|
Elefantgræs og pil
giver både vildt og varme
I mange af de nordeuropæiske lande eksperimenteres der med såkaldte energiafgrøder. Det sker i en forventning om at disse hurtigvoksende arter i de kommende år i stigende omfang vil komme til at udgøre et mere miljøvenligt alternativ til de fossile brændstoffer på varmeværkerne. For jægeren er der god grund til at følge med i udviklingen, for den rummer spændende perspektiver for natur- og vildtpleje
Af Hans Kristensen 16.01.2003
netnatur@netnatur.dk
Pil og elefantgræs har det til fælles, at de har en voldsom vækstkraft i ungdommen. Bedst illustreres dette måske af pilen, der i de almindeligt dyrkede sorter kan opnå en højde på otte meter på bare fire år. Til sammenligning kræver rødgranen under de bedste forhold 17 år for at nå samme højde, mens bøgen må bruge 20 år.
Pilen har som den eneste af de arter, der forskes i, tidligere været dyrket industrielt, idet de lange pileskud var råmateriale til kurve og andre fletvarer. Det var en produktion, der kulminerede i årene under og lige efter 2. Verdenskrig. Derefter fortrængtes pil som råvare af plastic og andre syntetiske stoffer, og dyrkningen har kørt på vågeblus lige siden.
Elefantgræs er en asiatisk art, der gennem en del år har været dyrket herhjemme som prydplante i haver, men som også har vist sig velegnet til erhvervsmæssig dyrkning.
Det er de seneste årtiers miljødebat og ønsket om at reducere brugen af fossile brændstoffer, der har sat skub i dyrkningen af pil og andre af de hurtigtvoksende plantearter til afbrænding på varmeværkerne.
Energiafgrøderne har en række miljømæssige fordele sammenlignet med de fossile brændstoffer som olie og kul, herunder at de er fornybare og CO2-neutrale. Desuden er udvaskningen af nitrat fra arealer med energiafgrøder i forhold til arealer med traditionelle landbrugsafgrøder meget begrænset.
Gennem de seneste ti år er forskningen i energiafgrøder derfor intensiveret. Imidlertid har den forskning, der er blevet foretaget, især været fokuseret på produktionsformål og brugsegenskaber. Det har blandt andet betydet billigere etableringsomkostninger, mere produktive kloner og bedre udnyttelse af afgrøderne.
Plantningernes indflydelse på naturen er der derimod ikke forsket synderligt meget i. Derfor har en undersøgelse, som DMU har foretaget angående naturindholdet i industrielle plantninger af energipil og elefantgræs da også påvist en række problemer ved de dyrkningsformer, der praktiseres i dag, set i forhold til natur og vildt.
Arealer med energiafgrøder ikke skal pløjes op hvert år, og brugen af pesticider og kunstgødning er forholdsvis begrænset. Det er de væsentligste forskelle mellem energiafgrøderne og de konventionelle landbrugsafgrøder som f. eks. korn og roer. Det er også en af de vigtigste grunde til at især regnormene trives, når en mark lægges om fra traditionelle afgrøder til energiafgrøder. I de danske undersøgelser er der konstateret mellem 3 1/2 og 10 gange så store mængder regnorme i jorden under energipil som i almindelig landbrugsjord, og antallet af forskellige arter regnorme også er højere under pilene. Også andre smådyr synes at trives i den mere uforstyrrede jordbund under pilene, oplyser forsker Jens Reddersen fra DMU, Kalø.
Alligevel er han lidt påholdende med at udtale sig alt for positivt om den naturmæssige gevinst ved at dyrke energiafgrøder. Problemet finder man, påpeger han, så snart man kommer op over jordoverfladen. I de økonomisk set vellykkede - plantninger af energipil, der er indgået i de danske undersøgelser, er det påfaldende, at der mangler et stabilt bunddække af græsser og urter. Det hæmmer forekomsten af både insekter og småpattedyr på arealerne. Og når de dyrearter, der udgør de nederste trin i fødepyramiden ikke har optimale kår, påvirker dette selvsagt levemulighederne for andre, større dyr, herunder en række af vildtarterne. Ensformige beplantninger, gødskning med spildevandsslam og ukritisk brug af kloner er andre elementer på regnskabets minusside.
Et øget fokus på naturindholdet i pileplantningerne kan derfor indebære store fordele. Og netop dette aspekt har britiske forskere undersøgt, med yderligere fokus på vildtets muligheder.
Udsåning af udvalgte græsser og urter under pilene kan forøge værdien for vildtet uden at forringe pilenes tilvækst. Det viser undersøgelser som The Game Conservancy i England har udført for det britiske energiministerium.
Det erklærede formål har været at finde planter, der foruden at give et stabilt bunddække også giver dækning og redeskjul og er attraktive fødeplanter for både insekter og vildt. Samtidig må de ikke konkurrere mærkbart med pilene om vand og næring. Atten forskellige urter indgår i en afprøvning. Forskerne Rufus Sage og Ken Tucker oplyser, at de især fandt inspiration til plantevalget ved at betragte urtevegetationen i områder der blev drevet som stævningsskov, d.v.s. hvor alle træerne bliver skåret ned med regelmæssige mellemrum, hvorefter nye træer skyder op fra stubbene af de gamle. Netop denne skovtype er kendt for sine store biologiske værdier, og det var tanken at forsøge at overføre en del af denne mangfoldighed til de moderne beplantninger af energipil, som drives på samme måde. Af de 18 arter fremhæver de to forskere især Skov-Stilkaks, Dunet Steffensurt, Skovstar, Stinkende Storkenæb, Korsknap og Almindelig Rapgræs, der alle er slået godt an mellem pilene i forsøgsområdet, og er med til at gøre afgrøden endnu mere attraktiv for vildtet og det øvrige dyreliv.
Harer og råvildt er arter, der værdsætter dækningen i de tætte pileplantninger. Men også fasanerne trives der, viser The Game Conservancys forskning på området. En pileplantning i agerlandet giver fasankokkene mulighed for at etablere det optimale territorium, hvor åbent land støder op til et godt redeskjul for fasanhønen. Forskerne fandt således hele 2,9 fasanterritorier pr. km kantstrækning mellem pilene og åbent agerland. Til sammenligning er der målt en næsten tilsvarende tæthed på 2,6 territorier pr. km. langs skovbryn, mens der er væsentligt færre territorier i overgangszonen mellem brakmarker og dyrket agerland. Et bunddække af urtevegetation kan yderligere forbedre fasanernes muligheder for at finde føde og dækning. Hvis man sørger for at skabe læ omkring pileplantningen bruger fasanerne den også om vinteren.
Dyrkningen af energiafgrøder er i dag af begrænset omfang. De rent tekniske afprøvninger af energiafgrøderne er til gengæld efterhånden så langt fremme, at man kan regne med, at dyrkningen af dem vil få større omfang i de kommende år. Den umiddelbare fordel ved indførelsen af energiafgrøder på den enkelte ejendom er at man kan skabe dækning, skjul og variation som mange vildtarter, herunder hare, råvildt og fasan værdsætter højt. På længere sigt er perspektiverne imidlertid bredere. I ly af bevoksningerne kan der skabes stabile plantesamfund, hvor vildtet er i stand til at finde læ og føde året rundt uden at de komercielle mål med beplantningerne påvirkes negativt. Som jæger bør man derfor holde et vågent øje med de muligheder, der ligger i den rivende udvikling på området.
|
