Flere søger om lov til at fange fasaner
Wildlife Image: Michael Sand
En arbejdsgruppe i Skov- og Naturstyrelsen skal se på sagen og fastlægge ensartede retningslinjer
| Af Henning Kørvel 25.02.2002
Journalist
|
Antallet af ansøgninger om indfangning af fasanhøner som et led i opdræt af fasaner stiger. Udover fra en række godser med store fasanopdræt kommer det stigende antal ansøgninger især fra mindre arealenheder på 50-100 hektar, hvor man søger om lov til at indfange 10-20 fasanhøner, samt nogle få haner.
- Det er lidt malplaceret, at der så små steder skal indfanges fasaner, for i stedet for at opdrætte dem selv, var det bedre, at man til udsætning på mindre arealer købte fasankyllingerne i større fasanerier, siger vildtkonsulent Finn Jensen, Falsters Statsskovdistrikt.
I hans område, der dækker Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster, er der for i år indgivet 27 ansøgninger til indfangning af 12.000 fasaner, og heraf drejer to ansøgninger sig hver især om indfangning af 1.500 fasaner. Men i Vestsjælland får et stort revir årligt tilladelse til at indfange 3.000 fasaner.
Med baggrund i det stigende antal ansøgninger om fasanindfangning på små arealer har spørgsmålet været vendt på et møde for vildtkonsulenterne for kort tid siden. Resultatet heraf er, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal se på sagen, og udarbejde forslag til interne, ensartede retningslinjer for, hvordan Skov- og Naturstyrelsen skal håndtere disse ansøgninger i fremtiden.
- Inden fasanindfangning på mindre arealer bliver et problem, prøver vi at tage det i opløbet. Derfor har vi drøftet spørgsmålet, for det er lidt problematisk at give tilladelse til indfangning af fasaner på mindre arealer, fordi der er stor risiko for, at de tages ud af den vilde bestand på naboterrænerne. En helt anden sag er det på godserne, hvor der fanges mange fasaner i kraft af, at fasanbestandene på de involverede godser er store, siger vildtkonsulent Lars Richter Nielsen, Skov- og Naturstyrelsen.
 Wildlife Image: Michael Sand
På årsbasis udsteder Skov- og Naturstyrelsen 40-50 tilladelser til indfangning af i alt 20.000-30.000 fasaner. Indfangningen må ske fra 1. januar - 20. marts, men ikke nærmere naboskel end 150 meter. Æglægningen begynder i april, og hver høne lægger i snit 30-40 æg. Senest 31. maj skal fasanerne slippes ud af voliererne, således at de har mulighed for at lægge et kuld æg i fri natur.
- Vi har tidligere diskuteret, om der skulle indføres en grænse for det antal fasaner, der må fanges til opdræt, men det skønnede vi ikke, var nødvendigt, når tilladelserne hovedsagelig gives til godserne, lyder Lars Richter Nielsens begrundelse for, at tanken om en øvre grænse blev droppet.
Ifølge vildtkonsulent Finn Jensen foreslog et internt udvalg i 1988, at tilladelse til fasanindfangning kun skulle gives til arealer over 150 hektar, og at det højest skulle være tilladt at fange to fasaner pr. hektar.
Meningen med den foreslåede regel var, at den skulle tilgodese den vilde fasanbestand. Men blev forslaget til det nævnte regelsæt aldrig realiseret, så blev indfangningen af fasaner med henblik på eksport til gengæld forbudt i 1979.
Derimod er eksport af fasanæg tilladt, og flere danske godser eksporterer årligt fasanæg til England, hvor der er behov for nyt blod, fordi fasaner på flere engelske godser er blevet dårligt flyvende.
|
