Brugernavn:
Password:

Glemt dit password?

Opret dig som bruger






En legende i
haglpatroner
bliver 100 år



Rottweil markerer bl.a. jubilæet med en jubilæumspatron, der givetvis bliver et samlerobjekt.

 

Af Henning Kørvel 15.07.2007
Journalist
hk(@)netnatur.dk

 

Et 100-års jubilæum kan ifølge sagens natur ikke kan gå stille af. I maj udsendte Rottweil derfor en jubilæumspatron til markering af, at det i år er 100 år siden de første haglpatroner af det siden hen velkendte fabrikat, blev produceret.

 

Symbolsk er jubilæumspatronen udsendt i 1907 blikæsker á 20 stk. Patronen er med Rottweils logo med underteksten: “100 Jahre Waidmannsheil”. Vejledende udsalgspris i Tyskland er 30 euro. Og man tager næppe fejl, hvis det vurderes, at køberne fortrinsvis vil være patronsamlere.

 

Spiren til det, der udviklede sig til en produktion af haglpatroner, tog sin begyndelse, da Heinrich Utendoerffer i 1855 fik tilladelse til at eksperimentere med fremstilling af drivgas på sit laboratorium i Nürnberg. I 1889 solgte han sit firma til Rheinisch Westfälische Sprengstoff-Actien-Gesellschaft (RWS), og i 1894 blev virksomheden flyttet til Fürth-Stadeln i Sydtyskland, hvor den stadig findes.


I en periode blev Rottweils haglpatroner til såvel jagt som flugtskydning fremstillet på koncernens fabrik i Karlsruhe-Durlach. Men i 1971 blev fabrikationen overført til virksomheden i Fürth-Stadeln. Og lige siden er Rottweils haglpatroner blevet produceret her sideløbende med andre produkter af “eksplosiv karakter”.

 

Waidmannsheil, den sorte patron, som med tiden blev synonym for Rottweils haglpatroner, så dagens lys i 1919. Og op til i dag er dens udseende stort set uændret.

 

De to verdenskrige, Rottweil gjorde med og overlevede, påvirkede på forskellig vis produktionen af haglpatroner. Efter afslutningen af Første Verdenskrig var produktionen således uhyre beskeden. Og efter Anden Verdenskrig, hvor store dele af Tyskland lå i ruiner, blev haglpatronproduktionen først genstartet cirka 1950.

 

Rottweil” fulgte med tiden og indførte i 1963 således stjernelukning og 10-styks æsker. I 1970 kom plastichylstret til, men det har ikke taget totalt over, idet Rottweil stadig fås med paphylster. Sideløbende med, at Rottweil følger trenden og producerer stålhaglspatroner, producerer fabrikken i Fürth-Stadeln fortsat blyhaglspatroner til de markeder, hvor de endnu er legale til jagt og flugtskydning.

 

RWS-delen af virksomheden er ældre end Rottweil. Allerede i 1996 rundede fabrikationen af RWS ammunition100 år, hvilket dengang også blev markeret med en jubilæumspatron.

 




Nuværende situation
13 Okt 2008


Mest skyet
16°C
Solopgang 7:36 am
Solnedgang 6:14 pm