Brugernavn:
Password:

Glemt dit password?

Opret dig som bruger






Ingen økonomisk

fordel at genlade!

Foto: Henning Kørvel

 

Fordelen er, at haglpatroner kan lades med højere udgangshastigheder end fabrikspatroner.

 

Af Henning Kørvel 05.04.2005
Journalist
hkpress@image.dk

 

Dengang mange almindelige danske jægere selv ladede deres haglpatroner, havde dette en økonomisk fordel, der var til at få øje på. En jæger, der mere eller mindre altid har ladet sine haglpatroner, fortæller således til Netnatur.dk., at da han i 1958 begyndte at lade sine haglpatroner, kunne en god haglpatron lades for 28 øre. Til sammenligning kostede en haglpatron som fx den sorte jubilæumspatron fra HK i Frederiksværk i 1958 56 øre.

 

Ergo, var der til selvladningen knyttet en besparelse på omkring det halve af. Men sådan er det ikke længere. I hvert fald ikke i Danmark. For da man her regner med, at en hjemmeladet haglpatron koster 2,50-3,00 kroner stykket, ja, så ligger prisen over, hvad fabriksladede haglpatroner koster. Eksempelvis kan man købe en god flugtskydningspatron for en krone stykket.

 

- Fordelen består derimod i, at man kan lade en patron efter ønske. Nøgleordet er små ladninger og høj udgangshastighed. Jeg lader således patroner med henholdsvis 20 og 24 gram. Den med 20 gram hagl har en udgangshastighed på over 600 meter i sekundet, mens patronen med 24 gram hagl ligger på 510 meter i sekundet. Det er patroner, der dur, siger jægeren, der er sikker på, at genladning af haglpatroner er kommet for at blive, og stadig flere jægere lader deres haglpatroner selv.

 

Det sidste er der mange, der lader deres haglpatroner selv, der håber på, vil resultere i mere rimelige priser på krudt, hagl og hylstre. I dag koster ½ kg krudt typisk 200-250 kroner, mens stålhagl typisk ligger på 25 kroner kiloet. Endelig koster hylstre med fænghætter typisk 60 øre , og når det drejer sig om en allround lademaskine, så skal man regne med en udgift i størrelsesordenen 3.500 kroner.

 

I USA er det stadig et parameter, at det er billigere at lade sine egne haglpatroner. Når dette ikke er tilfældet i Danmark, så kan forklaringen være, at priserne på krudt, hagl og hylstre er for høje, grundet monopollignende tilstande.

 

www.ammunition.dk ses, hvad det koster at lade forskellige haglpatroner. Ladet med stålhagl står 12/70 typisk i cirka tre kroner stykket, mens 12/76 koster seks kroner, 12/89 7,50 kroner og Hevi-Shot med 32 gram hagl 23 kroner stykket.

 

 




Nuværende situation
13 Okt 2008


Mest skyet
15°C
Solopgang 7:36 am
Solnedgang 6:14 pm