Lam blev til hjort
- Hvad var det lige, der skete, tænkte Svend Hedegaard, da han kravlede ned ad stien efter sit livs jagtoplevelse.
Overraskelsernes tid er ikke forbi. Den 29. oktober listede Svend Hedegaard ned gennem de 25 tdl. skov, som han har lejet sammen med et par jagtkammerater. Egentlig for at se efter et passende efterårsdyr til fryseren.
- Jeg havde pga. vinden valgt at gå lidt utraditionelt til værks, og efter små to hundrede meters forsigtig fremrykning stoppede jeg op for at se, hvad der skete omkring mig. Det var lidt diset, og jeg noterede mig, at der var en del solsortestøj godt hundrede meter fra mig. Jeg kunne dog ikke se noget og kravlede op i jagtstigen.
- Jeg havde vel siddet små 10 minutter. Solen var stået op, og solsortene var stadig meget larmende, hvilket fik mig til at fokusere på området. Selv om vi af og til har set fod af kronvildt på terrænet, var det dog ikke i mine tanker, at det kunne være hjort, som fuglene skældte ud på.
Pludselig fangede øjet en bevægelse i krattet. Givetvis fra et øre, og da jeg tog kikkerten til hjælp, så jeg til min store overraskelse en kronhind. Instinktivt lod jeg kikkerten vandre lidt rundt omkring hinden, og der - 20-30 meter bag hende - så jeg en mega stor hjort. Jeg begyndte at ryste med det samme.
Hjorten så direkte mod mig, fortæller Svend Hedegaard. Men den store ulige 14-ender havde dog ikke opdaget jægeren, der endnu havde sit første stykke kronvildt til gode. Den bevægede sig således nærmere.
- Til sidst var den inde på 40 meter. Den var desværre delvis dækket af buske, og jeg koncentrerede mig så godt jeg kunne: En skudchance kunne opstå når som helst. Efter en tid var den næsten fri af buskene, og jeg tænkte; et skridt mere, da hjorten tog 2-3 skridt i den rigtige retning og stillede sig op med bredsiden til.
I skuddet krummede hjorten sammen, men allerede efter 15-20 meters spurt, slog den en koldbøtte, hvorefter den lå helt stille.
- Hvad var det lige, der skete, var jægerens første tanke, da han efter de obligatoriske minutter med den livløse hjort i kikkertsigtet, kravlede ned ad stien.
Da han havde siddet ved hjorten og forsøgt at forstå sit ufattelige jagtheld, begyndte han i ren og skær befippelse at trække hjorten ud af terrænet. Men den store hjort vejede lidt mere end et stykke råvildt, og han kunne kun flytte det store hoved fra side til side.
Jagtkammeraterne måtte træde til, men en var i London og en anden i Hamborg, men med hustruens hjælp lykkedes det at finde hjælpere og en trailer, som kunne få det store dyr fragtet ud.
Hjorten, der blev nedlagt mellem Salten og Gl. Ry, vejede 160 kilo brækket, hvoraf 90 kilo viste sig at være rent kød. Trofæet vejede 5,8 kilo og er forhåndsopmålt til minimum en sølvmedalje.
|
