|
Bismut og hensynsløs skyderi
Wild-life-image.dk
Som så mange gange før er jeg inviteret på jagt syd for Assens ved Mariager. Lørdag 15/11 bliver den sidste.
Af Hugo Jacobsen 09.12.2003
Aldrig har jeg oplevet så hensynsløst optræden over for både hunde og vildt og senere en ubehøvlet optræden af jagtlederen over for en hundeejer, som senere meddeler at hans hund er ramt af hagl.
Den 15/11 forløber således: Jeg har en af mine “bretons” med på jagt. Hunden er udstyret med farvet halsbånd og klokke. I en såt kommer min og en anden jægers hund drivende med to stykker råvildt med fuld hals. Idet de passerer foran mig er hundene kun et par meter efter dyrene, som forsætter over en rydning i skoven, hvor en jæger skyder på et af dyrene på trods af, at hunden er lige bag ved. Begge dyr forsætter stadig med hundene efter sig ned i en slugt, hvor der igen bliver skudt på dyret af en anden jæger. Dyret forsætter over i en tilstødende skov, stadig med hundene halsene efter sig. Nogle minutter hvor efter de kommer tilbage.
Da såten er forbi beklager jeg mig til den jæger, som har inviteret mig over at der bliver skudt på et dyr, hvor risikoen for at også at ramme hundene, er stor. På vej til næste såt er der en jæger, der bemærker, at min hund trækker på højre forben. Der er umiddelbart ikke noget at se på hunden.(det skal bemærkes, at begge jægere påstår, at de ikke rammer dyret, og der fortages ingen eftersøgning)
Lørdag den 22/11 er min jagtkammerat på jagt hos mig. Han bemærker, at der løber betændelse ud af nogle sår min hund har på hals og skulder. Men først senere kommer vi i tanke om, at hunden kan være ramt hos ham den 15/11. Vi undersøger det halsbånd, hvor klokken mangler og finder to skudhuller, som passer på de sår, som er nærmest halsen på hunden. Mandag morgen den d. 24/11 tager jeg til dyrlæge.
Sårene væsker nu meget. Dyrlægen finder ikke hagl i hunden. Jeg viser ham hvor dårlig en bismutpatron er ved at skære en patron op og give den et lille dask med en hammer. Haglet er nu ren støv. Vi bliver enige om, at hunden udmærket kan være ramt af hagl og ved at først at gå gennem halsbåndet sætter haglene sig som små partikler i huden på hunden. Efter en uge går der betændelse i huden på hunden, og når betændelsen løber ud af hunden fjernes ”bevismaterialet” for at hunden er ramt af hagl.
Foto: Hugo Jacobsen
Men hunden halter og der er to huller i halsbåndet og jeg beklagede mig til min kammerat inden jeg vidste, at hunden var ramt, samt at en jæger bemærker at hunden trækker på højre forben.
Da min jagt kammerat meddeler jagtlederen, at min hund er blevet ramt af hagl hos dem, bliver han hysterisk og jeg bliver beskyldt for at det blot drejer sig om at få dækket en dyrlægeregning. Det vil jeg ikke beskyldes for, og betaler regningen selv. Det drejede sig ikke om en Regning. Min hund overlevede, men det er ikke sikkert den næste hund gør det. Det drejer sig om to jægere, som har vist en uforsvarlig adfærd over for andre jægers hunde (måske spilder det en rolle at den ene jæger er jagtlederens gæst)
Det er almindeligt kendt blandt jægere, at “Bismut” bliver til støv, når de rammer et stykke vildt. Personligt mener jeg de skal forbydes. I stedet bør der anvedes tungsten. Når det er jægerens dårlige jagtmoral, der er problemet, nytter det ikke at forbyde jagt på råvildt med hagl. Man flytter blot den dårlige moral over på riffeljagt, som er et langt farligere våben.
|
