|
Opret dig som bruger 
|
En rigtig "herreting"
Foto: Peter Frederiksen
Jørgen Waring fandt en Lamborghini traktor kedelig og "syede” den om til en “Rolls Royce".
Af Henning Kørvel
- Ja, den er en rigtig herreting, ikke sandt, griner multikunstneren Jørgen Waring, da han i garagen stiger ind i førerhuset på Lamborghini traktoren og starter turbodieselmotoren på 132 hestekræfter for at køre en improviseret præsentationsrunde.
Kort forinden har han vist rundt i sin anden garage. Her står der også en ting til herrerne: En 1.300 kubikcentimeter motorcykel til sommerbrug. Men foruden, at både den og traktoren er “herreting”, er traktoren også et “dyr”, som pirrer sanserne hos de fleste motorentusiaster. Traktoren har nemlig alt det, der skal til: Raffineret design, nogle kraftige lygter, forkromet udstyr og masser af avanceret teknologi. Dertil den sekscylindrede turbodieselmotor.
- For et år siden fik jeg en brochure for Lamborghini traktorer. Men standardudgaven så noget flad ud. Jeg ringede til importøren, Jens Lybæk & Søn i Hadsund og foreslog, at jeg “syede” den om til en “Rolls Royce”, så den kunne bruges som blikfang for Lamborghini traktorerne ved fremstød for dem på landbrugsmesser som bl.a. Landsskuet i Herning, fortæller Jørgen Waring, 63 år.
Som sagt, så gjort. En aftale med importøren kom i stand. Og under denne er Waring nu forhandler af Lamborghini og Same traktorer. I august sidste år fik han leveret sin “flade” Lamborghini traktor til den nette sum af 375.000 kr. Traktoren blev straks ”klædt af” for at genopstå som special udgave designet af Jørgen Waring. Processen foregik på Dianalund Motor. En række firmaer i branchen var involveret. Og 600.000 kr. kostede det at “sy” traktoren om, før den stod færdig og blev præsenteret på Agromek i Herning i januar. Her lokkede den husarerne til.
- Samarbejdsaftalen går på, at de firmaer, der har medvirket i projektet, får retten til at bruge alle de fotos, der tages af traktoren til deres markedsføring af mærket. Derudover håber jeg, at traktoren for mig kan blive indgangsbillet til et samarbejde med hovedfabrikken i Milano om design af traktorer, så man hvert år har en nyhed som blikfang, siger Jørgen Waring, der indledningsvis tager det som et godt tegn, at han efter invitation fra Lamborghini besøgte fabrikken i Milano i foråret.
- I Danmark forbindes Lamborghini normalt kun med hurtige sportsvogne. Men forholdet er dog, at fabrikken fremstillede traktorer, længe inden sportsvognene kom til. Med 12.000 ansatte i en række lande og en årlig produktion på 60.000 traktorer er Lamborghini den tredjestørste traktorproducent i verden, men mest kendt er mærket i Sydeuropa, Afrika, Norge, Sverige samt i Indien og Polen, hvor koncernen også har fabrikker.
- Hvad jeg bruger traktoren til? Jeg kører ofte i den til Brugsen for at hente bajere, men da traktoren er på hvide nummerplader, kunne jeg for den sags skyld køre i den til Det Kongelige Teater, hvilket jeg dog ikke har prøvet endnu, griner Jørgen Waring, som helt klart matcher sin “herreting”.
Hans interesse for både traktorer og dermed også for landbrug relaterer sig til, at han som barn kom på ferie på en gård i Venning mellem Randers og Viborg. Her tilbragte han alle sine ferier både om sommeren og til jul, påske og pinse. Han hjalp også til på gården og lærte at køre med heste. Landet var en stor oplevelse for københavnerdrengen Jørgen Waring, der havde mistet sin far under Anden Verdenskrig. Moderen, der var jøde, flygtede til Sverige, mens hendes søn blev anbragt på Godthåb Privatskole, der var et børnehjem. Men Jørgen Waring husker kun drengene som “kanongutter”. Da han som otteårig kom på sommerferie i Jylland første gang, husker han, at mange var mødt op for at tage imod ham på stationen for at se, hvordan en københavnerdreng så ud. Kommentarerne kan han også huske: Nå, en “køwenhavner” ser altså sådan ud!
