Jyder på bjørnejagt
wild-life-image.dk
Nu skulle det prøves! At gå på rigtig rævejagt med sin elskede Jack Russell. Det måtte jo ligesom prøves, når man både har gået til gravtræning og været til gravprøve, hvilket endte ud i 72 point.
Af Anne Ellebæk og Ann Charlott Andre 12.01.05
Så et eller andet sted var spændingen meget stor – virker den i en rigtig grav? Der er jo ingen ”gafler”!
I det jyske område findes en del naturgrave, men det er jo altid mest roligt (troede vi!) at starte i en kunstgrav, når det nu er første gang, Så vi besluttede os for, at slå to fluer med et smæk. Både besøge venner og tage på gravjagt.
Tirsdag d 28. dec. ankom vi alle (labradors, proviant, skydere og Cookie) hos Søren og Anne på Svenstrup gods, hvor Søren er skytte.
Teamet til denne ”storvildts” tur var fuldendt. Søren som den prof skytte og Anne med mange års erfaring med Jack Russell, ejer af Ally af Enverness og Manglekærvejens Bright af Timberline, Bent Møller og Ann Charlott Andre (også kaldet Bambi) ejer af Timberlines Dee Cookie af Charloch´s, og med de to først nævnte kunne det jo ikke gå helt galt..
Tirsdag middag skulle slaget begynde
Efter frokost kørte vi ud til den første grav, hvor der ingen tegn var på, at der var nogen hjemme. Videre igen og videre igen, men er der grave nok og endelig fandt vi en, hvor der var gevinst.
Hunden går straks i gang, og hvis man spørger de andre, så er jeg kridhvid i hovedet. Inden længe lyder der en hylen, og den noget urutinerede fører kigger noget betuttet, hvad var det ? Jo siger Anne, jeg tror den får lidt klø, altså hunden, py ha det er sku ikke så sjovt, når der ikke er gafler, nå men den arbejder fortsat, så helt skadet kan den da ikke være. Ræven havde dog nu fået så meget selvtillid, at ud ville den bare ikke, men vi havde jo flere hunde, så hjem og hente den mere rutinerede Ally, og ud kommer ræven, uden det store svære slag. Søren og Bent ender dens dage på smukkeste vis. Nu måtte det være nok for denne dag. Cookie havde fået et par skrammer, men intet af betydning, heldigvis.
Aftenen gik med et lille hyggeligt andetræk og en god flaske rødvin. Alle var trætte.
Næste dag starter vi tidligt. Sne og rimfrost ligger overalt. Noget smukkere findes vist ikke! Vejret giver os mulighed for, at se rævefod til og fra gravene.
De første grave er tomme. Skal lige til at sende Cookie ned endnu en gang, hvor der pludseligt bliver råbt fra den anden ende… Kald hunden ud det er sku grævling. Godt at hun stadig er lydig ved hjemkald, og nu har vi så lært, hvordan der ser ud ved en grævling grav, det glemmer vi ikke…
Så vi forlader stille og roligt graven igen, og lader grævling være grævling. En sådan ”fætter” er jo fredet.
Vi forsætter og prøver lige en, som normalt aldrig er beboet, men her er der fod af ræv i sneen ned i i graven. De to herre vælger at stille sig ved denne udgang, da skyde muligheden er størst. Vi går til den anden udgang, ned med hunden, og så bliver der givet gas – øhh hals. Ræven er helt klart hjemme.
Cookie arbejder lige inden for hullet. Samtidig kan de to herre, som står i den anden ende høre en knurren fra ræven, som ikke er af den gæstfri type. Meget mærkeligt!! Der er ligesom aktivitet i begge ender, så muligvis byder denne grav på mere end en ræv. Pludselig lyder der er voldsom hylen, læææænge, og Ann Charlott er ved at få et hjertestop, og en tåre er vist også på vej. Kigger på Anne, hvad skal jeg gøre? Så kald hende op en gang, siger hun lidt ”arrogant” i stemmen. Ned med Bright. Nu skal de nok vise, hvordan det skal gøres, MEN inden der er gået få sekunder lyder der endnu engang en hylen, der får hårene til at rejse sig på det største vildsvin. Anne kalder næsten hysterisk på sin hund, som kommer ud med et noget gnasket øre. Her til skal siges, at Anne normalt ikke er pivet, men disse klø var mere end normalt var.
