|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Korsørprammen, der synger på sidste vers, har fået plads på Isbådsmuseet på Halsskov Rev.
Den er 3,15 m lang, 1,15 m bred, 30 cm dyb, og har et 15 cm spring i bunden, der giver den dens “hængebug”.
Korsørprammen er en klassiker i dansk havjagt, fra dengang der var rigtige mænd til, der ikke var bange for at spytte i næverne og ro ud på det “bulede” hav for under én hat at skyde havdykænder, først og fremmest edderfugle og dernæst de tre øvrige: Sortænder, fløjlsænder og havlitter.
Indrømmet. De findes stadig i reduceret antal: De jægere, som tænder på at jage havdykkere, men ikke længere fra Korsørprammen. Den er på vej ud af dansk jagt. Ikke derfor, men fordi den er en brik i Korsørs historie, har den fået plads på Isbådsmuseet på Halsskov Rev, indrettet i en lade fra 1830, hvor isbådene der i strenge isvintre tog over efter Storebæltsfærgerne, blev opbevaret og nu kan beskues sammen med Korsørprammen.
I den udformning, vi kender Korsørprammen i dag, så den dagens lys cirka 1900, designet af Hans Ranthe, bådebygger, og Carstensen fra Carstensens Skibsbyggeri i Korsør. Men fordi Hans Ranthe har sat et stort fingeraftryk, så er det blandt gamle jægere i Korsør almindeligt, at Korsørprammen benævnes Rantheprammen.
Udover den karakteristiske “hængebug” er Rantheprammen eller Korsørprammen karakteriseret ved at have to 15 cm høje gænger i bunden, forsynet med meder, således at bunden ikke beskadiges, når den trækkes hen over strandbredden, og den glider let på isen. Gængerne fungerer desuden som sideværts stabilisatorer.
Korsørprammen på museet på Halsskov Rev er med et mastehul i fordækket, så den kunne benyttes med sejl. Dette var, før påhængsmotoren tog over, nødvendigt for i hvert fald de Korsørjægere, som jagede havfugle på Sprogø Rev. Det gjorde “almindelige havfuglejægere”, mens fortrinsvis mandskab fra Storebæltsfærgerne jagede på Halsskov Rev og havde deres pramme liggende der. Inden Storebæltsbroen blev indviet, kunne her ses 12-15 Korsørpramme, men i dag er to de sørgelige rester.
Korsørprammen eller Rantheprammen kostede i 1935 54 kroner leveret. Og ifølge oplysningerne på museet, så skulle den i bådebyggerregi i Korsør være fremstillet i over 700 eksemplarer, og nogle af disse er eksporteret til USA, Australien og Grønland. I Danmark sluttede festen i 1960’erne, og helt forbi var den træbyggede Korsørprams tid, da den i 1970’erne blev kopieret i glasfiber af Flemming Pedersen. Senere tog Skibby Cykler & Både over, men der er ikke efterspørgsel på Korsørpramme. Det er derfor adskillige år siden, der sidst er produceret en Korsørpram, og det er tvivlsomt, om den nogen sinde skulle komme på mode igen. Ikke fordi, den er uegnet, men fordi den er “tung at danse med”. Derfor tog Jafiprammen i 1970’erne og 1980’erne langt hen ad vejen over efter Ranthes og Carstensens klassiker, som du kan skue på det lille museum på Halsskov Rev.
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||
