|
Sæsonens sidste skovduer
Wild-Life-Image.dk
Det siges, at de nordiske duer kommer til landet i skolebørnenes efterårsferie. Men de store dueflokke kan i reglen tage det helt roligt, når de ankommer til det lille transitland med de mange jægere.
Trækduerne er ikke udsat for stor dansk beskatning, og det mener Lars Andersen, uddannet herregårdsskytte, er både synd og skam
Af Michael Sand 02.11.2001
ms@netnatur.dk
Store flokke af nordiske duer præger efterårslandskabet i oktober, november og december måned. Ofte tælles flokkene i flere hundrede. Duerne er dog vanskelige at komme ind på livet af, og de fleste jægere bruger ikke meget tid på at komme på skudhold af de store flokke.
Årets sidste måneder byder på så mange andre former for jagt, og ikke mindst de mere selskabeligt anlagte jagtformer trækker i jægerne i den periode, hvor duegæsterne trækker over mark og høje trækroner.
Lars Andersen, uddannet herregårdsskytte, har på Sjælland og i Nordjylland drevet en del jagt på efterårs- og vintergæsterne og ser hvert år frem til dagene, hvor duer i tusindvis trækker over landet.
- De steder, hvor jeg har haft mest held med de nordiske duer, er omkring enlige bøgelunde. Navnlig i oldenår med mange bog kan duernes træk over trækronerne være massivt. Duerne sætter meget stor pris på de næringsrige frugter fra bøgetræerne, og til tider kan sådanne lunde virke som magneter på duerne, fortæller Lars Andersen og understreger, at også egetræets agern står højt på duernes menuliste.
Wildlife Image: Michael Sand
- Normalt er morgentrækket bedst. Da vil duerne ofte ankomme i små flokke, hvorimod de senere på dagen er mere tilbøjelige til at ankomme i store flokke. Til tider i flokke på op til flere hundrede.
Det bedste vejr er stille vejr, idet duerne da trækker ud af skovene for at finde føde. I halvdårligt vejr vil de helst opholde sig i ly af skoven. Men omvendt kan dårligt vejr til tider splitte flokkene, hvilket i sagens natur betyder, at de ankommer mere spredt. Dette er ikke uvæsentligt. Mange chancer til mange små flokke er bedre end få chancer til store flokke.
- Er duerne allerede faldet i træerne, når man ankommer, klapper vi normalt dem af træerne og venter på, at de kommer tilbage. Duerne forlader nødigt et godt spisested, og ved ikke at beskyde dem, når de letter fra trækronerne, vil man ofte få betydeligt flere chancer, når de vender tilbage enkeltvis og i små flokke. Men selv om morgentrækket normalt er bedst, kan også trækket i dagens sidste time være spændende. Da er duerne mindre tilbøjelige til at forlade skoven, og selv om der skydes til dem, vil nogle af dem vende tilbage til de træer, de har udpeget som hviletræer for natten.
- Trækket over bøgetræer mener jeg er det bedste, og generelt er det vanskeligt at få dem til at slå på lokkere, når de er opstillet på mark. Dette hænger givetvis sammen med, at der er mange øjne, som ser og dermed opdager jægeren eller bedraget med de opstillede fugle.
På grønne vintersædsmarker har jeg dog af og til haft held med lokkefugle. Navnlig i december og januar måned. Ligeledes har jeg enkelte dage skudt mange efterårsduer på overtræk. F.eks. kan kystlinjerne virke som gode korridorer for trækkende duer. Vigtigt er det dog, at man er godt skjult og iklædt en beklædning, der falder i ét med omgivelserne. Selv anvender jeg altid realtree, når jeg er på due- eller kragetræk.
- Lidt afhængig af fødegrundlaget på mark og i skov er der fra oktober måned og sæsonen ud mulighed for en spændende og til tider også meget givtig jagt, mener altså Lars Andersen, som oplyser, at han anvender hagl nr. 4 i tungsten eller bismuth, når duerne skal hentes over trækronerne. Når de slår på lokkefuglene, er der ofte tale om kortere skud, og her anvender han gerne hagl nr. 5 eller 6. Ifølge Lars Andersen er det dog først, når frost og sne presser duerne ned fra det nordlige Skandinavien, at der for alvor kan opleves duer i Danmark.
Wildlife Image: Michael Sand
|
