|
|
||||||||||||||||||||||||||||||
 Netnatur.dk er to ting: Debatten og den redaktionelle linje. Disse ting skal ikke blandes, men debatten om ”Råvildtets tarv” afstedkommer en redaktionel kommentar.
Der har været en del debat omkring Netnatur.dk's redaktionelle linje i forbindelse med stiftelse af den nye forening ” Råvildtets tarv”. Vi giver foreningens opstart for meget opmærksomhed og det antydes, at vi sympatiserer for meget med stifterne og deres grundtanker.
Redaktionen har valgt ikke at debattere den redaktionelle linje i vores tilknyttede debatforum. Denne beslutning er ikke et udtryk for arrogance eller manglende evne til at modtage kritik, da vi naturligvis altid modtager kritik med tak. Men debatten har sit eget liv og de mange diskussioner skal ikke blandes med det redaktionelle indhold, som vi så godt som det er menneskeligt muligt, forsøger at holde politisk neutralt.
Vores dækning af den spirende forening er dog helt i tråd med den kurs, der har kendetegnet Netnatur.dk siden stiftelsen d. 11. februar 2001. Se f.eks. artikelserierne om canadagåsejagten i EF’s fuglebeskyttelsesområder, blishønsesagen og senest den lange artikelserie om balladen i Danmarks Jægerforbund. Det er en del af Netnatur.dk’s eksistensberettigelse, at vi så at sige bider os fast og følger en sag til dørs. Derfor vil vi også fremover følge op på hvad der sker med den nye forening ligesom vi vil skrive om hvad der sker i andre foreninger med relationer til vildt og jagt. Især i det omfang, at dette ikke kan læses andre steder på nettet.
Lokalt og nationalt Debatten om afskydning af råvildt har været et af de mest hotte emner i de sidste årtier, selv om råvildtet ser ud til at stortrives de fleste steder. At der opstår en forening med en mere eller mindre klar politisk målsætning omkring den danske råvildtforvaltning, kan derfor næppe komme som en overraskelse. Ikke mindst da Danmarks Jægerforbund har valgt at støtte sig til princippet om, at man aldrig skal pille ved noget, der går godt. Og vurderet ud fra råvildtets spredning og bestandsforøgelse i de sidste årtier, går det godt med den danske råvildtbestand. Det ser det i hvert fald ud til og f.eks. bliver årets toptibukke større og større selv om dette naturligvis ikke er en indikator for, at bukkejagten drives mere og mere selektiv. I princippet kan ganske få terræner år efter år føde årets toptiliste med bukke.
Men selv om råvildtbestanden overordnet set næppe har problemer kan der lokalt være altoverskyggende problemer. For jægere og andre naturbrugere, der færdes i områder med overdrevent jagttryk, kan det være en ringe trøst, at råvildtet - overordnet set – har det godt. Mennesker i sådanne områder er prisgivet og må år efter år leve med en lille og stresset råvildtbestand, hvor bukkebestanden er skudt ned til under ørehøjde, da jagttrykket er så massivt, at det stort set aldrig lykkes en ungbuk at slippe gennem skærsilden og nå frem til sit andet leveår. Selv om mange jægere i dag samles om fælles afskydningspolitikker over skellet, findes der stadig individer, der hælder til det gamle, hæderkronede princip: Vildtet tilhører alle, lad bare bøssen knalde. Overfor griske naboer – med store eller små arealer – kan man intet stille op.
Den nye forening er vel især tiltænkt som en redningsplanke de steder, hvor råvildtjagten ikke fungerer. Hvor sammensætning af køn og alder i bestanden er alt for skæv, hvor revirerne er besat at ungbukke og hvor der ikke er skudt endsige set en gammel buk i årevis. Alt sammen et resultat af en mangelfuld eller ikke eksisterende, overordnet råvildtforvaltning. Man skal huske på, at alle jagttider har til hensigt at beskytte vildtet idet omfang, at naboer ikke kan blive enige om hvornår f.eks. bukkejagten skal begynde.
Netnatur.dk vil også i denne debat om råvildtets jagttider forsøge at holde os politiske neutrale, selv om vi hylder ethvert initiativ, der har til hensigt at fremme jagten og vildtets tarv, velkommen. Om den enkelte jæger skyder en spidsbuk, en bastbuk eller en færdigudviklet seksender på sit terræn er – efter vores mening - heldigvis helt op til den enkelte. Vigtigst er det, at man er glad for det man nedlægger og at nedlæggelsen sker inden for rammerne af det som ens jagtareal kan bære. Holder vi os dette for øje, kunne vi alle glæde os over, at Danmark er på vej til at blive en førsteklasses råvildtbiotop med en mosaik af læbælter, brakmarker og bevoksninger med skov, mose og krat. Da vil både kødjægeren, trofæjægeren og naturelskeren, der sætter pris på et møde med en flot og færdigudviklet seksender på sin vej, kunne mødes i begejstring over de mange oplevelser, vi har i vente.
Lykkedes det ikke at løse de lokale problemer vil jagttidsdebatten tage til i styrke og på ganske få år få kraftig politisk medvind. Det er jeg ret overbevist om, da jagt i råvildtets yngelperiode i forvejen er en følsom sag. Løsningen ligger lige til højrebenet eller aftrækkerfingeren. Råvildtbestanden kvitterer lynhurtig på ethvert positivt tiltag og efter min bedste overbevisning handler det ikke om indførelse af akademiske afskydningspolitikker, men alene om nøgleordet mådehold.
Husk, at når man visse steder kan nedlægge langt mere end ens terræn kan producere, skyldes det alene, at andre har valgt at skyde langt mindre end deres areal kan producere.
Skyd og værd glad, men skyd ikke mere end dit terræn kan producere. Da har den nye forening mistet en væsentlig del af sin eksistensberettigelse.
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||
