|
Opret dig som bruger 
|
Headhuntet hunter
Wild-life-image.dk
25-årige Morten Tambour blev headhuntet til drømmejob som skytte på Bognæs i Roskilde Fjord
Sneen daler stille ned og danner postkortmotiver overalt i landskabet. Og så længe det hvide pudder er jomfrueligt rent, synes Morten Tambour, skytte på halvøen Bognæs i Roskilde Fjord, at det hvide snelandskab er smukt. Sneen har desuden den fordel, at han har lettere ved at lokalisere spor af ræve i landskabet. Og det har betydning for hans faste vinterjob: Jagt på røde Mikkel.
- Med den relative bynære beliggenhed tiltrækker Bognæs mange ræve. De kan godt lide at gå langs kysten, og kl. 14 i dag (fredag 3. januar, red.) så vi en ræv komme ind fra isen på Roskilde Fjord, og det viser, at i isvintre kommer rævene også hertil på denne måde, siger Morten Tambour, 25 år. Han tilser derfor jævnligt rævegravene i denne tid for at se, om Mikkel er hjemme.
Morten Tambour har været skytte eller vildtforvalter, der er den nye stillingsbetegnelse, på Bognæs siden april 2001. Han blev dog først færdig med uddannelsen i december 2001, men desuagtet blev han “headhuntet” af Michael Halbye - ejer af den godt 500 hektar store halvø, til jobbet som skytte. Halbye havde hørt om ham et af de steder, hvor han i uddannelsesforløbet havde været i praktik. Og samtidig med, at han jobbede som skytte, pendlede han mellem Bognæs og Vildtforvaltningsskolen på Kalø for at gøre uddannelsen færdig.
- Det er drømmejobbet, jeg har fået. Da jeg i 1996 startede på uddannelsen i praktik på Lyngbygård nær Skælskør, vidste jeg ingenting om fremtidsudsigterne. En stor tilfredsstillelse var det derfor, at jeg inden afslutningen på uddannelsen vidste, at jeg havde et job. Jeg følte det som en belønning for den indsats, jeg havde gjort under uddannelsen, siger Morten Tambour. Og foruden Lyngbygård var han i praktik på Lindholm Gods, Clausholm Gods, Svenstrup Gods og i Sverige, før han rundede af på Vildtforvaltningsskolen.
Wild-life-image.dk
Jobbet på Bognæs, som ellers har hørt til Selsø-Lindholm Godser, men som i to år har været ejet af Michael Halbye, består i at passe vildtet og tilfredsstille ejerens ønsker. Det er således skyttens job at sørge for, tingene fungerer, og der er fasaner, når der holdes jagt. Til arbejdet hører også pasning af en dåvildtbestand på cirka 160 stk. og en råvildtbestand på omkring 75 dyr, men rent tidsmæssigt er fasanopdrættet mest krævende. Skytten opdrætter 9.000 fasaner. Ud af disse bliver 4.000 udsat på Bognæs, mens 5.000 sælges. Lige nu indfanges fasanhøner til opdrættet, og Morten Tambour regner med at fange 400-500 høner, der bliver sluppet fri, når de er færdige med at lægge æg.
- Jeg har det frit, og det kan jeg godt lide. Alle steder, hvor der som her på Bognæs er vand og skov, er der skønt, og om foråret og sommeren er her et helt fantastisk fugleliv. Om vinteren kommer her andre fugle, f.eks. fiskeørne. Vinteren er også den tid på året, hvor jeg holder lidt fri, samtidig med, at vi fanger fasanhøner og jager ræve. Fasanhønerne begynder at lægge æg i april, og når vi fra maj får de første fasankyllinger går sommeren med at passe dem. Vi er færdige med at sætte kyllingerne ud 15.-20. juli, men de første 14 dage efter udsætningen er hektiske, fordi man skal tilse dem mange gange dagligt. F.eks. kan ræve blive lokket til. Og da Bognæs ligger i rovfuglenes trækrute, oplever vi fra starten af oktober og efteråret igennem et stort træk af musvåger og duehøge.
Wild-life-image.dk
- Musvåger er harmløse, men duehøge er hårde ved fasanerne, som de kan gøre så bange, at de ikke tør gå ud i remiserne på markerne, men flyver derud om morgenen og tilbage til skoven om aftenen i samlet flok for at beskytte sig mod duehøge. Da de er fredede, kan vi ikke gøre andet end at se på. Vi har dog den mulighed, at vi kan søge om at få lov til at fange dem og udsætte dem andre steder i landet. Men i kraft af det store publikumstryk, der hviler på Bognæs, tror jeg ikke på, at vi kan have slagnet til fangst af duehøge i fred. I stedet for bruger vi andre afværgeforanstaltninger, men de duer tit kun én dag, før høgene har vænnet sig til dem. Jeg mener, der er for mange rovfugle. I træktiden i efteråret kan man fra Bognæs ofte se 10-15 duehøge på én dag, og det er belastende at køre rundt og fodre, når man ikke ser fasaner, for så kunne man godt ønske, at man havde fundet på noget andet at lave, indrømmer Morten Tambour.
