Vanvid i Vildmosen
Wildlife Image. Michael Sand
Danmark har en vildmark. Eller rettere en vildmose med vildsvin, kronhjort og kongeørn. Et 43 km langt hegn beskytter områderne mod det tyvende århundrede, og for jagtdanmark har områderne stor symbolværdi. Men står det til Skov- og Naturstyrelsen skal hegnet fjernes. Også selv om de enestående skov- og moseområder dermed mister deres immunitet over for fritidssamfundets folkemasser.
Af Michael Sand ms@netnatur.dk 01.01.2000
Alt inden for en radius af 5 km skal være uberørt af menneskehænder, hvis området skal kunne defineres som vildmark. Intet sted på Danmarkskortet kan man tegne så stor en cirkel uden at støde på vores tydelige præg på omgivelserne. I Lille Vildmose finder man dog to hegnede områder, der i årtier har været beskyttet mod det tyvende århundrede. Vel drives der en vis form for plantning og skovdrift, og vel drives der jagt i områderne.
Men for jægere, fuglekiggere og andre naturinteresserede nyder Tofte og Høstemark skove alligevel en slags vildmarksstatus. Et sted, hvor drømmene kan slippes løs. Jagten i området er forbeholdt ejerne og langt de fleste må nøjes med at sukke ved lyden af de dybe bruntsbrøl, der giver genlyd langt uden for hegnene.
I mange jagtmiljøer har området alligevel stor symbolsk værdi og der er meget bred enighed om, at hegnene skal bestå. Ikke mindst da et stort antal jagtforeningerne hvert år besøger de beskyttede områder på guidede ekskursioner. – Det er en absurd tanke, at forestille sig, at hegnene skal fjernes, siger Jægerforbundets hovedbestyrelsesmedlem Knud Knudsen fra Nordjyllands amt. Knud Knudsen har aldrig hørt nogen, der i ramme alvor har ytret ønske om, at de gamle hegn skal ned.
Siden 1906 har Tofte Skov således været beskyttet mod landbrugs-, industri- og fritidssamfundet. Bag det snart 100 år gamle hegn finder man således et dyreliv, der på mange måder adskiller sig markant fra livet på den anden side. For det første er området kendt for en hel unik artsrigdom med kronvildt, vildsvin samt Danmarks eneste ynglende traner og kongeørne. Dernæst lever vildtet et liv, som er næsten helt uforstyrret af menneskelige aktiviteter.
Dyrene er dagaktive og udnytter de store føderessourcer, der bl.a. findes på områdets store græsningssletter. Det er ikke usædvanligt at se store rudler af æssende kronvildt midt på dagen. Faktisk var ønsket om at bevare kronvildtet, et af målene med Danmarks største fredningssag nogensinde. Nemlig fredning af Lille Vildmose. Når man ønskede at inddrage Tofte- og Høstemark skove i fredningen var det ønsket om at sikre skovenes nuværende tilstand uafhængigt af eventuelle ejerforhold.
Hegningen af områderne var en væsentlig del af denne sikring. Ikke mindst da et af målene var, at den urgamle danske kronvildtstamme i Tofte og Høstemark skove skulle beskyttes mod de importerede hjortegener, der florerede i de fritgående stammer uden for hegnene. Desværre endte formålet med at score selvmål. Som et led i fredningen forlanger Skov- og Naturstyrelsen nu hegnene ned og folkemasserne ind.
Fredningssagen startede i slutningen af firserne, da den danske stat overvejede at sælge sin andel af Lille Vildmose. Nordjyllands Amt, Sejlflod Kommune og Danmarks Naturfredningsforening (DN) rejste Danmarkshistoriens største fredningssag for området. Der var tale om et meget stort arbejde. Fredningsnævnet bekendtgjorde sagen rejst i 1992 og først i foråret 1999 - syv år efter - afsagde fredningsnævnet en kendelse.
