|
Opret dig som bruger 


|
Trynet i Trynmose 
Wildlife Image: Michael Sand
Først slap hjortene fri. Senere blev jagten givet fri, og nu ca. ti år efter er der enkelte jægere, som mener, at tiden er moden til at slippe moralen og jagtloven fri.
Af Michael Sand ms@netnatur.dk 01.02.2001
Klokken er 8.28. Alt ånder fred og idyl. De to betjente og vildtkonsulent Peter Have er på arbejde. En noget ejendommelig form for arbejde. De skal nemlig repræsentere jagtloven på denne første dag i julemåneden. Den første dag i den nordøstjyske hjortejagtsæson.
Vildtkonsulenten og de to repræsentanter fra ordensmagten har netop set en 8-9 krondyr, heriblandt en pæn hjort i kanten af Trynmose. Men ellers er her stille.
Trynmose består af mange små lodder, og rundt omkring i området venter jægerne på, at solen skal stå op og jagten gå ind. Bestanden af kronvildt er forholdsvis tæt, og parkerede biler fortæller, at mange jægere er listet på plads i god tid. Sikkert i frygt for at støde dyrene på deres vej gennem mosen. De mange jægere vil uvilkårligt skubbe dyrene fra matrikel til matrikel, og da er det en fordel, at der er ro på ens eget terræn, når naboen lister på plads. Sandsynligvis har flere jægere allerede haft krondyr på skudhold. Men ingen er faldet for fristelsen til at skyde, før loven tillader det. I hvert fald ikke endnu.
Krondyrbestanden i Trynmose stammer hovedsageligt fra et stort farmudslip i 1990. De undslupne dyr blev fredet i en syvårig periode, og først da bestanden talte anslået ca. 200 dyr, indledte man jagten med en 14 dages periode. I dag, ti år efter udslippet, er mosen stadig hjortenes kerneområde, og da mosen er delt op i mange parceller, er jagttrykket i de to uger meget koncentreret.
Navnlig sidste år var jagten og afskydningen meget intens. Jagtsæsonen 1999 fik i mere end én forstand en stormende debut. For det første stormede det. Den værste storm i mands minde. For det andet faldt der meget kronvildt, og særdeles mange skud. Dyrene havde vanskeligt ved at orientere sig i den kraftig blæst og kunne hverken se, høre eller lugte jægerne, som havde gemt sig i skov og krat og grøft. Samtidig blev der rapporteret, at flere jægere havde taget forskud på glæderne, da de havde indledt den store dag før tilladt tid. De første skud faldt efter sigende allerede 20-25 minutter før solopgang.

Wildlife Image: Michael Sand
Politiet var på plads før solopgang - parat til at skride ind, såfremt der blev skudt før den tilladte tid.
Lokale lodsejere, jægere og andre, som har tilknytning til området, fandt jagtens afvikling uanstændig, og bad vildtkonsulent Peter Have tage affære. Men jagten i Trynmose ikke længere et rent lokalt anliggende. Moselodderne har forlængst fået national værdi, og jægere fra fjerne egne af landet betaler nu mange penge for at opleve suset af storvildtjagt. Desværre gør jægernes geografiske spredning det vanskeligt at skabe et fælles grundlag for jagten på den nye vildtart.
- Såfremt vi vil bevare jagten, er det nødvendigt, at vi skaber en bæredygtig jagtkultur i området, siger Peter Have, som hvert år påpeger problemerne i Trynmose, når jægerne samles i Tversted til den årlige høring om året og hjortesæsonen der gak. - Som situationen var sidste år, kan vi ganske enkelt ikke forsvare kronvildtjagten i området. Flere jægere føler sig end ikke forpligtet til at overholde landets skrevne regler. Derfor har vi i år bedt politiet om hjælp, oplyser Peter Have.
Det er da også de skrevne regler, som politiet først og fremmest vil kigge på i dag. - Må vi se dit jagttegn og din våbentilladelse, spørger betjent Gert Iversen en velisoleret jæger, som er på vej ud i terrænet. Jægeren har styr på sine papirer og riflens serienummer er identisk med det sekscifrede tal på våbentilladelsen. Jægeren har tillige påtrykt stemplet ”riffeljagt tilladt” på sit jagttegn, og alt er med andre ord i skønneste orden.
- Jeg skal sidde på en knold, så jeg har et godt og sikkert kuglefang, siger jægeren og oplyser, at de 25 tdl. er en del af et større areal, hvor han sammen med to andre skal opleve den specielle stemning denne første morgen.