Anne råber hen til Søren, det er et farligt uhyre dernede – noget er fuldstændigt galt. Vi tror begge, det nok er intet mindre end en grizzly bjørn der har fået opholdstilladelse. De to mænd er ved at brække sig af grin over de to hysteriske kvindemennesker, og svarer kort og kontant - NED med hunden og i gang. JA TAK, det er da ikke særlig sjovt at høre på den hylen. De står jo længere væk, og kan ikke høre det så tydeligt som os, men ned kommer hundene igen på skift, men ingen ræve ud, ikke de så meget som flytter sig en mm. Vi prøver hundene i modsatte side. Her sidder også en meget snerrende ræv, som dog ikke bider fra sig, men den rykker sig ikke en meter.
Vi overvejer om graven kan være styrtet sammen på midten. Vælger derfor at lukke graven til næste dag, hvor vi vil afprøve Ally eller åbne til kedlen.
Vi kører videre og prøver nogle flere grave, som er tomme, og bestemmer os derfor til, at prøve en sidste grav, da der er ved at være udsolgt ved hundene. Igen spor efter ræv, og ned med Cookie og Bright på skrift. Det skal dertil siges, at de begge har mistet modet lidt, og arbejder meget mærkeligt. De kommer ud og kigger, går ind igen, gø´er, vender i kedlen i begge ender, trækker tilbage flere gange. Mon de har fået nok efter den omgang tæsk?
På et tidspunkt spørger Søren om de lugter af ræv? Hvorfor det? jo for han syntes, at der er toilet fra Grævling. Mit hjertet holder næsten op med at slå, og vi overvejer kort, at tage vores hunde og løbe vores vej, men Søren siger, bare ned med en hund. PY HA, dette er ikke for tøsedrenge, nå men ned med Cookie. Jeg tænker i mit hoved, at hun får 20 sek. så kalder jeg op, men inden der var gået få sek. lyder der et skud og en tæve ræv er skudt, YES, (Bambi hopper flere meter op i luften) vores første ræv er smidt ud, missionen lykkes. Og… Søren skød et skud forbi, MEN det gjorde Bent heldigvis ikke. Så denne ræv må siges, at være Bent & Bambi´s første ræv together. Det var ikke et øje tørt! Så mon ikke dette skind skal på væggen.
Teorien er, at ræven har pisket rundt i gangene for at komme ud, og hundene har ikke lige set sådan en ”hurtig” ræv før, og havde derfor svært ved, at følge den rundt.
Nu til slutningen af historien, for graven med ”bjørnen” er jo ikke helt afsluttet.
Næste morgen skulle Ally have chancen, da hun jo havde haft held dagen før til at smide ud. Igen deles der øretæver ud til højre og venstre. Trods sine kun 25 cm i højden taber Ally ikke modet. Jo flere ”stryg” hun får – des mere hidsig bliver hun. Rævene var stadig urokkelige, så frem med spaden.
I kedlen sad en kæmpe grævling - så måske lige derfor, at øretæverne var mere end normalt er. I den anden ende sad en ræv, som endelig så en vej ud af graven. Søren har aldrig i sit liv som skytte, set så stor en grævling samt ræv og grævling i samme kunstgrav.
Grævlingen listede ud og var dog ikke særligt påvirket at alt den postyr og ræven blev skudt.
Godt man ikke altid ved, hvad man sender sin elskede Jack Russell ned til, men det er jo nok også det spændende ved det!
Vi må sige at storvildt jagten med kennel Locksley og kennel Charloch´s blev en af de mere spændende. Vi har vist alle lært noget, og vil sent glemme de to dage. Nu er vores hunde også blevet ”tatoveret”, som grav trænerne siger en rigtig ræve hund skal!
Så vidt vi har hørt her på Sjælland skal der nu lægges kunstgrave ned ved Hornslet i Jylland ….
Ræve og hunde hilsner fra
Søren Kehling
Bent Møller
Anne Ellebæk (skribent)
Ann Charlott Andre (skribent)
Kennel Locksley og kennel Charloch
|
