|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Men trods vådt og koldt vejr var der gang i brunstløjerne i Tjekkiet.
- Her har en stor buk sit territorium. Den ældre jæger, der er min guide, peger ud over landskabet, linket til skov og bestående af bevoksninger af løvtræ og nåletræ, mikset med græsarealer og opdyrkede marker. Et revir som skabt til råvildt.
Vi står i skovkanten og skuer ud over det. Han gør tegn til, at jeg skal blæse i råpiben, hvilket dog ikke lokker pladsbukken frem, men derimod en selektiv buk, som vi skønner til to år. Selektiv, fordi den har sat ringe op med kun fem-seks cm høje stænger. Desuden lille af krop.
Viserne på uret står på 17.20. Jagtreviret, vi befinder os på, findes nær Sedlec-Prcice i det centrale Tjekkiet. Dato: 4. august.
Vi fortsætter efter nogen tid. Stopper af og til op og skuer ud over det kuperede landskab, som er karakteristisk for Tjekkiet. Da vi cirka 18.15 når op over bakketoppen på en græsmark, standser jagtføreren brat op. Jeg ser straks hvorfor: En ræv. Den sidder på åben mark cirka 70 meter ude og klør sig vildt på forkroppen med den ene forpote. Jeg stiller skydestokken op, og da riflen er på plads, og korset i sigtekikkerten hviler roligt på dens skulder, får aftrækkeren det lille tryk, der sender en kugle af sted, som vælter ræven omkuld.
- Den skal bruges til hundetræning, erklærer han og binder nu dens for- og bagben sammen med en snor, som ræven skal bæres i. Vi fortsætter vandringen på de grønne græsmarker med vue til skovkant og kanter af læbælter og remiser. Da vi omkring kl. 19 dukker frem på en ny bakketop, spotter vi samtidig to stykker råvildt og stopper straks.
Det er en rå og buk. Bukken, en seksender, er en ældre herre med kraftig hals og “firkantet” krop. Forsprosserne er korte, hvilket indikerer, at den antagelig er på retur. Afstanden er 150 meter, og da åndedrættet er under kontrol, slipper jeg kuglen, hører kugleslaget og ser, at bukken sætter af i rasende fart med kurs mod et læbælte. Ser ud som et lungeskud.
Vi bliver stående cirka 10 minutter, før vi begiver os af sted mod skudstedet. Vi når dog ikke så langt, for da vi kommer fri af en remise i flugtretningen, ser vi bukken ligge forendt i græsset cirka 75 meter fra skudstedet. Lungeskudt. En god buk. Alderen tippes til seks-syv år.
Da bukken er brækket op, vil jagtføreren hente sin bil, en ældre Skoda med motoren bagi og bagagerum foran. En bil, tjekkiske jægere godt kan lide, fordi den er baghjulstrukket. Da bukken og ræven lidt senere er placeret i bagagerummet, forlader vi stedet. Han stopper efter nogen tid et nyt sted i reviret og siger: - Her skal vi ud at gå.
Jeg gør opmærksom på, at jeg gerne vil ud at gå, men at jeg ikke ønsker at skyde endnu en buk i aften. En buk på en outhing er rigeligt til mig. Men jeg tror ikke, han forstår, at jeg gerne vil have tid til at få sjælen med. Efter nogen tid får vi kontakt med en buk og rå, men de er heldigvis så langt borte, at der ikke bliver brug for at undskylde, at jeg ikke ønsker at afgive skud.
Morgenen derpå småregner det. Alligevel spotter vi totalt set seks bukke, der kurtiserer hunkønnet. Men enten er de for langt ude, eller også vurderes de kun 3-årige og for unge til afskydning. Ved 9-tiden får vi til gengæld øje på en stor ældre buk, der sidder i kanten af et levende hegn og tygger drøv. Afstanden til den er for stor til afgivelse af skud, da vi fra enden af marken spotter den, men ved at liste frem til det levende hegn over for, vil der – når bukken rejser sig – kunne skydes, fordi afstanden så kun vil være cirka 150 meter. Men ak: Inden vi når frem, smutter bukken. Lettere skuffede står vi tilbage med spørgsmålet: Hvorfor?
Svaret kommer, da en mand til fods krydser gennem det levende hegn ud på marken. Hans fært fik bukken til at fortrække.
Samme dags aften, hvor vi går ud kl. 18.00 i tørvejr, før det en time senere går over til regn, skuer vi i to uhøstede hvedemarker to store bukke på lang afstand uden muligheder for at komme på skudhold. Men inden vi skilles, aftaler vi, at vi næste dags morgen vil se efter den ene af bukkene fra en hochstand.
Som sagt, så gjort. 6. august om morgenen sidder vi i hochstanden kl. godt 5.00, og godt 6.00 spotter vi bukken i den samme hvedemark som aftenen forinden på en afstand af godt 400 meter. Jeg prøver råpiben uden held. Ja, det vil sige: De sprøde toner lokker en 2-årig buk frem, der i nogen tid esser i kornmarken omkring hochstanden.