- Jeg gik ud af skolen som 13-årig og kom over at tjene hos mine ferieværter i Venning. Jeg boede i hestestalden, hvor der var et karleværelse. Året efter kom jeg til at tjene på en anden gård. Og derpå kom jeg på Statens Søfartsskole i Sønderborg og sejlede derefter med et Mærsk-skib i to år. Fritiden ombord brugte jeg til at uddanne mig inden for reklame, design og boligindretning, og efter at være holdt op med at sejle, gjorde jeg i de følgende tre år min uddannelse færdig. For at få penge til dette lavede jeg et dekorationsfirma og indrettede udstillingsvinduer for mange forretninger i København, f.eks. Hansa Sko. Færdig med uddannelsen blev jeg reklamechef hos Kodak. Sideløbende med dette malede jeg, hvilket jeg var begyndt på som 10-årig. I efteråret 1959 sprang jeg ud som kunstner. Jeg fik også eget showroom i Ny Vestergade 1 i København, og det har jeg fortsat, siger Jørgen Waring.
Som kunstner er han mest kendt i udlandet. Han har udstillet i det meste af verden, og hans kunst og design er rigt repræsenteret i de fleste verdensdele. Hans satsning på udlandet førte til, at han i 16 år boede i Sydfrankrig og havde atelier i München, men i 1986 lejede han på Astrup Gods “Saras Hus” i kanten af Åmosen i Vestsjælland. Siden 1994 har han haft permanent adresse her, og selv om han sælger størsteparten af sin kunst i udlandet, afsætter han stadig flere ting i Danmark. Og det samme gælder på designsiden, hvor han kendes for bl.a. havemøbler af granit. Ses på interiørindretning, har han løst så stor en opgave som at indrette hovedsædet for firmaet Autologik i Vamdrup. Et job, det tog ham otte måneder at udføre.
- Kritikeren Alex Steen har ofte betegnet dine ting som fiduskunst. Hvordan har du det med det?
- Jeg ved ikke, hvad fiduskunst er. Den største fidus er vel, at der sidder nogle kunstnere og tildeler anerkendelser til hinanden. Der er også lidt jantelov i, at jeg i Ekstra Bladet er blevet betegnet som fiduskunstner. Man må ikke kunne klare sig selv, og man må ikke have haft et liv som det, jeg har haft. Det, som jeg har opnået, har jeg selv arbejdet for. Jeg har derfor også lært at leve med, at min kunst betegnes som fiduskunst. Men det skal dog også med, at Alex Steen er blevet venligere med årene. Når jeg møder ham nu, siger han, at jeg da er ligeså god som de andre “Parnasmalere”, som udstiller på de danske gallerier, og han føjer til, at han så har strakt sig langt, smiler Jørgen Waring, der har rigeligt at bestille ved at samarbejde med de udenlandske gallerier, han har haft kontakt til i ca. 30 år, at han ikke har kapacitet til at alliere sig med gallerier herhjemme. Hvert år laver han i sit showroom i København en seance for en indbudt kreds, hvor man kan se og erhverve hans kunst, og dette kan også ske efter aftale.
- Kunst er det bærende element. Design af ting som f.eks. traktoren laver jeg, fordi jeg ikke kan lade være. Arbejdet som kunstner er ensomt, og processen krævende. Jeg laver derfor designopgaver, når jeg trænger til at koble af fra kunsten og lade op, så jeg med en klar hjerne kan kaste mig over kunst igen. Nogle designopgaver er også en leg, og det har i hvert fald været skægt at lave traktoren, siger Jørgen Waring på vej ind i cyberspace. Han og en websidedesigner er ved at lave en hjemmeside på Internettet for hans tekniske design, kunst og interiørindretning der vil være tilgængelig om ca. tre uger.