På Bognæs holdes om efteråret seks klapjagter på fasaner. Heraf holder ejeren selv fire jagter, mens de to sidste bliver solgt. Totalt set nedlægges på disse jagter cirka 2.000 fasaner. Af dåvildt, der i sin tid kom fra Jægersborg Dyrehave, nedlægges årligt 30-40 stk. Og i brunsten i oktober 2002 blev der nedlagt fem store dåhjorte. Herudover nedlægges 10-15 stk. råvildt og svømmeænder på trækjagt og endelig og ikke mindst i størrelsesordenen 35 ræve om året.
Wild-life-image.dk
- Det er en kæmpe fordel, vi ikke har 15 udlejningsjagter om året.. Jeg tror heller ikke på, fremtiden er til det, fordi befolkningen ikke vil acceptere, hvis skoven er lukket på grund af jagt tre-fire gange om ugen i en del af efteråret. Da vi kun holder seks fasanjagter, kan vi klare os med at lukke skoven hver 14. dag overvejende på hverdage, og det gør en forskel, mener Morten Tambour. Han synes, at de fleksible arbejdstider og friheden under ansvar til at planlægge dagens arbejde er et plus ved hans job.
- Men når jagterne afvikles om efteråret, skal det bare fungere. Her duer det ikke at sige, at fungerer det ikke i dag, så lykkes det sikkert i morgen. Nej, tingene skal altid fungere, men klart er det, at det er værst, hvis noget kikser på en udlejningsjagt, fordi denne også er et økonomisk spørgsmål.
Morten Tambour er fra Dianalund i Vestsjælland, og interessen for jagt har han fra sin far, som han ofte var på jagt med og har fået megen input om jagt fra. Inspirationen til at blive skytte har han dog fået under praktikophold hos skytte Hans Larsen, Giesegård Gods nær Ringsted. Her brugte han sin sommerferie og hjalp til med at opdrætte og udsætte fasaner, og før han selv fik kørekort kørte hans far dagligt for ham mellem hjemmet i Dianalund og Giesegård.
Sammen med kæresten, Tine, der er handicaphjælper i Roskilde, bor Morten Tambour på Bognæs i et af de syv huse, der findes på halvøen. To andre huse er lejet ud. Resten, herunder Bognæsgården, bruges af ejeren af herligheden, som fordeler sig på 344 hektar skov, 90 hektar landbrugsjord og 22 hektar eng. Morten Tambour er eneste ansatte. Ja, det vil sige: I næste måned får han ny skytteelev i praktik. En elev, der skal hjælpe ham med hans daglige arbejde, og som han også skal lære noget af alt det, man skal kunne som skytte. Men ellers passes driften af skoven af en skoventreprenør, mens landbrugsjorden er bortforpagtet.
Wild-life-image.dk
Udover rævejagt holder Morten Tambour personligt mest af riffeljagt. Og den har han rig mulighed for, da det er hans job at foretage en selektiv beskydning af dåvildtbestanden på Bognæs. Ved dette forstås, at han skyder de hjorte, der bærer dårlige gevirer og de dåer og kalve i bestanden, som af en eller anden grund er underudviklet rent kropsmæssigt. Gennem selekteringen holdes bestanden sund og rask, samtidig med at kun dåhjorte med veludviklede gevirer får lov til at leve videre, indtil de ni år gamle når kapitalalderen og nedlægges af ejeren. Men da Bognæs ikke er hegnet, kan dåvildtet gå ud i vandet og svømme bort. På denne måde forsvinder der hvert år dåvildt fra Bognæs. Og nu, hvor Roskilde Fjord er islagt, kan dåvildt også tage flugten over isen.
På trods af, at Morten Tambours hjerte banker varmt for riffeljagt, så har han endnu ikke nedlagt en eneste råbuk på Bognæs. Det siger ham ikke noget, for da han ved, hvor de ældre bukke står, er jagt på dem ikke den store udfordring.
- Jeg er glad for at bo på Bognæs. Og jeg tror ikke, at der på Sjælland findes en smukkere natur end her. Jeg er også glad for jobbet, men har ikke taget stilling til, om jeg skal arbejde her, lige indtil jeg ikke længere kan tygge smør. For der kan jo ske mange ting. Men det ændrer ikke ved, at jeg her og nu er glad og tilfreds og føler, at jeg har et meningsfyldt job.
|
INDHOLD
|
|
