|
Del. 1
Fra flad mark til..
Hvad stiller man op som jæger og jagtlejer, når ens jagtudlejer en dag kommer og siger, at du får knap 1 ha jord til rådighed til at få lavet en sø og til beplantning?
Af Benny kjær 20.01.2003
benny@1031.inord.dk
Man forsøger at bevare besindelsen og lægger bånd på sig selv, for ikke at blive helt til grin, selvom man har lyst til at råbe hurra og springe dansende rundt.
Jeg har et utroligt godt forhold til min jagtudlejer, som til trods for at han ikke selv går på jagt, er meget interesseret i at få gjort noget for vildtet og for at få øget herlighedsværdien af sin ejendom. Hvert år har han sået vildtstriber i braklægningen, udlånt havefræser og traktorfræser, stillet korn til rådighed for mine foderautomater, og han er meget positivt indstillet til mine forslag.
Igennem de seneste år har jeg gjort meget ved revirpleje, og jeg har vel plantet op mod 3.000 stk. buske og træer på ejendommen. Det er sket på udyrkelige skråninger (§3 områder med amtets godkendelse), under elmaster (med elselskabets tilladelse), i hegn og skel, og rundt om mergelgrave.
Da denne del af jagtglæderne tiltaler mig meget, og til trods for det store arbejde, specielt med at holde beplantningerne rene, giver et sådant tilbud dog også visse grunde til bekymring og eftertanke.
 | Har jeg tid til at plante 4.000 – 5.000 nye planter de næste 3 – 5 år? |
| Har jeg mulighed for at holde beplantningerne rene, til de kan klare sig selv? |
| Har jeg råd til alle de planter, nu hvor der også skal betales B-skat af tilskuddet? |
| Kan jeg også i fremtiden beholde jagten på ejendommen? |
| Vil der være tid til også at nyde den primære jagtinteresse – at gå på jagt? |
| Kan helbredet holde til det - jeg har trods alt rundet de 50 år for nogle år siden? |
| Hvad siger konen til - ud over jagt - at skulle dele mig med et jomfrueligt stykke flad mark i mange timer/dage? |
Problemer er til for at løse, og når interessen er stor nok, har sådanne problemer det jo med at blive løst. Jeg sagde ja tak, og det med et lille, indre HURRA!
Forhistorien
Jeg havde flere gange talt med landmanden og udtrykt ønsket om at få lavet en sø i en lav og fugtig eng, hvilket han ikke var uvillig til at få etableret. Det var dog ikke den mest optimale placering, men man må jo acceptere og være taknemmelig for de muligheder, som ejendommens jordtilliggende giver. Det blev ved snakken.
Så begyndte vejvæsenet at sætte markeringspæle op, flytte flere 100.000 m³ jord, fylde op med lige så meget sand etc. etc., og lang tid efter havde motorvejen lagt sig tværs ned gennem ejendommens jorde. Så stort et arbejde og indgriben i naturen måtte selvfølgelig også give problemer, hvilket i sidste ende blev til min fordel.
Et trekantstykke mellem motorvejen og en bæk viste sig at blive udyrkelig på grund af fugtighed, da der står blankt vand både efterår, vinter og forår. Det kunne landmanden selvfølgelig ikke være tjent med, og resultatet blev, at vejvæsenet gav landmanden dyrkningskompensation for knap 1 ha landbrugsjord.
Aftalen blev, at landmanden lagde jord til og bekostede udgravningen af søen, og jeg skulle stå for ansøgningerne og beplantningerne.
Ansøgninger
Man kan jo ikke sådan lige grave et hul i sin egen jord. Når det drejer sig om søer, skal man ansøge amtet herom. Da jordstykket ligger op til motorvejen, kunne det jo også være, at vejvæsenet havde noget at sige herpå, både med hensyn til planteafstand til vildthegnet og eventuel placering af en sø.
Efter telefonisk kontakt med vejvæsenet lærte jeg et nyt ord – byggelinie. Der må ikke uden videre placeres bygninger eller andet vedvarende, såsom en sø, nærmere end 50 m fra vejmidte. Det vil i dette tilfælde sige 25 m fra vildthegnet. Vejvæsenet var dog så venlig efter flere rykkere at sende mig et kort, som viste byggelinien. Heraf kunne jeg se, at byggelinien indskrænkede mulighederne for placeringen af søen temmelig meget.
