Brugernavn:
Password:

Glemt dit password?

Opret dig som bruger






Mopatræf

på skinner

Foto: Nils Bierre Hansen

 

Sønderborg bliver start og mål for årets Mopatræf, der er det 27. i rækken.

 

Af Henning Kørvel 20.04.2005
Journalist
hkpress@image.dk

 

Drejebogen til årets Mopatræf, det 27. i rækken, der med udgangspunkt i Sønderborg skal finde sted i farvandet ved Als, er nu færdig. Hjernen bag det populære træf, Mopafabrikant Nils Bierre Hansen, Skibby Cykler & Både, har definitivt opgivet tanken om at lade det udgå fra Faaborg.

 

- Problemet er, at parkeringspladsen på havnearealet der ikke kan rumme de forventede 40-50 deltageres biler med trailere. Hvis vi skulle have benyttet Faaborg som udgangspunkt, forudsat at vejret tillod det, så ville vi have været henvist til at parkere bilerne forskellige steder i byen. Og da jeg ikke synes om dette, har jeg besluttet, at Sønderborg bliver både start og mål, siger Nils Bierre Hansen i tillid til, at der er plads nok på parkeringspladsen ved Sønderborg Lystbådehavn, som træffet vil udgå fra Kr. Himmelfartsdag 5. maj kl. 11.00. Træffet slutter lørdag 7. maj om aftenen efter afstemningen om, hvor næste års træf skal afvikles.

 

Når Mopatræffet indledes, er det Nils Bierre Hansens intention, at deltagerne indledningsvis skal have chancen for at skue afviklingen af Ruhm Regatta, som er en årlig spøjs konkurrence for sejlskibe med deltagelse af 50-100 veteranfartøjer. Men udover at der også er indlagt besøg i Gråsten i programmet, ligesom der naturligvis er meget at se i Sønderborg, bl.a. Sønderborg Slot, så har Nils Bierre Hansen ikke udarbejdet et egentligt aktivitetsprogram. Tværtimod lægges der i høj grad op til spontanitet.

 

I lighed med sidste år, hvor Mopatræffet blev afviklet i farvandet ved Dronningens By, sender Nils Bierre Hansen i år ikke invitationer ud til potentielle deltagere. Interesserede Mopasejlere vil nemlig udelukkende kunne tilmelde sig træffet via email, f.eks. hentet på Mopas hjemmeside, som fra 20. april vil annoncere træffet i rulletekst. Fællesspisning bliver der heller ikke på dette års Mopatræf, og derfor bliver deltagerprisen pr. båd relativ lav, nemlig kun 60 kroner, der skal dække fællesafgift til parkering ved Sønderborg Lystbådehavn.

 

- Jeg håber på en vejrudsigt, der får tøsedrengene til at holde sig hjemme. Men omvendt set ville det også være dejligt at se nogle nye ansigter. Det ved jeg dog allerede, at vi kommer til, for jeg har lige fået et par tilmeldinger af jyske Mopasejlere, der aldrig tidligere har deltaget i Mopatræffet, siger Nils Bierre Hansen, og selvom træffet formelt slutter lørdag 7. maj om aftenen efter afstemningen, så plejer deltagerne at holde stand til næste morgen for derefter at køre hjem.

 

I sidste års Mopatræf i farvandet ved Dronningens By deltog godt 100 mennesker i tilsammen 46 både. Nils Bierre Hansen vil være godt tilfreds med det samme antal deltagere i dette års træf, men i tilfælde af en gunstig vejrmelding, så tror han på større deltagelse i Mopatræffet 2005 – ikke grundet PR-værdien af tv-reportagen fra sidste års træf. Men nok så meget fordi, træffet afvikles inden bukkejagtens start, og bukkejægere således ikke har undskyldninger i bukkejagt for ikke at deltage i Mopatræffet.

 

Website: www.mopa.dk

Email: mopa@image.dk




Nuværende situation
29 Aug 2008


Mest skyet
19°C
Solopgang 6:09 am
Solnedgang 8:10 pm