Norbert Ravnsbæk genindsat
wild-life-image.dk
Suspendere HB medlem Nobert Ravnsbæk er genindsat i Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrrelse, og forligspartnerne er blevet enige om at sætte en prop i debatten om Jægerforbundets troværdighed.
Norbert Ravnsbæk blev genindsat i Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse og Region 3 fik mulighed for – overfor en samlet hovedbestyrelse - at fremføre de kritikpunkter, som de havde vedr. forretningsgangen i Danmarks Jægerforbund. Det fortæller Knud Pedersen, regionsformand for Region 3, som mener, at mødet onsdag d. 13. oktober dermed fik det helt rigtige udfald.
- Hovedbestyrelsen har lovet at se på de punkter, som vi fandt kritisable og de har lovet at disse vil blive fremlagt på repræsentantskabsmødet i juni måned 2006. Det ekstraordinære repræsentantskabsmøde er med andre ord aflyst. På regionsmøderne, der vil blive afholdt inden det ordinære repræsentantskabsmøde, kan man dog spørge ind til forretningsgangen i forbundet, forklarer formanden for Region 3.
Netnatur.dk: Men hvad handler kritikpunkterne om? Skylder I ikke medlemmerne en forklaring på hvad det er I helt konkret mener, der er galt med forretningsgangen i Danmarks Jægerforbund.
Knud Pedersen: Vi har lovet Hovedbestyrelsen, at de nu kan få arbejdsro til at undersøge sagerne. Vi er sammen med hovedbestyrelsen blevet enig om ordlyden i en pressemeddelelse. Og den vil man kunne læse på Jægerforbundets hjemmeside i løbet af formiddagen d. 13. oktober.
Netnatur.dk: Er der tale om at de ansvarlige skal foretage selvjustits?
Knud Pedersen: Det er naturligvis en udlægning. Men vi vil ikke bidrage med mere snavs til debatten. Hovedbestyrelsen har nu brug for ro til at grave sig ned i sagerne. Og vi vil i Region 3 inden for få dage sende en meddelelse ud, hvor vi vil redegøre for den aftale, der er indgået med hovedbestyrelsen.
Netnatur.dk: Er det Region 3, der står bag politianmeldelsen af Danmarks Jægerforbund?
Knud Pedersen: Nej. Og vi ved ikke hvem det er, der står bag. Vi ved heller ikke hvad anklagen går ud på.
| Jægerforbundet anmeldt til politietRedaktionen: Jægerforbundet blev tirsdag den 11. oktober anmeldt til politiet. |
| Region 3: Ingen forlig uden Norbert RavnsbækMichael Sand: På onsdag mødes region tre med hovedbestyrelsen i Danmarks Jægerforbund. Er en skattefri drivjagt i udlandet at betragte som efteruddannelse, vil region tre blandt andet have svar på.
|
| Direktør i Jægerforbundet: Tillid til Jægerforbundet er ikke i topMichael Sand: Pamperi, underslæb og dokumentforfalskning. Beskyldninger har det ikke skortet på. Men hvad siger ledelsen i Danmarks Jægerforbund selv til beskyldningerne? |
| Håber dialog løser krisen i Danmarks Jægerforbunds topHenning Kørvel: Region 3 ønsker suspenderet HB-medlem genindsat, og der lægges låg på sag, der er stridsemnet. |
| Regional opbakning til HB-medlem, som er sat uden for døren
Henning Kørvel: Danmarks Jægerforbunds Region 3 bakker suspenderede Norbert Ravnsbæk 100 procent op. |
|