- Sikkert en søn af den store buk, gætter jagtføreren, før vi ved 7-tiden stiger ned fra hochstanden for at køre rundt i Skodaen og tage bestik af forholdene i andre dele af reviret.
Efter et kvarters kørsel med vue ud over pjaskvåde marker standser han brat, da han spotter en løbende buk 400-500 meter borte på en høstet rapsmark. Vi stiger straks ud af bilen. Studerer bukken, og da den ser afskudsbar ud, sætter jeg skydestokken op i kanten af marken. Man ved jo aldrig …
Bukken har travlt, men bedst som den før løb parallelt med vejen, ændrer den nu retning skråt op imod os. Da den uden varsel stopper op godt 100 meter ude med bredsiden til, lader jeg kuglen flyve …
Da jeg nu har skudt de to bukke hos de lokale jægere i Sedlec-Prcice, jeg havde til rådighed, kørte Frantisek, min mangeårige jagtven, og jeg til Pacov i Sydbøhmen. Her skal jeg jage sammen med min ligeledes gamle ven, Mirec Kubu. Og jeg skal hilse at sige, regnen står ned i tove, da vi lægger ud kl. 18 fra jagtklubbens hyggelige jagthus.
Mirec synes derfor, vi skal sætte os i en overdækket hochstand, hvis omgivelser indgår i en ældre buks territorium. Men ikke er øje lader sig skue, og råpibens sprøde toner hjælper ikke. Her er bare dødt. Men kl. 20.15 opdager Mirec en stor buk ude i hvedemarken til venstre. Da vi ser, at den nu drejer ind mod det levende hegn, der vinkelret i forhold til hochstanden er linket til skoven, og der kan være en chance for, at den kommer ud på lucernemarken på den anden side af hegnet, lægger jeg riflen op på hochstandens rækværk for at være klar til - eventuelt - at afgive skud.
Det går som ventet. Bukken når snart igennem hegnet og træder ud på lucernen på dets højre side. Den er cirka 100 meter ude, da min kugle vælter den omkuld, mens regnen står ned i tove. Den er en 4-årig seksender og stedets pladsbuk, bekræfter Mirec, da vi godt gennemblødte trasker af sted mod bilen, bærende på bukken, efter den forinden er brækket op.
Næste morgen – 7. august – regner det om endnu mere, da vi lægger ud kl. 5.00. Vi søger derfor igen op i en overdækket hochstand, men trods regnen skuer vi langt ude to bukke jage rundt med brunstige råer. Ved 6-tiden dukker et dyr op i undervegetationen cirka 100 meter borte. Grundet både det dårlige lys og vores kikkerter er våde, kan vi ikke umiddelbart fastslå, om dyret er en rå eller en knopbuk. Men da dyret snart har kurs mod hochstanden, alt imens det tager en bid pist og pist, så står det – da den kun er 50 meter borte – klart, at dyret er en selektiv buk med få cm høje stænger. Da den vender bredsiden til, skyder jeg …
Ikke som “nødløsning”. Grundet indhugget i råvildtbestanden sidste vinter havde jeg kun lov til at skyde en trofæbuk plus en afskudsbuk. Efter vinteren fandt jægerne i reviret 48 falddyr, men da måske ligeså mange døde dyr ikke er fundet, så er det jagtklubbens holdning, at indhugget i råvildtbestanden var så stort, at der i år kun skal skydes nogle ganske få bukke. Masseindhugget i bestanden skyldtes et højt snelag på indtil halvanden meter og efter en periode med tøvejr en hård skorpesne, der forhindrede råvildtet i at skrabe ned til fødeemnerne. Råvildtet i reviret var derfor på smalkost fra ultimo oktober til medio marts.
Godt gennemblødt ankommer jeg tre kvarter senere til mit hotel i Monivice og går i gang med at tørre riffel, sigtekikkert, håndkikkert og kamera af og hænge det våde kluns til tørring.
Inden Mirec smutter, gør jeg opmærksom på, at hvis regnen er en heldagsudgave, og det regner kl. 18.00, så foretrækker jeg at blive på hotellet. Han nikker. Er enig. Da regnen stadig står ned i tove kl. 18.00, er beslutningen soleklar: Frantisek og jeg bliver på hotellet og hygger os med andre gæster i restauranten. Og godt for det. For regnen står stadig ned i stænger, da vi tørner ind ved midnatstid. Hvis ikke regnen havde stået ned, er det klart, at jeg gerne ville have været på bukkejagt. Men på den anden side set, så føler jeg det heller ikke nødvendigt at skyde mere, når jagten på seks outhings har givet fire bukke og en ræv. Jeg kan godt lide, at sjælen når at følge med. Hvis du forstår?
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
