|
Jordskokker
Wild-life-image.dk
Denne artikel fokuserer på anvendelsen af jordskokker, som et supplement til vildtageren.
Af Hans-Jørgen Kirstein 19.03.2004
kirstein@jagtkonsortiet.dk
Mange fodermarker og vildtagre kræver et stort arbejde for at blive etableret og fungere godt. Desuden er mange af de mest anvendte urter et-årige. Det vil derfor være en god idé, at supplere vildtagrene med jordskokker. Udsædsmængden er mellem 750 – 1100 kg./ha.
Familie
Jordskokker er i familie med solsikke og det kan nogle gange være vanskeligt at kende forskel på planterne, selv når disse er blevet store og solsikken endnu ikke er begyndt at sætte blomst. Nogle sorter af jordskok sætter blomst. Jordskokkerne bliver mellem 1½ og 3 meter høje.
Jordskokken har den gode evne, set med en vildtplejeres øjne, at den faktisk kun skal etableres én gang, så har man den i mange år. Planten giver samtidigt et stort udbytte i rodknolde. Disse knolde kan man derefter sætte i et andet område eller bruge som foder til f.eks. hjortevildt og harer.
Jordskokker i god vækst.
Foto: Kamilla Truelsen
| Før Du går i gang Inden man går i gang med at etablere arealer med jordskokker, er det en god idé at kontakte din jagtudlejer eller ejeren af området og fortælle om dine planer. I brakarealer gælder specielle regler som Du skal undersøge først. Når disse forhold er i orden, kan du begynde at planlægge din lille ager med jordskokker. |
Voksested
Min erfaring med voksested er, at jordskokkerne skal have masser af lys, jo mere des bedre. Jordskokkerne er desuden meget kvælstofkrævende. Har Du mulighed for gødske med f.eks. hestemøg eller alm. kunstgødning, er det kun en fordel. Jeg har før etableret jordskokker uden at gødske. Jordskokkerne voksede fint, men satte ikke så mange knolde, som hvis de havde været gødsket.
Min erfaring er, at man absolut ikke skal sætte jordskokker på områder, der er meget vandlidende. Jordskokkerne rådner og arbejdet er spildt.
Skadedyr
Jeg har talt med en enkelt, der har været udsat for, at hans jordskokker er blevet ædt af mosegrise. Det hører sikkert til sjældenhederne men et problem man skal være opmærksom på. Hvis man sætter mange kilo jordskokker tvivler jeg på, at det skulle være et egentligt problem.
Etablering
Jordskokkerne skal sættes så tidligt i foråret som muligt. Lige så snart frosten er gået af jorden kan Du begynde. Jeg har med succes også sat jordskokker så sent som i slutningen af maj. Jo senere Du sætter dem, jo mindre kraftige når planterne at blive og udbyttet af knolde er derfor mindre. Man kan også sætte jordskokkerne om efteråret. Min erfaring med det er, at jordskokkerne etableres, men at udbyttet ikke er lige så godt, som forårssatte jordskokker.
Når jeg har etableret bælter med jordskokker, har jeg først fået lavet en jordbearbejdning. Denne er enten udført som almindelig pløjning eller som fræsning. Fordelen med pløjning er, at græs m.m. ikke rigtigt når at spille nogen rolle i konkurrencen. Ulempen mener jer er, at det tager tid og kræver arbejde at sætte knoldene. Fræsning, synes jeg, er den bedste og hurtigste metode ved sætning af jordskokker. Ukrudt og græs vokser hurtigere ved fræsning, men sætningen er klart den nemmeste. Man kan gå bagved fræseren og smide knoldene på jorden. Til sidst kan fræseren kører over de udlagte knolde og fræse dem i stykker og ned i jorden.
Man kan naturligvis også sætte jordskokker med spade. Jeg har sat nogle enkelte partier inde i en remise på denne måde. De er kommet fint og bliver af en eller anden grund altid de højeste.
På arealer med meget græs og flerårige urter har jordskokkerne klaret sig fint og kommet godt. I etableringsfasen er min mening, at Du skal holde den anden vegetation nede. Jeg har før slået arealet med kratrydder. Man kan også slå med eksempelvis en slagle- eller fingerklipper. Klipper man nogle af jordskokkerne over, betyder det ikke noget. De skyder fint igen. Når først jordskokkerne er vokset over græsset, udkonkurreres dette fint af de brede blade fra jordskokkerne.
Wild-life-image.dk
Efter etablering
Jordskokkerne står fint hele sommeren og starten af efteråret. Når den første nattefrost har indfundet sig falder planterne sammen. De nedfaldne stænglerne danner et godt skjul for fasanerne.
Arealet med jordskokker ligger hen til foråret (slut april – maj). På dette tidspunkt kan Du fræse eller pløje dine arealer med jordskokker. Jeg har forsøgt at pløje et stykke med jordskokker. Min overbevisning var, at de ville blive pløjet ned og aldrig blive til noget. Min tvivl blev gjort til skamme og da sommeren var ovre stod et tæt bælte med ca. 2½ meter høje jordskokker. Jeg synes selv, at den bedste løsning er at fræse i bælterne med jordskokker. Når man har gjort dette er det ingen sag at indsamle nye knolde. Du skal ikke være nervøs for, at Du får taget for mange knolde fra arealet. Der ligger mange hundrede kilo lige under jordoverfladen, som Du først ser når planterne begynder at spire.
Blomstrende jordskok.
| Opbevaring Jordskokker opbevares bedst i jorden. Du skal derfor vente med at tage dem op til Du skal bruge dem. Hvis man tager dem op og gemmer dem eller de får lov til at ligge på jorden i længere tid, bliver de bløde. Jeg ved ikke om de stadig kan spire, men jeg tvivler lidt og vil lave nogle forsøg i år. |
Anskaffelse
Jordskokker kan Du købe hos forskellige udbydere. Prisen ligger mellem 2 kr. – 3 kr. pr. kg. Hvis Du kender en der har jordskokker på sin jagt, kan Du naturligvis bare hente dem her (Efter aftale). Når Du har dyrket jordskokker en sæson, har Du jordskokker nok til dig selv og en kammerat.
Hvilken sort Du får fat er i ligegyldigt. Min erfaring med de sorter der sætter blomst er, at disse har en evne til ikke at falde helt sammen efter frost, men blive stående langt ind i marts-april. De blomstrende sorter synes jeg også sætter færre knolde.
Held og lykke med jordskokkerne.
|
