Brugernavn:
Password:

Glemt dit password?

Opret dig som bruger






American Airlines:
nul våbentransport
til Europa & Asien



wli.dk


Selskabet vil dog fortsat flyve med skydevåben på andre udenrigs destinationer og i USA.

Af Henning Kørvel 17.09.2007

 

Amerikanske jægere, der har planer om at rejse på jagt i Asien eller Europa, må enten leje et jagtvåben der, hvor de skal hen, eller rejse med et andet flyselskab end American Airlines, hvis de vil have deres eget skydevåben med.


Med virkning fra 24. september i år har American Airlines nemlig sagt stop for skydevåben i bagagen ombord på fly til de to nævnte verdensdele. Og det bør naturligvis også få europæiske jægere, der skal på jagt i USA, til at overveje valget af flyselskab.


Ifølge “Hunting Report” blev budskabet om den nye politik bekendtgjort på American Airlines’ hjemmeside 17. september. Her pointeres, at den nye praksis gælder for rejser, hvortil der er købt billet 24. september og herefter. Derimod vil de skærpede regler ikke gælde for rejser, som der er købt billet til før skæringsdagen.


En reporter på Hunting Report (amerikansk) ringede straks til American Airlines for at finde ud af baggrunden for den nye politik. Talsmanden, Tim Wagner, kunne ikke redegøre for den, men lovede at finde ud af det. Hertil gjorde reporteren fra Hunting Report gældende, at han skulle lade sine foresatte vide, at Hunting Report ville modarbejde den nye politik og involvere NRA i sin protest.


Hunting Report mener, at sagen er mere kompleks end som så. Jægere rådes derfor til at være forsigtige med at booke deres rejse til Europa eller Asien med en af American Airlines’ samarbejdsparter, fx British Airways og Iberia. Hvis en rejse med et andet flyselskab involverer American Airlines som samarbejdspart, vil man ikke være i stand til at tjekke ind med et skydevåben, advarer Hunting Report.


Det ser dog ud til, at American Airlines indenrigsfly ikke er omfattet af den nye politik. Flyselskabet vil altså fortsætte med at transportere skydevåben som bagage inden for USA’s grænser, og herudover til andre internationale destinationer, heriblandt Canada og Mexico.


Håndvåben, der tilhører USA’s forsvar og andre offentlige myndigheder, er ikke omfattet af den nye politik. Og dog: American Airlines har fastsat en kvote for disse våben ombord i selskabets fly.

Skal du til
Sydafrika,
så læs her!

Jægere, som skal på jagt i Sydafrika, og fra en international lufthavn skal fortsætte med indenrigsfly, bør være opmærksom på, at SA Airlink ikke længere medtager skydevåben som bagage til samtlige destinationer i landet.


Ifølge Hunting Report, så er problemet, at den nye lovgivning på området i Sydafrika stiller strikse krav til flyselskaberne. Håndtering af skydevåben kræver nu både uddannelse af personalet og certificering af flyselskabet.


SA Airlink har ikke personale, som lovligt kan håndtere skydevåben på alle sine destinationer. Selskabet har heller ikke været i stand til at finde et certificeret selskab til at udføre denne funktion. Som en følge heraf, så kan SA Airlink indtil videre kun tage skydevåben med til og fra disse destinationer:


Tambo International, Johannesburg, Cape Town, Durban, Port Elizabeth, Kimberly, Polokwane, Phalaborna og Kruger Mpumalanga International Airport, Nelspruit.

 




Nuværende situation
08 Okt 2008


Delvist skyet
14°C
Solopgang 7:26 am
Solnedgang 6:26 pm