Ukendt sygdom hos fasanerVeterinærer følger i år opdrætsforløbet i et fasaneri for at få sat et navn på sygdommen.
Af Henning Kørvel 28.05.2001
Ledbetændelse, der giver gangbesvær, er det mest almindelige symptom. Andre har hævelser i hovedet. Men hvad fasaner med disse sygdomstegn fejler, ved Statens Veterinære Serumlaboratorium i Århus ikke.
Sygdommen dukkede for et par år siden op i fasanerier på Øerne, og den optrådte med forstærket effekt sidste år. Foruden blandt avlsfasaner i volierer ses sygdommen hos fasankyllinger, især efter at de er sat ud i naturen.
- Undersøgelse af mange indsendte fasaner sidste år faldt forskelligt ud uden noget geografisk eller aldersmæssigt mønster, siger dyrlæge Hans Henrik Dietz, Statens Veterinære Serumlaboratorium.
I håb om at få sat et navn på sygdommen følger serumlaboratoriet i år nøje opdrætsforløbet i et fasanopdræt på Øerne. Observationen af det pågældende opdræt blev påbegyndt i februar under indfangningen af fasanhøner til æglægning, og den vil versere, indtil dette års fasankyllinger er sat ud i naturen i august. Men selv om kræfterne sættes ind ét sted, udelukker serumlaboratoriet ikke iagttagelser fra andre fasanopdræt, der er berørt af den ukendte sygdom.
- I opdrætsforløbet vil vi tage nogle stikprøver på forskellige niveauer. Der bør findes en forklaring på, hvad der er i vejen. Der er fremsat flere teorier, og en af disse går på, at der er tale om paramyxovirus. Men ved analysering af dødfundne fasaner sidste år har vi ikke fundet tegn på denne sygdom. Alle muligheder står derfor åbne. Vi står således med et puslespil, som vi i år håber at finde brikkerne til, siger Hans Henrik Dietz.
Han understreger, at det ikke er sundhedsfarligt for mennesker at konsumere nedlagte fasaner, der kommer fra de berørte fasanerier. Der vil derfor også først blive slået alarm, hvis man finder tegn på, at sygdommen er smitsom.
Dyrlæge i Dyrlægehuset i Nakskov, Kim Rasmussen, ser på situationen med både alvor og irritation.
- Frafaldet er irriterende stort, fordi indtil 5% af fasanerne i de berørte fasanerier på Lolland-Falster er døde af sygdommen, som alt tyder på, involverer en virus, siger Kim Rasmussen, som er sikker på, at sygdommen ikke relaterer sig til det store antal fasaner i de involverede fasanerier.
Danske Herregaardsjægeres formand, skytte Kristian Stenkjær, Vennerslund Gods på Falster, synes, at sygdommen er irriterende af også den årsag, at den forringer velfærden for de berørte fasaner. Sygdommen klæder derfor ikke branchen, mener han.
- Vi vil gøre hvad som helst for at finde ud af, hvad der er i vejen. Jeg er også sikker på, at den observation af et fasaneri, der er iværksat, vil give et svar på, hvilken sygdom, vi har med at gøre. Og når vi har fået det, håber jeg så, at vi kan løse problemet, siger Kristian Stenkjær.
Vigtig vildtart
Fasanen er Danmarks vigtigste vildtart. Der nedlægges årligt mellem 700.000 og 900.000 fasaner, mens gråand kommer ind som nummer to med et årsudbytte på ca. 700.000 stk. Flere danske godser har fasanjagt som en driftsgren, og efterspørgslen er stor. Kunderne er både danske og udenlandske jægere, som betaler fra 200 kr. og opefter for at nedlægge en fasan. På de fleste jagter af denne art nedlægges der maksimum 300-600 fasaner. |
_____________________________
|
