ordner, og som viser sig, når svælget blotlægges ved afsavning af opsatsen.
Jørgen Kjær fører statistik på hyppigheden af svælgbremselarverne, og i 2004 konstateredes de hos 15% ud af 118 bukkeopsatser. I indeværende år har han hos 134 bukke fundet svælgbremselarver i svælget hos foreløbig 35%. Procenten kan dog meget vel nå højere op, for erfaringsmæssigt lægger mange jægere bukkehovederne fra de nedlagte bukke i fryseren og bringer dem først til Jørgen Kjær hen på efteråret eller næste år, når deres bedre halvdele klager over, bukkehovederne optager plads i dybfryseren.
- Stigningen på 15-35% på kun to år tyder også på, at svælgbremsen breder sig i de egne af landet, hvor svælgbremsen i forvejen er udbredt, mener Jørgen Kjær. Aktiv i sensommeren
Svælgbremsen er kun aktiv i en forholdsvis kort periode i sensommeren, og dens liv er kort – kun omkring tre uger. Men inden det plagsomme insekt kommer på vingerne og kan forpeste livet for endnu mere råvildt, end den har gjort som larve, har den selv næsten været et år undervejs. Forløbet startede med befrugtede æg, der hos hunbremsen udviklede sig til bittesmå larver, der via et læggerør blev sprøjtet ind i råvildts næsebor. De små larver fæstner sig med mundkroge i næseslimhinden og kravler senere videre til svælget.
Først tidligt næste forår begynder larvernes vækst, og fra begyndelsen af marts til maj-juni vokser larverne fra cirka 0,5 til cirka tre centimeter. Nået slutstadiet forlader larverne værtsdyret for at bore sig ned i jorden og forpuppe sig. Efter cirka en måneds tid vil udviklingen være tilendebragt, og det voksne insekt kæmpe sig ud af puppen, hvorefter den “onde cirkel” kan starte forfra.
En undersøgelse viser, at ved angreb af mere end 10 svælgbremselarver udvikler bukke både dårligere opsatser og har en mindre kropsvægt. Behandling af svælgbremseangreb med midlet Eivomec er ikke tilladt herhjemme, men angreb kan derimod legalt behandles ved opsætning af saltsliksten. Disse indeholder et stof, svælgbremselarver ikke tåler, og i de revirer, hvor råvildt døjer under angreb af svælgbremselarver, og hvor man har opsat saltslikstene, har effekten været positiv.
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