De forskellige parter havde herefter en ankefrist på fire uger, men eftersom Nordjyllands Amt havde forhandlet med samtlige berørte parter, forventede man ingen principielle indvendinger. Alligevel valgte Skov- og Naturstyrelsen at anke fredningen med ønsket om, at hegnene omkring Tofte og Høstemark skove skal fjernes.
Udspillet fra Skov- og Naturstyrelsen faldt som en bombe. Ikke mindst for Sejlflod Kommunes naturvejleder, Thorkild Lund, der i mange år fungerede som lokalformand for Danmarks Naturfredningskomite for Sejlflod Kommune.
- Jeg er meget overrasket over Skov- og Naturstyrelsens udspil. Jeg har aldrig hørt ønsker om, at hegnene omkring de to områder skal fjernes. Samtidig er jeg utrolig skuffet over den udmeldelse om øget offentlig adgang til områdene, som DN's forretningsudvalg er kommet med. I det oprindelige fredningsforslag står der, at offentlighedens adgang til hegnene skal ske via guidede ture. DN har med andre ord anket deres eget forslag. Hvorfor har DN og Skov- og Naturstyrelsen ikke rejst dette krav under forhandlingerne?
- Her plejer man da at spille ud med det, man mener. Vi var jo enige, hvad angik adgangsforholdene, og ved at anke, synes jeg, at DN har optrådt utroværdigt. Både overfor de øvrige sagsbehandlere, lodsejerne, fredningsnævnet og befolkningen. Og jeg føler mig ærligt talt lidt til grin. I hovedformålet står der jo, at det gælder om at beskytte den oprindelige jyske stamme af kronvildt, der nu kun findes i Tofte og Høstemark skove.
- Samtidig står der, at publikums adgang til områderne skal ske via guidede ture. Det har aldrig været på tale, at hegnene skal fjernes, siger Thorkild Lund, som undrer sig over, hvad der i øvrigt vil ske, hvis vildsvinene i Tofte Skov pludselig kan sprede sig uhindret.
Med de sidste års hidsige vildsvinedebat i frisk erindring, kan man næppe forestille sig, at svinene fra Tofte Skov nogensinde får lov til at slå trynen i jorden uden for hegnet.
Såfremt DN og Skov- og Naturstyrelsen får medhold i deres anke af fredningsforslaget, vil folk frit kunne færdes i områderne. Dog med de begrænsninger, der gælder for færdsel i privatejede skove. I dag er det kun muligt at opleve områderne på arrangerede ekskursioner, hvor skovens folk guider interesserede rundt på en lille safari i området. I dag er der brugerbetaling på en sådan rundtur, og de seneste år har det kostet kr. 3000.
- Jeg så dog gerne, at der blev arrangeret flere guidede ture til Toft Skov, siger Knud Knudsen.
- Såfremt skovene bliver åbne for almindelig offentlig adgang, forsvinder vores mulighed for at vise publikum et stykke enestående vild natur. Selv om dyrene er under hegn, er der tale om vilde dyr, der reagerer på menneskelige forstyrrelser på samme måde, som dyrene uden for området. Kun fordi vi kender vildtets vaner, kan vi guide folk frem til helt unikke naturoplevelser. Ved fjernelse af hegnet vil området således miste en attraktion, frygter Thorkild Lund.
Noget tyder på, at DN's forretningsudvalg og Skov- og Naturstyrelsen går enegang i denne meget principielle sag om hegn og offentlig adgang. Jurist Lisbeth Friis-Hansen, der sammen med arkitekt Ole Jappe, er sagsbehandler i sagen, siger: - En af konsekvenserne ved at holde dyrene under hegn er, at der er oparbejdet en meget stor kronvildtbestand. Så stor, at der er risiko for at der ikke sker en naturlig foryngelse af skoven. Derfor skal man gøre op med sig selv, om man vil have dyrehavelignende tilstande - eller en naturskov med en naturlig selvforyngelse, siger Lisbeth Friis-Hansen.
