|
Opret dig som bruger 
|
Rindue-udbyttet
styrtdykker med
reduceret jagttid
Faldet i ringdueudbyttet skønnes at blive større med ny jagttid, end da augustjagten blev fjernet.
Garvede duejægere er rystede og chokerede. Flere troede derfor heller ikke deres egne øjne og ører, da det først i indeværende måned gik op for dem, at Vildtforvaltningsrådet på sit møde 5. december besluttede at anbefale miljøminister Connie Hedegaard (K), at ringduens jagttid afkortes med hele september, og i fremtiden således først må jages fra 1. oktober.
Kvalificeret gættes i jægerkredse på, at konsekvensen af jagttidsbeskæringen bliver et større dyk i jagtudbyttet, end da ringduen blev fredet i august med den gældende Lov om jagt og Vildtforvaltning med virkning fra 1994. Udbyttet tog dengang et dyk på rundt 50.000, nemlig til 259.000, hvor udbyttet i 1993-1994 lå på 316.000. Men sammenlignes med de to foregående jagtsæsoner, så var dykket omtrent på 100.000, fordi der i henholdsvis 1991-1992 og 1992-1993 blev nedlagt 350.000 og 355.000 ringduer. For fuldstændighedens skyld skal med, at de tre nævnte udbyttetal før fjernelsen af augustjagten var højere end ringdueudbyttet i 1984-1985, 1985-1986 og 1986-1987, hvor det lå på henholdsvis 235.000, 249.000 og 275.000.
Forud for fjernelse af augustjagten på grund af et miks af EU-harmonisering og det faktum, at ringduens yngleaktivitet i august er på fuld styrke, lød pessimistiske røster. “Det er slut med duejagt, fordi der ikke findes afgrøder på markerne i september”, lød forudsigelserne.
Helt så galt ved vi, det ikke gik. Når der på nogle duejagter i Hovedstadsregionen, hvor det danske ringdueudbytte topper i selv september, kan skydes over 400 ringduer på en dag, så ses, pessimismen ikke holdt. I 2004-2005 nåede ringdueudbyttet da også næsten op på niveauet fra 1990-ernes begyndelse, fordi der her blev nedlagt 344.700 ringduer mod 330.800 i 2003-2004 og 298.500 i 2002-2003.
Når inkarnerede duejægere mener, dykket i udbyttetallet bliver væsentlig højere ved tabet af septemberjagten end augustjagten i 1994, så er forklaringen den, at i modsætning til september vil der i oktober ikke findes stubmarker med spildkerner, som tiltrækker duerne i samme koncentration som i september. Vurderingen lyder, at den enkelte jæger naturligvis altid vil kunne sætte sig et sted i reviret og skyde nogle duer på træk mellem opholdsstederne i skove og fourageringssteder. Men da duejagt fra oktober og frem aldrig nogen sinde vil kunne blive tilnærmelsesvis så effektiv som i selv september, så spås det, jagtudbyttet vil styrtdykkke. Både imens ringduen var jagtbar i september og tidligere i august, blev størsteparten af jagtudbyttet taget i begyndelsen af jagtsæsonen.
Starten på duejagt 1. oktober bliver en svær prøvelse. Ingen duejægere er i tvivl. Men omvendt set er der også bevidsthed om, at når DMU i et notat konkluderer, at ringduen endnu i september har fuld fart på yngleaktiviteten, så er der kun et at gøre: Rette ind sammen med de øvrige interesseparter i Vildtforvaltningsrådet i anbefalingen af, at ringduejagten skubbes til 1. oktober. Vidste du dette
om ringduerne?
 | Duefuglene findes i to underordener: Duer og sandhøns. Duefamilien, på latin, Columbidae, tæller cirka 285 arter spredt ud over hele kloden. |
| Duer kendetegnes ved den bløde voksehud ved næbroden og den store kro. I sidstnævnte, der har to sideudvækster, dannes duemælk i yngletiden. |
| Duer er blandt de få fuglearter, der drikker ved at suge vandet op med næbbet. |
| Hele fem duearter optræder herhjemme. Udover ringduen, hulduen og tyrkerduen er der tale om turtelduen og ved sjældne lejligheder steppehønen – Syrrhaptes paradoxus – der hører til sandhønsenes familie. |
| I efteråret vejer ringduedanner i gennemsnit 559 gram og hunner 540 gram. Om sommeren er den gennemsnitlige vægt henholdsvis 477 gram og 467 gram. |
| I 1970-1978 skønnedes ringduens årlige maksimum i Danmark til 1,2 millioner individer, svarende til en ynglebestand på 325.000 par.
| | Størstedelen af de danske ringduer trækker bort om vinteren. Ringmærkning viser, at de hovedsagelig overvintrer i Holland, Belgien og Frankrig. |
| Ringduens rugetid er 17 døgn. Hunnen gør det “grove” og ruger på æggene i 18 af døgnets 24 timer, hannen i kun seks timer. |
| Nyt er det ikke, at DMU dokumenterer, ringduen yngler i september. Nyt er alene, at der er “fuld skrue” på, for det har længe været kendt, at ringduen yngler fra februar til oktober – med hidtil højeste intensitet midt på sommeren, nu ifølge DMU bredt ud til september. |
| Den ældste kendte danske ringdue blev 12 år, tre måneder og fire dage. I Sverige blev en ringdue 11 år, fire måneder og 19 dage, i Norge 10 år og otte måneder, Finland 11 år og ni måneder og England 14 år. Ældst overhovedet er dog en fransk ringdue, der opnåede den høje alder af 16 år og fire måneder. |
| Udsvingene i jagtudbyttet er ofte højere end 15% fra det ene år til det andet. Og i perioden fra 1944 til 1968 har udsvingene været endda meget store, nemlig fra kun 120.000 i 1944 til toppen i 1968, hvor jagtudbyttet nåede op på 500.000 efter først at have nået 400.000 i 1966. |
|
INDHOLD
|
|
