|
Del 3
Fra flad mark til..
Alle fotos: Benny Kjær
Hvad stiller man op som jæger og jagtlejer, når ens jagtudlejer en dag kommer og siger, at du får knap 1 ha jord til rådighed til at få lavet en sø og til beplantning?
Af Benny Kjær 01.06.2004
benny@1031.inord.dk
Plantning
Som forudset var jorden alt for fugtigt til at plante i – den var faktisk så blød, at gummistøvlerne næsten blev hevet af fødderne, når man gik i området. Det gav lidt ro til at gå på jagt, og vi fik da også en fasan i området før lukketid. For en ordens skyld skal det dog nævnes, at fasanen sad i skrænten udenfor vildthegnet ud mod motorvejen. Det var en ret så speciel oplevelse at se hundene i stand op mod vildthegnet. Men fasanen kom dog på vingerne og faldt for et præcis skud af Søren..
I marts/april med god hjælp af vejrguderne (vi fik kun halvdelen af normal nedbør i vinterperioden) og min kone, fik vi hevet de 750 planter op af køkkenhaven og plantet ud i området. Jorden havde en dejlig løs konsistens, idet vandet var trukket ud, og der var overhovedet ingen ukrudt.
Ukrudt kom der til gengæld senere i store mængder og i en højde på op til 1 m. Specielt 1-årigt ukrudt dominerede, men det var ret let at fjerne ved håndkraft eller med buskryderen. Mellem de nye træer og buske havde jeg flere steder sået havre, stauderug, vildtblandinger, solsikke, gul sennep, honningurt, og på nogle af de øst/sydvendte skråninger havde jeg smidt en hel del jordbærstiklinger hjemme fra haven. De overlevede alle, og da jordbær er en fantastisk bunddækkeplante, regner jeg med, at de kan være med til at holde ukrudtet lidt i ave. Det gør jo heller ikke noget, at vi kan guffe nogle friske jordbær i os sidst på bukkesæsonen.
Som alle ved, skal der nu betales B-skat af tilskuddet på 75% til planterne fra Skov- og Naturstyrelsen, hvilket nok kan få en og anden til at tænke i alternative baner med den marginalskat, vi har i Danmark.
Min yngste søn, Anders, købte hus i Sæby sidste år, og der stod et par unge piletræer i haven, som skulle væk. Det fik jeg en hel sækfuld pilekviste ud af, og jeg har vel sat et par hundrede pilekviste i området med håb om, at de måtte skyde op. De resterende 200 – 300 har jeg sat i køkkenhaven sammen med andre kviste fra egen have for senere udplantning. Alle pilekviste er i god vækst, og de skal senere på året plantes ud i forskellige områder på gården.
I efteråret 2003 har jeg plantet de op til 2,5 - 3 m høje pil ud forskellige steder på gården. Der er en fantastisk grokraft i pil. De blev dog efter plantningen kortet af til ca. 1 m, således at de kan buske sig lidt. Jeg forventer til foråret at tage en hel del nye stiklinger fra forskellige piletræer til opvækst hjemme i haven for at forberede en ny udplantning til næste efterår.
Jeg har lavet en aftale med landmanden om beplantninger i et større stykke brak på 4 – 5 ha, som ligger ca. 1 km fra søerne. Denne remise vil kunne komme til at fungere som et kerneområde næsten midt på gårdens arealer vest for motorvejen i god sammenhæng med de øvrige revirer, som er ved at blive etableret. Jeg har en stærk forventning om, at det igen må lykkes at får trukket en fasanbestand til området. De forsvandt, da et andet brakareal blev inddraget i den normal drift for nogle år siden.
Med de gældende regler for braklægning er der mulighed for plantning af non-food afgrøder, bl.a. træer og buske på udtagne arealer, hvor der fortsat vil kunne ydces braklægningsstøtte. Det er dog en betingelse, at træerne skal kunne skyde fra stødet, idet træerne skal skæres ned hvert 9. år.
