Væk med vildmosens vilde vildsvin
Wildlife Image: Michael Sand
Vildsvinene omkring Tofte Skov skal nedskydes. 112 landmænd omkring den store indhegning har d. 7.11. 2001 modtaget en skrivelse fra Skov- og Naturstyrelsen, der kræver, at de berørte grundejere intensiverer jagten på Danmarks eneste vilde vildsvinebestand. I modsat fald agter Skov- og Naturstyrelsen selv at skyde sig ud af problemet.
Af Michael Sand ms@netnatur.dk 07.11.2001
I mange år er det med jævne mellemrum lykkedes vildsvin fra Tofte at finde svagheder i det ca. 30 kilometer lange hegn, som holder på ca. 200 vildsvin. Men vildsvinenes liv på den frie vildtbane bliver i reglen kortvarigt. På markerne omkring hegnene venter jægerne, og jagttrykket forhindrer i reglen, at dyrene formerer sig og etablerer en egentlig bestand.
For de omkringliggende landmænd kan vildsvinenes skader på afgrøderne dog være betydelig, og ifølge Netnatur.dk’s oplysninger har der i år været særlig markante aftryk efter dyrenes gøren og laden.
Planteavler Gregers Winter, Fredenslund har for første gang i ni år oplevet vildsvin på sin ejendom mellem Bælum og Øster Hurup. I efteråret blev der nedlagt en 103 kilo tung orne på den 316 ha store ejendom, og Gregers Winter siger til Netnatur.dk
Wildlife Image: Michael Sand
– Da jeg konstaterede vildsvin på ejendommen, frygtede jeg, at vi stod over for et større problem og ansøgte derfor Skov- og Naturstyrelsen om tilladelse til at drive jagt efter solnedgang. Først efter mørkets frembrud så vi dyrene i hvedemarkerne, og da var de beskyttet af lovgivningen.
Jeg kan ikke sige, hvor mange dyr vi havde på vores ejendom i august og september, hvor vi havde flest, da dyrene flyttede sig meget. Under alle omstændighed var markskaderne dog marginale, og vildsvinene forlod efter alt at dømme vores marker, da vi var færdig med høsten, oplyser Gregers Winter, som d. 7. november har modtaget brev fra Skov- og Naturstyrelsen, der opfordrer til fælles front mod vildsvinene.
I en skrivelse sendt til 112 berørte landmænd i området kræves det nu, at grundejerne intensiverer jagten på udvandrerne fra den anden side af hegnet. I modsat fald vil Skov- og Naturstyrelsen tage sagen i egen hånd og selv skyde sig ud af problemet.
Det er tilsyneladende meldingerne om vildsvinenes markskader der har fået Skov- og Naturstyrelsen til at frygte, at situationen er ved at gå ud af kontrol.
- I år ved vi med sikkerhed, at der er vildsvin i området og følger derfor op på de beslutninger, som blev taget i 1996 om, at man ikke ønsker vildsvin uden for hegn, siger vildtkonsulent Ivar Høst, Skov- og Naturstyrelsen.
Wildlife Image: Jan Skriver
Baggrunden for Skov- og Naturstyrelsens reaktion er, at man frygter, at en vildsvinebestand skal virke som katalysator for smitsomme husdyrsygdomme. Navnlig er man bange for, at spredning af svinepest kan blive vanskelig at bekæmpe, såfremt landet huser en bestand af vilde, potentielle smittebærere. Men svinepest forefindes ikke i de danske stalde eller i den danske natur, og derfor har modstanden mod vildsvinenes etableringsforsøg mødt modstand i flere kredse.
Vildtkonsulent Lars Richter fra Skov- og Naturstyrelsen understreger dog, at den potentielle smittefare stadig skal tages alvorligt. Han oplyser, at Skov- og Naturstyrelsen for to år siden rettede henvendelse til Fødevareministeriet for at høre, om de har samme syn på smittefaren, som de havde i 1996, hvor det blev besluttet, at den danske fauna ikke skulle omfatte vildsvin.
- Fødevareministeriet mener stadig, at vi skal forhindre, at en vild bestand af vildsvin etablerer sig i den danske natur, siger Lars Richter til Netnatur.dk.
Det er 4. gang, at Miljø- og Energiministeriet erklærer en lokal bestand af fritlevende vildsvin for fredløs. Første gang var i Lindet Skov, hvor en lille gruppe undslupne vildsvin forsøgte at slå sig ned. Etableringen udløste en voldsom mediedebat, og mange hilste industrigrisens stamfar velkommen tilbage. Landbrugssektorens var dog alt andet end imødekommende og krævede bestanden skudt øjeblikkeligt. Og da de økonomiske hensyn vejede tungere end hensynet til biologisk mangfoldighed, blev bestanden i Lindet Skov skudt ned til sidste dyr. Senere er 2 forsøg på bestandetablering blevet taget i opløbet.
Denne gang er det således dyrene i Lille Vildmose, som i bogstaveligste forstand står for skud. Men i modsætning til bestanden i f.eks. statsejede Lindet Skov er det 3.500 ha store område omkring Tofte ikke så velafgrænset, ligesom ikke færre end 112 grundejere menes at være berørt af de uønskede dyr.
For at komme dyrene til livs tillader Skov- og Naturstyrelsen, at der tages metoder i brug, som ellers ikke må anvendes til jagt på lignende jagtbare arter. Grundejerne må således nedlægge dyrene 1½ time før solopgang og 1½ time efter solnedgang. Der må anvendes kunstigt skjul, og der må drives jagt ved foderpladser. Endelig tillades anvendelse af kunstigt lys.
Ifølge Skov- og Naturstyrelsen har netop regulering ved foderpladser vist sig særlig effektiv, når det praktiseres fra hochstand, og der anvendes kunstigt lys. Denne metode viste sig under reguleringen i Lindet Skov at være betydeligt mere effektiv end store organiserede trykjagter med mange deltagere.
De berørte grundejere i Lille Vildmose skal ikke nødvendigvis selv gribe til våben. Reguleringen kan overlades til anden side. F.eks. hvis man ikke er i besiddelse af gyldigt jagttegn, eller hvis man ikke har den særlige tilladelse til riffeljagt, som der kræves. Tilladelsen til den omfattende regulering gælder indtil den 6. januar 2002.
|
