Naboens ryger med!De fasaner, godserne fanger til opdræt, er ikke kun deres egne, siger Tage Petersen, Vordingborg.
Af Henning Kørvel, den 7.3.2002
- Når der ikke længere findes roer på markerne, og der ikke er dækning i remiser, hvor der heller ikke fodres, trækker fasaner fra det åbne land ind i godsernes skove først på vinteren.
Det fastslår Tage Petersen, Vordingborg, der både er hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Land- og Strandjagt og formand for foreningens lokalforening for Sydsjælland, Møn og Nordfalster.
Anledningen er, at vildtkonsulent Lars Richter Nielsen i artiklen “Flere søger om lov til at fange fasaner” siger, at godserne fra 1. januar til 20. marts er i stand til at fange mange fasaner til deres opdræt i kraft af, at de har mange fasaner på grund af massive udsætninger. Underforstået: Det er deres egne fasaner, de indfanger til opdrættet. Derfor ser han ikke noget problem i, at der hvert år gives tilladelse til, at 40-50 godser indfanger 20.000-30.000 fasaner, hvorimod styrelsen overvejer at nægte tilladelse til, at der på mindre arealer fanges et mindre antal fasaner til opdræt.
- Men det er ikke korrekt, at godserne kun fanger egne fasaner, for hvis fasaner i det åbne land ikke har dækning og ikke fodres, trækker de ind i skovene, hvor de bliver fanget, siger Tage Petersen.
- Godserne har derefter hele oplandets fasanbestand i deres volierer. Og der er således ikke fasaner, der kan trække ud på markerne i april, når kornet begynder at spire. Man ser kun nogle haner, men fasanhøner er det næsten umuligt at komme til at se, fordi de er indfanget.
Vildtkonsulent Finn Jensen, Falsters Statsskovdistrikt, giver ham medhold.
- Bestemmelsen i bekendtgørelsen om, at indfangning ikke må ske tættere på naboskellene end 150 meter har ingen betydning. Når det er koldt i januar-februar, vandrer fasaner i det åbne land mindst en halv kilometer for at komme til skovene, hvor der er dækning, og når man der begynder at fange fasaner, ryger omegnens fasaner med, hvilket jeg altid har betragtet som et problem, når det handler om indfangning af fasaner, siger Finn Jensen.
- Da fasaner fra omegnen bliver fanget på godserne, vil det hurtigt påvirke egnens fasanbestand, og derfor bør afstanden til naboskel, hvor indfangning må ske, øges, siger Finn Jensen og fastslår, at da godserne ikke kan indfange samtlige fasaner på det enkelte revir, skal der findes mange fasaner for, at de kan fanges i stort tal.
I Storstrøms Amt måtte to godser i år hver især indfange 1.500 fasaner, som ganske vist skal lukkes ud inden 31. maj, men da hønerne har brugt alle deres ressourcer til at producere 30-40 æg, er der ikke også ressourcer til, at de kan lægge et kuld i fri natur, og hvis det endelig er tilfældet, kommer der kun få kyllinger ud af anstrengelserne.
Vildtkonsulent Lars Richter Nielsen, Skov- og Naturstyrelsen, er ikke helt enig med sin kollega og Tage Petersens.
- Jeg tror nemlig, at der fra godserne ryger flere fasaner den anden vej. Og derfor synes jeg ikke, at man skal beklage sig over, at nogle af omegnens fasaner måske bliver indfanget på godserne, siger han og understreger, at hvis nogen mener, at der er noget galt med de nugældende regler, så må de bringe det op, og så vil Skov- og Naturstyrelsen se på sagen.
|