Thorkild Lund er ikke enig i denne betragtning. - Tværtimod skaber dyrenes afgræsning en såkaldt græsningsskov, der giver plads til en helt unik artsrigdom. Ingen andre steder i Danmark finder man et så rigt fugle-, svampe- og insektliv, som man gør i Høstemark og Tofte skove.
Flere arter tilhører de såkaldte rødlistearter, som kræver særlige beskyttelsesmæssige hensyn. Blandt andet fløj Danmarkshistoriens første kongeørne fra reden i Lille Vildmose. Og selv om kronvildtet holder skovforyngelsen nede, så har et tilstrækkeligt antal unge træer alligevel haft held til at bryde gennem og sætte livskraftige stammer. Fredningen indeholder desuden muligheder for opsætning af hegn for at fremme ny opvækst. Denne fremgangsmåde anvendes også i dag i de to skove og i øvrigt i mange andre danske skove. Man skal dog tænke på, at skovene har været græsningsskove i de sidste mange hundrede år. Før kronvildtet var det kvæget, der holdt skoven åben. Mener man, at der er for mange dyr, ville det dog være bedre, om man havde forlangt en reducering af bestanden, siger Thorkild Lund.
- Et at vores hovedformål med en fredning af dette omfang er at sikre offentligheden adgang til området. Man skal ikke sikre naturen for sin egen skyld, med mindre det er strengt nødvendigt. Derfor skal der være adgang til området i betydeligt omfang, forklarer Lisbeth Friis-Hansen og understreger, at hun ikke er meget for at udtale sig, før ankesagen er færdigbehandlet.
- Indtil videre har vi kun indgivet en foreløbig anke, og en række aspekter vil blive mere uddybet i anken. Dog kan offentlighedens adgang muligvis sikres hen over hegnet i Tofte Skov, siger Lisbeth Friis-Hansen, der ikke vil udelukke, at visse sårbare områder holdes helt lukket. Det er ikke nødvendigvis sådan, at hegnet skal hives ned, hvis vores formål kan sikres på anden måde. Men et begrænset antal guidede ture er ikke tilstrækkeligt. Det er for os væsentligt, at Tofte og Høstemark skove er for alle - og ikke kun for de få og heldige.
- Eftersom Tofte og Høstemark skove er privatejede, må publikum kun færdes på veje og stier og kun i dagtimerne. Men som sagt er vi ikke færdig med at formulere vores anke. Det er således ikke tanken, at fok skal kunne mase rundt i underskoven. Vores erfaringer siger os, at langt de fleste skovgæster færdes på stier og veje, slutter Lisbeth Friis-Hansen.
Wildlife Image: Michael Sand
Tofte skov og mose på 4.500 ha skal åbnes for offentligheden, hvis det står til Skov- og Naturstyrelsen. Dog må publikum kun færdes ad offentlige veje og stier, når de går i skoven. 2/3 af området består dog af sletter og højmose, og her er der ifølge naturbeskyttelsesloven ingen adgangsmæssige begrænsninger.
Flere af de personer og organisationer, der er interesseret i fredningssagen er overrasket over Skov- og Naturstyrelsen pludselige kovending. Lisbeth Friis-Hansen forklarer, at den passive rolle skyldes en ressourceprioritering.
- Staten kan ikke være aktivt involveret i alle fredningssager, men set i bagklogskabens klare lys, burde vi have været mere aktive i sagen, uden jeg dog vil sige, at der er begået en decideret fejl. Alligevel vil vi have lov til at påvirke forløbet. Fredningen har jo stået på i ni år, og tiden har ikke stået stille imens. Der er således kommet mere fokus på Riokonventionen og den biologisk mangfoldighed. I den forbindelse er spredning af arterne et væsentligt princip som må sættes overfor en græsningsskov bag hegn. Et hegn er således altid en trussel mod dyrenes frie bevægelighed. Et særlig aspekt i relation til hegnet omkring Tofte er dog spørgsmålet om bevarelse af vildsvinene, slutter Lisbeth Friis-Hansen.
