Hvad skete der med os?
Nu er trofæerne hængt på væggene og hver aften kan jeg sidde og reflektere over vores fire måneder lange tur gennem New Zealand.
Af Per Jacobsen 15.10.2006
Per_jacobsen80(@)hotmail.com
Hvad skete der med os? Ja egentlig spurgte vi også os selv det spørgsmål efter sidste beretning ramte dansk jord tilbage i maj. For pludselig så vores nærmeste en hel del mere til os kort efter ugebrevet var sendt.
Vi hoppede på diligencen fra New Zealand og valfartede 19.000 km nordvest over tilbage til Danmark, bare for ligesom at ku ta røven på de gamle og vennerne: ”hva ligger i og snuer for kl. 8 om morgenen. Her kommer jeg med morgenbrød fra New Zealand, ka i så komme op!” Spøjse reaktioner, og lyde folk kommer med når man laver sådan et nummer.
Vi blev spurgt meget hvorfor vi allerede kom hjem da vi unægteligt havde planlagt en noget længere ferie dernede. På trods af vinteren indbød til nogle fede ekstremjagter i bjergene efter krondyr og dådyr, så kom orkanerne med spøjse vejrsystemer lige efter hinanden som umuliggjorde vores aktivferie. Dykning var også udelukket, ja faktisk kunne vi blot sidde hos Freddi og spille Snooker og drikke hans Rom. Kun afbrudt af den sporadiske kaninjagt på hans farm.. Ikke just hvad vi forbandt med vores hidtidige eventyr på New Zealand(NZ). Derfor pakkede vi vores overdrevet mange kilo sammen, og fandt en flyver, og fløj hjem igen.. Nå ja, og så koster det jo også lidt at leve som vi gjorde i NZ! Men det kommer vel nok ikk som nogen overraskelse.
Nogle måneder gik forbi os, men for et par uger siden blev vi pludselig mindet om turen ”Way Down Under”. Henrik Prebensen fra Airland.dk ringede en torsdag formiddag:
”Er det jer 2 brushoveder der har en kæmpekasse fra New Zealand til at ligge og flyde her i DK fyldt med trofæer?”
Ja, for f…. Det tog os ca 2 sekunder og en begmand, at pakke værktøjet sammen og køre ind til lufthavnen. Ærlig talt så var det en sindssyg fed oplevelse at gense vores minder fra New Zealand, specielt for undertegnede, da jeg efter min forrige færd til New Zealand fik brændt rub og stub af trofæer i Rotterdam, da jeg manglede et enkelt stempel! Jeg ku jo kun takke mig selv for bommerten... Derfor var det netop Henrik Prebensen der ringede denne gang, da vi valgte at lægge fragten i professionelle hænder, båret af folk der ved noget om hvordan man fragter afkogte blegede kranier på den helt rigtige måde fra punkt a til b..! Nu er det hele så hængt på væggene og hver aften kan jeg sidde og reflektere over vores tur gennem NZ og drømme mig tilbage til lige nøjagtig det øjeblik, da jeg morgenen efter skuddet fandt min sikahjort, da adrenalinet pumpede voldsomt gennem kroppen efter jeg på 4 meters afstand i en jungle, nede i en snæver flod, skød min 4 ender brunsthjort, eller da jeg i mørke traskede, og gik forkert, og tumlede ned af bjergene, igennem bushen med min Bull Tahr solidt plantet i rygsækken.
Ved i hvad. Det er en ret fed følelse at vide, at de drømme man gik og brændte for blev realiseret, og gennemført på bedste stil, i hvert fald som det bød sig for os at gøre det! På trods af enkelte mennesker ikke helt kunne gennemskue hvad vores tur skulle gøre godt for med al den jagt så kan jeg ikke helt lade være med at opfordre andre, der går rundt med en eventyrer i maven til at gøre noget ved det. Også selvom projektet virker uoverskueligt, og lidt ”farligt”. For tro mig: Følelsen undervejs og specielt bagefter er fænomenal! Eneste problem er blot: Man vil tilbage!!!
Jeg håber i nød min dagbog på godt og ondt gennem 4 måneder i New Zealand, og at jeg fik forløst en go griner hos jer over vores stunts og løjer, og til tider knap så gennemtænkte eskapader.
|
