Brugernavn:
Password:

Glemt dit password?

Opret dig som bruger






Se udbyderne af
udlandsjagt godt
efter i sømmene!



wli.dk


Her kan du se, hvilke danske jagtudbydere af pakkejagtrejser, der er tilsluttet Rejsegarantifonden.(Opdateret oversigt)

 

Af Henning Kørvel 07.11.2006
Journalist
hk(@)netnatur.dk

 

Det vrimler med den. Men da både sparepengene og en jagtdrøm står på spil, er der så meget desto større grund til at se sig ekstra godt for, når man vælger udbyder af den jagt under fremmede himmelstrøg, som står øverst på ønskesedlen.

 

Hvor det alene drejer sig om booking af selve jagten, og jægeren selv sørger for transporten til og fra destinationen og booking af logi under jagten, er det forholdsvis enkelt, for her blander lovgivningen sig ikke.

 

Men anderledes er det, når man køber, hvad der i lovens forstand defineres som en pakkerejse, som foruden jagten omfatter transporten (fly, bus eller færge) og indkvartering på hotel, pensionat, kro eller under private former og leje af udlejningsbil m.v. I henhold til Lov om Pakkerejser (paragraf 5) har danske udbydere af pakkerejser nemlig pligt til at være tilsluttet Rejsegarantifonden, indført ved lov i 1979 og siden justeret i 1997 og igen i 2000 og 2004.

 

Ved søgning på navn på Rejsegarantifondens hjemmeside (www.rejsegarantifonden.dk) fandt Netnatur.dk disse danske jagtudbydere, registreret i Rejsegarantifonden:

 

● African Adventure A/S

● Aurora Jagtrejser Aps.

● Atlantik.

● B & H Jagt-Rejser.

● Buhl’s Jagtrejser I/S.

● Dahls Jagtrejser v/ Øyvind Engdahl.

● Diana Jagt- & Fiskerejser A/S.

● Dream Hunting.

● Fredensborg Incoming A/S.

● Gamekeeper A/S.

● Holmelund Jagtrejser.

● Jelling Rejser.

● Limpopo Travel A/S.

● Nika Jagt- og Fritidsrejser I/S.

● Nyata Safaris.

● Remodex Jagt.

● Samson Travel/Jensen Safaris

● Scotsport Jagtrejser.

● Sparta Hunting Club.

● Store Verden Safari A/S.

● Vestjagt.

● Vigsbjerg Safari A/S.

● Wild Adventure Rejser A/S.

● Wilson Jagtrejser A/S.

 

Principielt skal enhver udbyder af pakkerejser med undtagelse af de, der blot er agenturer for udenlandske udbydere, i henhold til lovgrundlaget være registreret i Rejsegarantifonden. Garantistillelsen varierer dog fra udbyder til udbyder og retter sig efter dennes omsætning. Tidligere blev udbyderne skåret over en kam og skulle stille en garanti på 300.000 kroner. Men i dag gælder en graduering, således at der ikke kræves garantistillelse af udbydere af pakkerejser, der omsætter for mindre end 250.000 kroner årligt, hvis deres økonomi er sund. Hvis en udbyder af pakkerejser derimod har en årsomsætning på over fem millioner kroner, så kalkuleres principielt med en garantistillelse på 500.000 kroner. Men hvis Rejsegarantifonden ved sit tjek af en udbyder skønner, at dennes økonomi ikke er sund, så åbner loven mulighed for, at der kan kræves en større garantistillelse.

 

Ved at benytte en udbyder af pakkerejser, registreret i Rejsegarantifonden, er man sikret hjemrejse i tilfælde af udbyderens krak. Principielt er kun selve rejsearrangementet dog omfattet af garantiordningen.

 

Da registreringen i Rejsegarantifonden kan forekomme kryptisk, kan vi nemt overse registrerede jagtudbydere. Hvis dette skulle være tilfældet, så kontakt os venligt, så vi kan opdatere fortegnelsen.

 



Jagt


Nuværende situation
29 Aug 2008


Mest skyet
15°C
Solopgang 6:09 am
Solnedgang 8:10 pm