|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
 Legenden Thureholm korsede sig, da Dansk Jagtforening gik med til kystbæltets ophævelse i 1931.
Udover af litterære nørder, der surfer rundt i antikvariaternes bogreoler, kendes K.W.J. Thureholm, forfatter af “Der jog Kong Valdemar”, “Derude” og et værk om vandrefalken, i dag kun af ældre jægere, navnlig på Sydsjælland. Det var herfra han, født 30. maj 1891, satte sine fingeraftryk som stifter af Jægerklubben Hubertus og udgiver og redaktør af det velansete jagttidsskrift “Jagtvennen” i 38 år fra 1914-1952.
Thureholm, der blandt ældre jægere stadig betegnes Thurelaus, hed oprindelig Sørensen og var søn af gartneren på Thurebyholm (under Bregentved Gods, red.), hvorfra han tog efternavn.
Indgangsvinklen til hans karriere var en typografuddannelse på Østsjællands Avis i Køge, men han ville hellere være journalist. Og uden at have fået den relevante uddannelse blev han ansat som journalist på den konservative Haslev Avis. Herfra skiftede han i 1937 til det radikale dagblad, Sydsjællands Venstreblad i Næstved, som han var redaktør af, indtil bladet gik ind i 1954. Frem til sin død 14. december 1957 arbejdede han herefter på Venstreavisen Næstved Tidende som korrekturlæser. En ansættelse, der kom i stand, fordi bladets direktør, Vilhelm Larsen, ville have afdrag på den gæld, Thureholm havde oparbejdet for bladets trykning af “Jagtvennen”.
Thureholm trivedes i det bedre borgerskab og nød gerne jagtens glæder sammen med den navnkundige skytte på Gavnø Gods, P.V. Hansen og revirjæger Carl Brehm, Rosenfeldt Gods nær Vordingborg. Det var også i dette regi, jægere i Næstved i 1919 indledte en tradition med at mødes hvert år 3. november for at fejre jagtens skytshelgen, Sankt Hubertus. Denne tradition førte ved fejringen af skytsenglen 3. november 1921 til dannelsen af Jægerklubben Hubertus, der fik Hubertushjorten med korset mellem stængerne som logo og K.W.J. Thureholm som dens første formand.
Jægerklubbben Hubertus blev stiftet i opposition til Dansk Jagtforening, der på det tidspunkt var Danmarks eneste jagtorganisation, stiftet i 1884. I starten skulle den varetage sydsjællandske jægeres interesser og siden hen blive landsdækkende. En dyb splittelse opstod imidlertid i jægerklubben kun et år efter dens oprettelse. Årsagen var, at Dansk Jagtforening med Jagtloven af 1922 fik indført et 50-meter bælte langs Danmarks kyster, inden for hvilket strandjægere ikke havde tilladelse til at udøve jagt fra skydepram eller andet fartøj.
Det var dog ikke kun i jægerklubben, vandene deltes i holdningen til kystbæltet. Det var nemlig så forhadt og blev betragtet som et så urimeligt indgreb i den før frie ret til et færdes på søterritoriet, at det motiverede til dannelsen af Landsjagtforeningen af 1923. Et af foreningens formål var at få ophævet kystbæltet. Og i løbet af nogle få år blev foreningen så stærk, at den fik påvirket lovgiverne til at ophæve det forhadte jagtfrie kystbælte med Jagtloven af 1931. Dansk Jagtforening gik endda ind for ophævelsen. Thureholm korsede sig og forudså, at fordi strandjægerne nu måtte sejle så tæt ind til kysterne, som deres små fartøjet kunne flyde, så gik godsernes vildt sin undergang i møde.
Synspunktet gav dog ikke Jægerklubben Hubertus vokseværk. Faktisk haltede den med 41 medlemmer af sted i sneglefart, indtil den i 1941 blev lokalforening under ærkerivalen, Dansk Jagtforening. Thureholm faldt til patten og fungerede i det nye regi som både næstformand og politikredsrepræsentant, før han efter 30 års virke for den forening, han om nogen brændte for, trådte ud af bestyrelsen i 1951.
Jægerklubben skrantede herefter stadigvæk i en årrække. Men en ny bestyrelse med Svend Stanley Hansen som formand, der kom til i 1970, pustede nyt liv i Thureholms forening, der snart blev Næstveds førende jagtforening. En position, den bibeholdt, da Finn Watson, som nu sidder i Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse, var formand. I hans formandstid var der ikke mindst fokus på at sikre, hvad sikres kunne af muligheden for fortsat skydepramjagt i EF-Fuglebeskyttelsesområdet i Dybsø Fjord. Thureholm har utvivlsomt roteret i sin grav. Men resultatet blev ikke desto mindre en løsning, hvorefter jagt fra opankret fartøj i dag er tilladt i den sydøstlige del af Dybsø Fjord.
Jægerklubben Hubertus nåede at runde 75-året i bedste velgående i 1996. Men den er siden hen fusioneret med Næstved Jagtforening af 1930. Navnet er nu: Jægerklubben for Næstved og Omegn. Det “smager” ganske vist ikke ret meget af Thureholm. Men det er ikke ensbetydende med, at han ikke længere overleveres og mindes ved forskellige lejligheder. Også dannet som |
INDHOLD
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||
 |
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||