Patruljevognen lister videre ud ad de små veje i mosen. Flere steder holder der parkerede biler, men et par yngre jægere er endnu ikke kommet på plads, da de to betjente stopper dem.
- Må vi se jagttegn og våbentilladelse spørger politiet de to, som er ved at gøre sig klar til den store morgen. De to jægere virker ikke tynget af dårlig samvittighed og har de formelle papirer i orden. - Hvor stort er jeres areal, spørger Jesper Knudsen fra Frederikshavn Politi.
- Det er 5,3 ha, svares der.
- Det er ikke meget, kommenterer betjentene. Arealet er dog ifølge loven stort nok til jagt, selv om man ikke selv er ejer af matriklen.
Jægerne deler dog ikke betjentenes opfattelse, da de påpeger, at arealet er hele 800 meter langt. I øvrigt kan man blot skyde så præcist, at det ramte dyr ikke forlader det forholdsvis smalle terræn. Det er kun et spørgsmål om træning, fortæller de betjentene.
Betjentene deler tydeligvis ikke jægernes opfattelse, men de undlader at starte diskussionen og beslutter i stedet at undersøge, om det godt 66 meter brede stykke nu også lever op til arealbegrænsningen.
Rundturen i terrænet fortsætter, og jægerne kan med en enkelt undtagelse alle fremvise de nødvendige papirer på sekunder. Kun en enkelt af de 40-50 kontrollerede jægere har ikke sit jagttegn og sin våbentilladelse med ud i terrænet. Han fortæller, at han har glemt sine papirer i et nærliggende sommerhus og tilbyder straks at hente dem. Politiet ønsker dog ikke at spolere jægerens premieremorgen og kontrollerer i stedet jagttegn og våbentilladelse via radiokontakt med stationen i Hjørring. Få minutter senere kan jægeren liste videre med ordensmagtens ønske om et knæk og bræk. Jægeren slipper med en venlig advarsel.
Tiden nærmer sig solopgang. Jægertrafikken på de små veje er aftagende, og politiet beslutter sig for at afvente begivenhedernes gang. Inden betjentene kørte ud i terrænet, aftalte de, at de ikke ville påtale skud, der faldt efter klokken 8.30, selv om der først må skydes klokken 8.38. Jægerne er altså tildelt en vis fejlmargin.
- Jeg tror ikke, vi bliver vidne til for tidligt afgivne skud i dag, siger betjent Jan Jakobsen og ser på sit ur. I det samme smælder et riffelskud gennem morgendisen.
- 8.28 siger vildtkonsulenten og de to betjente nærmest i kor. I det samme falder endnu to hurtige skud fra samme kant. Få sekunder senere endnu to.
Politiet har en meget præcis pejling af skuddene, og få minutter efter er de fremme og finder, hvad de søger. Klokken 8.35 - tre minutter før åbningstid - kan Jan Jacobsen og Torben Jørgensen starte afhøringen af jægeren, som har afgivet de første tre skud. Riffelpibe og kronkalv er stadig rygende varme.
Jægeren mener, at han har læst, at solen allerede titter ind over denne del af Vendsyssel klokken 8.26. Han føler sig altså i god tro. Han fortæller tillige, at han efter at have nedlagt kalven har skudt til hinden, og at en jæger længere fremme i terrænet har nedlagt den lettere anskudte hind. Jægeren, som stoppede det anskudt hundyr, slipper for påtale og modtager kun politiets anerkendelse for gerningen.
Derimod høster den afhørte alt andet end anerkendelse. Dog bliver de ulovligt nedlagte krondyr ikke konfiskeret, selv om det rent faktisk er juridisk muligt. - Vi noterer kun den afhørte for at skyde før jagtloven tillader. Vi lader således manden slippe med en påtale for det manglende kuglefang på den helt flade mark, siger Jan Jakobsen, der til daglig arbejder i kriminalpolitiet. - Men vi finder skudafgivelsen betænkelig. På den mark, hvor hind og kalv blev beskudt, så vi ikke færre en tre jægere. Blandt andet så vi en nabojæger, som var på vej ud i terrænet, samtidig med at skuddene efter al sandsynlighed piskede lavt over terrænet, oplyser Jan Jacobsen, der som jæger kender jagten og flere af de lokale kronvildtjægere godt.
- Jeg mener, at jagtmoralen generelt er meget god, selv om vi nu har pågrebet en jæger for at skyde før den tilladte tid. Men man skal tænke på, at de mange jægere, som ikke skyder før jagtloven tillader, er tavse. Jeg er sikker på, at der findes mange jægere i eller omkring mosen, som har undladt at skyde, selv om de har haft en oplagt chance få minutter før lovens tavse startskud, understreger Jan Jakobsen.
