|
|
||||||||||||||||||||||||||||||
 Mens tyske vildsvin truer med at invadere Danmark oplever Norge, at de svenske vildsvin rykker nærmere og nærmere grænsen.
De store søer Vättern og Vänern er tilsyneladende ikke længere en hindring for de svenske vildsvins spredning. I hvert fald ser det ud til, at barrieren er brudt og at kursen nu er sat mod Norge, som hidtil har været beskyttet af de store søer, som i kombination med motorvejssystemer, har virket som en barriere for spredningen mod vest.
I de sidste år er der midlertidig set stadig flere tegn på vildsvin i området vest for Vänern. Dermed er det sandsynligvis kun et spørgsmål om tid før de krydser den svensk/norske grænse. Det skriver Jakt og Fiske, som er Norges jæger- og fiskeforbunds medlemsblad.
I lighed med Danmark skal vildsvinene dog næppe forvente en kærlig velkomst. Det norske landbruget frygter – også i lighed med danske svineavlere – at vildsvinene skal virke som katalysator for spredning af sygdom, herunder især den frygtede svinepest.
I lighed med Danmark omhandler debatten i Norge hensynet til biologisk mangfoldighed på den ene side og hensynet til landbruget og de tilknyttede økonomiske hensyn på den modsatte.
Norge var i lighed med Danmark oprindeligt hjemsted for vildsvin indtil de blev fortrængt af jagt. Når en fortrængt art vender tilbage medfører det internationale forpligtelser, som landet ikke kan se bort fra …
Professor i bevaringsbiologi Reider Andersen, Trondheim mener dog, at vildsvinets ”hjemkomst” har parallel med det svenske og norske råvildt, som er grundlagt på en bestand på Öveds kloster i Sydsverige. Også råvildtbestanden i Norge og Sverige er etableret på en lille bestand, hævder Reider Andersen.
Den norske professor vil ikke se bort fra, at en norsk vildsvinebestand kan blive et problem for landbruget og peger på markskader som en faktor, man skal forholde sig til. Dog understreger han, at grundejerne skal være meget opmærksomme på den jagtlig værdi, der er forbundet med vildsvin og vildsvinejagt. Desuden er der en indirekte fordel forbundet med vildsvin i kombination med elg, hjort og råvildt. For det første bidrager vildsvinene til en artsrig ungskovsproduktion. Og dernæst viser internationale undersøgelser, at ulv hellere spiser gris end hjortevildt. Dermed antyder professoren, at en vildsvinebestand kan tage noget af ulvetrykket fra det hårdt prøvede norske hjortevildt.
Den svenske vildsvinestamme menes i dag at tælle ca. 50.000 dyr, men bestanden er i vækst og landbruget frygter, at der i 2010 vil være mere end 200.000 svenske vildsvin med mindre der gøres noget radikalt.
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||