Da jeg kendte ordet dispensation, ansøgte jeg vejvæsenet om dispensation for byggelinien, idet en ny, genetableret elmast kun står ca. 15 m fra vildthegnet. Ligeledes ligger der en perlerække af bassiner til overfladevand klos op til motorvejen fra Frederikshavn til Aalborg. Det tog ”kun” vejvæsenet 10 uger at behandle sagen. Afslag. Der er forskel på folk. Men jeg måtte for så vidt godt plante helt op til vildthegnet, dog uden at træerne ligefrem kom ind over vejen. Det var jo altid noget.
Elselskabet var derimod meget mere samarbejdsvillig. Få dage efter en telefonisk kontakt med I/S Nordjyllandsværket fik jeg både kort over området med den pågældende mast og en pjece om beplantning under højspændingsmaster. Jeg måtte rent faktisk placere søen rundt om masten, bare de kunne komme tørskoet over til fundamentet for serviceeftersyn. Fin service. Men det havde vejvæsenet jo sat en stopper for.
Jeg har altid haft en svaghed for tegninger, og det blev vel også til 40 – 50 stykker, før jeg var tilfreds med søens placering. Det vil sige, jeg valgte at få lavet 2 mindre søer på henholdsvis 100 m² og 300 m² på grund af den føromtalte byggelinie, og det faktum, at man ikke må lave en sø indenfor en afstand på 10 m fra en bæk. Jeg ønskede et areal i midten af remisen med plads til nogle enkelte buske og fodermarker, og ikke en stor sø omkranset af buske og træer.
Foto: Benny Kjær
Med amtets pjece om anlæggelse af søer in mente og ansøgningsskemaet vel udfyldt og postet, talte jeg i anden sammenhæng med vor stedlige jagtkonsulent Peter Have om projektet. Han anbefalede at gøre søerne hver mindst 100 m² større af hensyn til risikoen for en for hurtig tilgroning på den lavere del af søerne og for at få dybde nok. Så med vor tids postvæsen sendte jeg en e-post til amtet om at få ændret min ansøgning til 2 søer på henholdsvis 200 m² og 400 m².
Nordjyllands Amt har på alle måder været meget samarbejdsvillige og imødekommende, og ydet en god service ved at kvittere for ansøgningen med oplysning om den normale sagsbehandlingstid på 8 uger og ved tilladelse, yderligere 4 ugers klagefrist.
Da tilladelsen endelig kom, var vi kommet så langt hen på efteråret, at der ikke kunne køres på marken på grund af fugtighed, så den grovere del af revirets etablering med udgravning af søerne blev udskudt til sommeren 2002.
De 850 vildtplanter, jeg havde bestilt hos Skov- og Naturstyrelsen, blev leveret i november 2001. Grundet den fugtige jord turde jeg ikke plante dem, som oprindeligt planlagt, da jeg var bange for, at de ville drukne i den fugtige jord. De blev i stedet for plantet på den ene af §3-skrænterne, som jeg endnu ikke var begyndt på.
Med rekordnedbør i februar 2002 var arealet mere eller mindre dækket af vand, så jeg forventede, at de 750 planter, som jeg havde bestilt til leveringen i foråret, måtte plantes på den lange skrænt, hvor jeg kun var halvt færdig med beplantningen. Da planterne endelig kom i april havde vejrguderne ændret taktik, og der var fint plantevejr og jordbund. Et 5-rækket hegn på 185 m blev med spade plantet i løbet af nogle få dage med øm ryg og vabler til følge. På afstand kunne man faktisk ikke se 850 planter, men senere blev de i udsprunget tilstand mere synlige.
Ukrudtsudviklingen på marken var grundet motorvejsarbejdet ikke overvældende, hvilket gav lidt mindre rengøringsarbejde. Hegnet er blevet fræset en enkelt gang, og det er blevet til et par gange med buskryderen.
Udgravningen
Man tager en skovl……. - det må af gode grunde vente til senere!
|