Den korte skudsalve forblev morgenens eneste lydhøre overtrædelse af jagtloven, hvilket underbygger betjentens holdning. Dog kan det ikke udelukkes, at politiets åbenlyse tilstedeværelse tillige har lettet det begynde tryk på pegefingeren. Fænomenet er ikke just ukendt, når det gælder fartglade trafikanter.
I timerne efter solopgang er der forholdsvis stille. Der falder kun få spredte skud. Og ingen af de lange skudsalver, som efter sigende prægede lydbilledet sidste år ved samme tid. Enten er moralen generelt blevet bedre, eller også er der ikke de dyr i mosen, som sidste år. Peter Have oplyser i hvert fald, at dyrene ikke længere er så koncentreret om mosen som tidligere. Tilsyneladende har kronvildtet efterhånden fundet fodfæste i store dele af Vendsyssel, og Peter Have vil ikke udelukke, at bestanden ligefrem tiltrækker nyt blod fra de nordvestjyske klitplantagers stærke hjortestammer.
Det skal understreges, at også dyrene i Trynmose er meget kropsstore. Under et senere besøg hos morgenens heldige eller uheldige jæger viser det sig, at den nedlaget kalv er vejet til 66 kilo og hinden til hele 98 kilo brækket vægt. - For at følge udviklingen i dyrenes vægt har Skov- og Naturstyrelsen ophængt en vægt ved Tversted søerne, som jægerne frit kan anvende, såfremt de vil vide, hvor meget de nedlagte dyr vejer. De fleste bliver nemlig overrasket over, at de store dyr er så tunge, som tilfældet ofte er, fortæller Peter Have, inden politiet afblæser første etape og kører til kaffe- og evalueringspause. Men efter pausen fortsætter indsatsen. Da gælder det først og fremmest kontrol af skydetårne, skjul og arealstørrelser.
Kurt Larsen, formand for Tannisbugts Jagtforening:
Det er i orden, at politiet optræder i området, selv om det er sørgeligt, at politiet skal vise sig, for at visse jægere kan styre sig. Sidste år havde vi lignende situationer med jægere, som skød før tilladte tid. Mange tvistigheder kunne dog undgås, såfremt jægerne tager udgangspunkt i solens op- og nedgang i området og ikke blot ser på almanakken for eksempelvis Aalborgområdet. I år er det dog mit indtryk, at jagten har fået en mere blød start end sidste år, hvor der faldt omkring 15 dyr den første dag. Meget tyder på, at bestanden er væsentligt mindre nu end i 1997, hvor vi havde den første korte jagtperiode. Dengang stod der skønsmæssigt omkring 200 dyr i området. I dag menes der at stå under 100. Dyrene har spredt sig, og dette alene kan lette trykket på området. På det årlige kronvildtmøde i Tversted diskuteres jagten altid intenst, og der er stor vilje til at finde en løsning. Desværre møder de mere uheldige elementer ikke op, og derfor har vi ofte overvejet at involvere lodsejerne i problematikken. Men eftersom der er flere hundrede, som ejer parceller i moseområdet, virker denne løsning nærmest uoverkommelig. Vi har også diskuteret, om der kun skal skydes hjort den første uge. Dette kunne måske give en mere blød start på sæsonen. Men også denne løsning er faldet til jorden. Et decideret hjortelaug tror jeg ikke på. Der er simpelthen for mange særinteresser, og der skal kun få lodsejere til at spænde ben for tanken. |
Kristian Slyk, regionsformand i Danmarks Jægerforbund:
Det, der skete sidste år i moseområdet, burde mane alle til eftertanke. Det er yderst beklageligt, at lovovertrædelserne tilsyneladende fortsætter. Heldigvis har politiet taget sidste års indberetninger ad notam, og alle, der interesserer sig for jagtens bevarelse, bør være interesseret i, at problemet bliver løst. I modsat fald eskalerer det, og pludselig skydes der ikke blot ti minutter før solopgang, men måske en halv eller hel time før. Det er dog vanskeligt at opfinde en løsning. For mange jægere på for lille et område på samme tid er sikkert forklaringen på mange problemer. Men løsningen er vanskelig at finde. Et er dog sikkert. Det skal ikke løses via lovgivningen. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at ikke alene jægerne men også lodsejerne indgår i diskussionen. Lodsejernes indtægtsgrundlag kan risikere at forsvinde, såfremt man ikke formår at afvikle den korte jagtperiode på en for alle parter forsvarlig måde. Derfor må de også være interesseret i, at der findes en mere holdbar løsning. |
__________________________
|
INDHOLD
|
|