|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||
 Kronvildtregion Sydsjælland vil have beskåret kronhjortens jagttid med september.
Det er kun et spørgsmål om, at jægerne tøjler pegefingeren i et par år. Så vil kronvildtet få fodfæste og kan stabilisere sig der, hvor det findes nu, og på sigt brede sig til nye revirer.
Står det op til Kronvildtregion Sydsjælland, der dækker hele Sjælland minus Frederiksborg Amt og Københavns Amt, så er midlet, som skal medvirke til at gøre intentionen til virkelighed, afkortning af jagttiden for kronhjorte.
Kronvildtregionen ønsker jagttiden beskåret med hele september, så hjortene først bliver jagtbare 1. oktober. Forslaget er så langt fremme i systemet , at det bliver behandlet af Vildtforvaltningsrådet 7. december. Det sker i forbindelse med, at revisionen af jagttidsbekendtgørelsen åbnes forud for dens ikrafttræden i 2006.
- Når vi ønsker at få udsat jagten på kronhjorte til 1. oktober, så skal dette ses på baggrund af, at de i brunsten i september strejfer meget omkring i søgen efter hinder. Der er således en stor risiko for, at de derved kommer ind i revirer, hvor de bliver skudt. Der i vores region, hvor der i øjeblikket findes kronvildt, er lodsejerne og jægerne flinke og fornuftige. Men hvis jægerne holder sig lidt i ro i nogle år, så kan det få kronvildtet til at stabilisere og brede sig på Sjælland, siger Asger Landsperg, som er formand for Kronvildtregion Sydsjælland.
Med Torbenfeldt Gods som akse findes den største kronvildtbestand i Kronvildtregion Sydsjællands område i dag i Nordvestsjælland. Med forbehold skønnes det, at der i denne del af Sjælland står 100 – 140 stykker kronvildt. En mindre bestand på seks-syv dyr, står på Sydsjælland – med Holmegårds Mose som kerneområde. Desuden står i Nordsjælland fritstående kronvildt, som der kun er 15 dages jagttid på fra 1. november.
- Introduktionen af kronvildt på Sjælland er en succeshistorie. Men hvis ikke, det havde været, fordi jægerne har været fornuftige, så havde der ikke stået kronvildt på Sjælland. Derfor er det også klart, at hvis jægerne tøjler pegefingeren i endnu et par år, så får kronvildtet endnu bedre fat og kan danne nye livskraftige bestande, vurderer Asger Landsperg, der derfor håber, at Vildtforvaltningsrådet går ind for Kronvildtregion Sydsjællands forslag. Kronvildtregionen ønsker den reducerede jagttid som en midlertidig løsning, men i øvrigt lægger Asger Landsperg ikke skjul på, at han helst så, kronvildt på Sjælland havde den samme jagttid. Han så også gerne, at udbyttet af kronvildt, der bliver nedlagt i hegninger, ikke indår i den officielle vildtudbyttestatistik.
I den del af Sjælland, som udgør Kronvildtregion Sydsjælland, vurderes det, der i forrige jagtsæson blev nedlagt i størrelsesordenen 23 stykker kronvildt. Et af disse dyr – en hjort – som Landsperg har skuet geviret fra, var en 16-ender, skudt i nærheden Torbenfeldt Gods. Geviret vejede 8,4 kg. Og at hjorten således var afskudsbar, er hævet over enhver tvivl.
- Vi kunne dog godt tænke os, der blev skudt færre stykker kronvildt. For hvis vi ønsker, at der skal stå meget mere kronvildt i forskellige egne af Sjælland, så er det nødvendigt, at der vises mådehold. Jeg har principielt ikke noget imod, at en jæger skyder en spidshjort for derigennem at få oplevelsen af at nedlægge et fritstående dansk stykke kronvildt, men man skal samtidig have i tankerne, at hvis vi ønsker store hjorte i bestandene, så tager det mange år at producere disse, hvorimod kronhinderne er kønsmodne som etårige og sætter deres første kalve i deres andet leveår, siger Asger Landsperg.
For Sjælland som helhed vurderes, her vil kunne stå omkring 1.000 stykker kronvildt. I det område, der udgør Kronvildtregion Sydsjælland, kalkuleres med fire kerneområder, som kan bære bestande af en vis størrelse, og som kan levere dyr til mindre satellitbestande i randområder. Umiddelbart er der i kronvildtregionen ingen tiltro til, kronvildt vil brede sig til revirer øst for Sydmotorvejen. Her findes ellers flere større sammenhængende skovarealer under bl.a. Vallø Slot, Vemmetofte Kloster, Nysø Gods, Oremandsgaard, Høvdinggård og Petersgaard Gods. Men alligevel indgår disse revirer ikke i den vifte af arealer, som tillægges størst betydning for Sjællands fremtidige kronvildtbestand på den frie vildtbane. 125 år uden kronvildt
Omkring 125 år gik der, fra Sjællands sidste fritstående krondyr blev nedlagt i Rude Skov i 1854, til der i begyndelsen af 1980’erne igen fandtes fritstående Cervus e. elaphus på Sjælland.
Bortskydningen af kronvildtet, der sammen med bl.a. råvildt, havde haft indfødsret i Danmark siden den sidste istid, skete efter en kongelig resolution af 6. september 1799. Kongens ønskede kronvildt og dåvildt bortskudt fra den frie vildtbane grundet skader på skov- og landbruget, og i 1872 faldt det sidste stykke kronvildt på Fyn for en kugle.
I Jylland forløb udviklingen parallelt med den på øerne, men først i 1900-årene stoppede godserne i Østjylland den stærke beskydning af kronvildt. Og det bevirkede, at bestande, der var efterkommere af det oprindelige kronvildt, indvandret efter den sidste istid, overlevede og dannede grundlag for en videreføring, der senere har udviklet sig til en succeshistorie.
På Sjælland tog den udvikling, der skulle føre kronvildt tilbage til den frie vildtbane sin begyndelse i 1975, hvor der i en hegning i Tisvilde Hegn blev udsat kronvildt fra Jægersborg Dyrehave. Under en storm med stormfald i begyndelsen af 1980’erne, brød hegnet ned med det sikre resultat, dyrene undslap og kom til at danne udgangspunkt for den fritstående kronvildtbestand, der i dag lever i det nordsjællandske område. Omkring 2000 skønnedes denne bestand til 30-40 dyr.
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||