På samme måde, som der efter Jørgen Warings verdensbillede er en logisk link imellem kunsten og hans landbrugsinteresse, hænger kunst og natur sammen. Naturen er et univers, han ofte bruger i sin kunst og i sit design. Og når man siger natur, siger man også jagt. For Jørgen Waring har det nemlig altid været naturligt at gå på jagt. Han mener, at han fra faderen, der var skovrider, har arvet jagtlige gener. Han begyndte for alvor at gå på jagt ca. 1960. Men da Waring ikke gør noget halvt, kom han på landsholdet i skeetskydning og skød på dette i seks år. Det kræver hår på brystet, og spørger man efter resultater, rejser han sig og henter et diplom fra 1971, hvor han på skydebanen i Frederiksværk ramte 250 lerduer ud af 250 mulige. Han har instrueret Prins Henrik i at skyde lerduer, og fra en lidt anden boldgade hænger et af hans billeder hos regentparret. Med nogen stolthed fortæller han også, at han på en stenhønsejagt i Toledo i Spanien i 1974 satte rekord ved at skyde 252 stenhøns med et forbrug på 1,2 patroner pr. høne. En rekord, ingen har slået. Indtil nu.
Foto: Peter Frederiksen
- Lerdueskydningen medførte, at jeg ofte blev inviteret på jagt. Men interessen for at gå på jagt steg i takt med øgede muligheder for at tage på jagt i også udlandet. Under en safari i Keneya i starten af 1970’erne blev jeg af det daværende store safarifirma Kerr Downey & Selby bedt om at sende nogle danske klienter til Kenya. Samarbejdet førte til, at jeg fik licens som professionel hunter, og i 1973 startede jeg mit eget rejsefirma, Waring Safaris. Jeg havde let ved at få kunder, og firmaet koblet til en jagtforretning i København, gik godt. På det tidspunkt kunne vi sælge en safari for fire jægere og fire naturfotografer, guidet af to professionelle jægere, for 12.000 kr. pr. næse. Men i 1976 stoppede den kenyanske regering jagten. Årsagen var, at man fra international side truede Kenya med at ville stoppe udbetalingen af ulandshjælp, hvis krybskytteriet på elefanter fortsatte. Men i stedet for at få sat en stopper for dette, stoppede man altså al jagt og gjorde 60.000 mennesker arbejdsløse. Stoppet medførte, at jeg måtte betale 1,4 mio. kr. i forudbetalte deposita tilbage. Det var en katastrofe i mit liv, og jeg lukkede derfor rejsefirmaet og jagtforretningen i St. Kongensgade. Jeg havde nogle gode år, ja, oplevede det sidste “store tog” i Afrika. Jeg har ikke været der siden, for jeg vil ikke have det billede, jeg har stående på nethinden, ødelagt. Den epoke, jeg oplevede, er forbi.
Saras hus i kanten af Åmosen er fyldt med minder fra Jørgen Warings jægerliv. Han har skudt mere end de fleste, nemlig ca. 25.000 stk. vildt. Han har derfor ikke længere pegefingerkløe, men han går fortsat på jagt sammen med gode venner i Danmark, Sverige og Tyskland. For hyggens skyld.
Foto: Peter Frederiksen
- Af Selchausdal Gods har jeg lejet jagtretten på det 150 tønder land store areal omkring huset, hvor jeg bor. Jeg kunne da også sagtens skyde en buk nu og da, men jeg holder mere at af iagttage dyrene og er blevet mere interesseret i at fiske, som jeg har gode muligheder for, idet der i lejemålet indgår 1,5 km af Halleby Å. Her kan jeg fange både ørreder, rimter og aborrer, fortæller Jørgen Waring, og når han får lyst til at fange en fisk, tager han tit traktoren til åen. Men det er ikke Lamborghini, som må holde for. Derimod en velplejet veteranudgave af Massey-Ferguson, der er intet mindre end den traktor, som i 1950’erne revolutionerede dansk landbrug. Men det er en helt anden historie.
|
INDHOLD
|
|