Også Danmarks Jægerforbund skal jævnligt forholde sig til debatten om hegn. - Principielt er Danmarks Jægerforbund modstander af hegn, men vi går ikke ind for, at eksisterende og lovligt opførte hegn skal fjernes. Og slet ikke hegnene i Tofte og Høstemark skove, der beskytter helt unikke naturrigdomme, siger formanden for Danmarks Jægerforbund, Kristian Raunkjær.
Knud Knudsen fra Jægerforbundet mener ligeledes, at den lokale trafiksikkerhed er et væsentligt argument for at opretholde hegnene i de kystnære områder.
- Navnlig i sommerhalvåret er der en voldsom turisttrafik og de mange dyr vil uden tvivl kollidere med bilismen. Jeg har set, hvordan en bil ser ud efter et sammenstød med en kronhind, og jeg tør slet ikke tænke tanken til ende, såfremt de mange dyr pludselig begynder at sprede sig i området, slutter Knud Knudsen.
Den endelige afgørelse er dog op til Naturklagenævnet. Måske kan der gå op til to år, før der falder en afgørelse i Vildmosen. Indtil da går livet bag hegnene sin stille og upåvirkede gang. Kun fremtiden vil vise, om Danmark skal have en vildmark for de få - eller endnu en skov for de fleste.
I Jantelovens hjemland kan man nemlig undre sig over, at der er så bred accept af de privatejede hegnede områder. Ikke mindst blandt lokale jægere, der alt andet lige, vil opleve en bedre jagt, såfremt hegnene blev fjernet. Gevinsten vil givetvis blive ret kortvarig, men en vis udvandring fra navnlig Tofte skove vil dog også på længere sig være sandsynlig. Alligevel har der aldrig været debat om hegnenes fortsatte beståen.
De jagtlige værdier er ikke altid håndgribelige, selv om det p.t. sker en ubetydelig udvandring fra områderne. Et undslip som naturligvis gavner de omkringliggende jagtudøvere. Alt tyder dog på, at symbolværdien er den værdi, der vejer tungest. Kun så længe hegnet beskytter vildsvin, kronvildt og kongeørn mod verdenen på den anden side, kan jægere og andre naturinteresserede rejse tilbage i tiden – til før den tid, hvor principperne slog sig ned og skabte vanvid i vildmosen.
Et unik skovområde Skovene i hegnene er det, der kaldes græsningskove. Skovområderne er således en slags museum for en skovtype, der har været typisk dansk siden middelalderen. Først i 1800-tallet fik Danmark en skovplan, der forbød afgræsning af skovene. Loven slog dog aldrig igennem i Lille Vildmose, og kreaturerne fortsatte med at gnaske skovens nye skud i sig. Dermed skabte de den åbne skov, som kendetegner Tofte og Høstemark skove den dag i dag, selv om det ikke længere er kvæg men kronvildt, der holder skoven lys og åben. Hegnet omkring Tofte Skov er opført i 1906 og omkring Høstemark Skov i 1932-34. Begge hegn er lovligt opført. Faktisk er hegnet omkring Tofte Skov lavet af hensyn til de omkringliggende bønder, da kronvildet forvoldte store skader på bøndernes markafgrøder. Hegnet hørte under Lindenborg, indtil Codan overtog Tofte Skov i 1992. Høstemark Skov er i dag ejet af Åge W. Jensens fond. |
Vildmoseturister Omkring 1500 mennesker besøger hvert år Høstemark Skov på guidede ekskursioner. Rundturen, der oftest foregår i busser, er gratis og en enestående mulighed for en storvildtsafari i et stykke beskyttet dansk natur. Jægerforbundets Knud Knudsen så dog gerne, at der blev arrangeret flere ture til Tofte skov, hvor en rundtur med bus koster kr. 3.000,-. Lindenborg Gods solgte i sin tid en del af Lille Vildmose til den danske stat. Lindenborgs andel af Vildmosen fremstår i dag som en oase, mens den danske stats andel af mosen henligger som et gennemkultiveret, træløst landskab. |
|