Indtil nu er der forberedt mindre beplantninger, samt såning af vildtstriber i det udtagne stykke. Jeg har bl.a. fræset en del elefantgræs ned i et par af vildtstriberne, idet vi skulle have fjernet elefantgræsset fra vores have. Roden blev skilt ad, og der blev i alt 4 plastsække med rødder. Jeg har en forventning om, at specielt fasaner vil tage godt imod denne plante.
Ude ved søerne er jeg snart færdig med beplantningen, og træerne og buskene synes at have fået godt fat. Med såning af havre og hvede mellem de nye planter sidste år, er det lykkedes mig at holde ukrudtet nede, og der er ikke kommet meget i år, idet halmen har dækket jorden.
Det har givet et godt kosttilskud og gemmesteder til vildtet, og desværre også til musene. Det kan bl.a. ses på afgnavning af barken på en del planter, så jeg må i gang med efterplantning visse steder. Retfærdigvis skal det også nævnes, at det ikke altid er musene, som har fået planterne til at gå ud. Nogle gange har jeg ikke haft fuld kontrol over buskryderen, som lynhurtigt kan flå barken af en lille plante.
Sidste forår plantede jeg ca. 25 mindre fyrretræer i området, sammen med en del sitkagran og gyvel. Ligeledes plantede jeg et lignende antal asketræer på den lange skrænt. I april/maj blev alle fyrretræer og asketræer fuldstændigt ødelagt af fejning, hvilket selvfølgelig ærgrede mig temmelig meget, da de alle være kommet i god vækst.
En ting er at plante for vildtet, en anden ting er, at vildtet fuldstændig ødelægger det, man planter for dem. Jeg besluttede mig for at undersøge sagen lidt nøjere. Tidlig morgen den 15. juni 2003 tog jeg riflen på nakken, og begav mig ud til søerne. Jeg tog plads bag et par fejede fyrretræer og ventede. Efter kun en times ventetid så jeg et dyr komme ned over hvedemarken i et sprøjtespor, og inden længe stod den lille gaffelbuk kun 30 m fra mig. Normal skyder jeg ikke spids- eller gaffelbuk, så jeg sad og beundrede dette smukke dyr. Efter at have gået lidt rundt på den modsatte bred af søen begyndte bukken pludselig med stor energi og kraft at feje på først det ene fyrretræ, så det næste etc. Den var gået helt bersærk, og det må have smittet af på mig, da jeg hurtigt besluttede, at den buk ikke skulle have lov til at videreføre sine aggressive gener.
Som tænkt så gjort, den lille gaffelbuk fik en kugle, som desværre på grund af den korte afstand kom til at sidde lidt lavt, men dog dræbende. Den lille gaffelbuk var dog ikke helt så lille som først antaget, selv om opsatsen var ynkelig. Den vejede 17,2 kg opbrækket. Denne buk var noget af en antiklimaks i forhold til den seksender, jeg skød på et andet revir på gården 3 uger tidligere. Den vejede 20,5 kg opbrækket, og opsatsen er senere blevet opmålt til 106,9 point = bronzemedalje.
I løbet af efteråret 2003 blev der skudt et par ænder og et par fasaner ved søerne. Jeg har sat et par fodertønder ud i området, men jeg synes endnu ikke, at fasanerne har fundet stor tilfredshed ved det nye revir endnu. Jeg er dog fuld af fortrøstning, da jeg ved, at der er en fast vild bestand af fasaner i området, men indtil nu foretrækker de naboens store brakmark på ca. 10 ha.
Jeg har specielt glædet mig over at se fiskehejren flere gange ved søerne, og ofte ses der harer, fasaner, skovduer, ænder og fod af rådyr. I takt med at træer og buske gror op, er jeg sikker på, at dette revir vil indfri mine endog meget store forventninger. Og det er ikke bare et spørgsmål om jagtudbytte, men lige så meget et spørgsmål om, at jeg har fået mulighed for at skabe denne oase for vildtet, at se det gro op, og glædes ved synet af et stort og varieret dyre- og fugleliv, som øges år for år.
For kort tid siden så jeg i tusindvis af haletudser i kanalerne rundt om søerne - jeg har aldrig tidligere set så mange, men det vil jeg komme tilbage til en anden gang.
|
