|
|
||||||||||||||||||||||
 - Jeg tror, det bliver til glæde for alle parter, siger Kristian Stenkjær, herregårdsjægernes formand.
- Hvis det kommer til at fungere, så tror jeg, det bliver til glæde for alle parter.
Siger Kristian Stenkjær, formand for foreningen Danske Herregaardsjægere, om det forlig, der 11.-12. august blev indgået mellem repræsentanter for samtlige organisationer i Vildtforvaltningsrådet med undtagelse af Dyrenes Beskyttelse om indstillingen til miljøminister Conni Hedegaard (K) for fremtidens udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder med henblik på jagt.
Indstillingen til ministeren går på, at mens der på ethvert areal skal kunne udsættes en fasan eller agerhøne pr. hektar og højest 100 stk. uden krav om biotopplaner og uddannelse i håndteringen af udsætningen, så kobles udsætning af mere end 100 fugle sammen med biotopplaner, som forbedrer biotopen på den involverede ejendom. Forligsparterne indstiller, at der disse steder skal kunne udsættes syv fasaner eller agerhøns pr. hektar i de 10 år, aftalen der også stiller uddannelseskrav, gælder fra 2007-2017.
Biotopplanerne tager afsæt i ejendommens brakforpligtelser (otte procent af landbrugsarealet) eller tilsvarende arealer. I et areals størrelse indgår ikke søer over en hektar. De kommende biotopplaner kommer til at hvile på retningslinier, der udstikkes af Skov- og Naturstyrelsen i nært samarbejde med DMU og Vildtforvaltningsrådet.
Men da der her er tale om en stor mundfuld, så får udsætningsstederne tiden frem til 1. april 2010 til at få biotopplanerne på plads. Og efter kun tre år er det planen, naturindholdet i biotopplanerne skal vurderes af DMU, og resultatet herefter vendes i Vildtforvaltningsrådet.
- Biotopplanerne kræver ganske vist en ekstra indsats, men er udtryk for, at hvis vi vil nyde, så må vi også yde. Og med biotopplanerne skal vi vise, at vi kan tilføre landskabet noget, som ikke blot er til gavn for vildtet, men også giver befolkningen nye oplevelser af det åbne land , siger Kristian Stenkjær.
Han er ikke utilbøjelig til at mene, at begrænsningen i fasanudsætningen fra 2007 til syv fasaner pr. hektar vil betyde, at nogle hidtidige udsætninger skal sættes ned. På Vennerslund Gods på Falster, hvor herregårdsjægernes formand er skytte, og hvor arealet er 600 hektar, har man allerede indstillet sig på de nye tider, idet udsætningen her er gearet ned til 4.200 fasaner, hvor her før blev udsat det dobbelte antal.
- I det store og hele tror jeg ikke, at nogle af mine kolleger bliver fyret på dette her grundlag, siger herregårdsjægernes formand, men erkender samtidig, at fremtiden ser mere alvorlig ud for den kommercielle jagt på udsatte gråænder. Vildtforvaltningsrådet anbefaler miljøministeren, at der i fremtiden kun skal være adgang til udsætning af en and pr. 150 kvadratmeter vandspejl, hvor der nu kan udsættes en and pr. 50 kvadratmeter vandflade. Yderligere stramninger kan dog komme på tale, og Vildtforvaltningsrådet mener derfor, DMU skal have tilført ressourcer til undersøgelse af forskellige søers bæreevne for udsætning af gråænder.
Friluftsrådets repræsentant i Vildtforvaltningsrådet, Jane Lund Henriksen understreger, at hensynet til Friluftsrådets natursyn principielt er imod jagt på udsatte fugle ud fra betragtningen, at jagt skal foregå på de naturlige bestandes overskud. Friluftsrådets tilslutning til forliget om udsætning af agerhøns er derfor afhængig af DMU’s planlagte agerhønseforsøg.
For sin part fastslår Dyrenes Beskyttelse, der ønsker at stå uden for forliget, at foreningen principielt er imod udsætning af fugle til jagtformål. Der ses dog positivt på begrænsningen på én fasan eller agerhøne pr. hektar op til 100 fugle og kravet om biotopplaner for udsætninger derover. Derimod mener Dyrenes Beskyttelse dog, at adgangen til – med biotopplaner – at udsætte syv fasaner eller agerhøns pr. hektar er for lempeligt. Desuden findes det uacceptabelt, at en naturligt forekommende vildtart som ræv kan bekæmpes totalt på ejendomme, hvor der udsættes fasaner eller agerhøns.
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||
