|
Man høster som man sår
Foto: Anders Bach
Alle vildtagere er sået i den bedste mening og med det gode formål at forbedre vildtets levevilkår på det givne terræn. Desværre er der ofte langt mellem intentionerne og virkeligheden
| Af Anders Bach 18.08.2004 |
Vildtagrene gavner alle typer af vildt. Både de jagtbare arter, men også de ikke jagtbare.
Naturen har brug for at jægere og andre naturbrugere giver en hånd her i en af dansk landbrugs mange krisetider, hvor både gravhøje, grøftekanter og vejrabatter risikere at blive dyrket mere eller mindre intensivt. Småvildtet især har brug for de små fødekamre, der etableres i sammenhæng med skov, læhegn og brak.
Rigtig placering
Før man sår en vildtager er det vigtigt, at gøre sig klart, hvad en vildtager skal bruges til.
Grundideen er, at en vildtager skal give vildtet dækningsmuligheder for flyvende rovvildt.
Den skal give læ og sol til vildtet, samt give føde. Især det rige insektliv er værdifuldt for fasan- og agerhønsekyllingerne i deres første kritiske periode. Dernæst skal vildtageren give føde i form af frø, der kastes eller pilles af planterne i de forskellige frøblandinger.
Oftest får man det bedste resultat, set med jagtmæssige øjne, ved at etablere vildtageren på fugtige jorde. Hvilket meget passende ofte er landmandens brakjord. Her trives fuglevildtet bedst og er naturligt tilstede. Det er altid nemmere at holde på dem i deres naturlige omgivelser end det er at forsøge at trække dem op på en sandet, forblæst jordknold.
Foto: Anders Bach
Den rigtige blanding
Problemet syntes jeg har været at finde en frøblanding af planter, der kan vokse sammen og give fødemuligheder hele efteråret og hen på vinteren.
Jeg har prøvet at blande mange typer frø sammen med både gode og dårlige resultater.
Det bedste resultat jeg endnu er kommet frem til med mindst muligt arbejde er at udelukke majs. Majsen er god, når den sås i en ren bestand, hvis man har mulighed for at holde dem ordentligt rene, og tilmed får det gjort hvert år.
Når jeg skal lave vildtager i en brakmark eller lignende planter jeg i stedet 12-14 rækker hurtigt voksende energipil. Der findes i dag i sorter, der vokser 2-3 meter det første år, hvis de etableres rigtigt. Pil kan plantes både på høj og sandet jord, men tåler også de lave, kolde og fugtige jorde. En klar fordel er, at den kun skal plantes en gang. Herefter kan man skære dem ned helt eller delvist ned. De skyder da igen næste forår. Pilen skaber læ og dække og på de brede blade sidder insekter i fasanhøjde og på stammerne sidder der lus i lange rækker.
Rundt om pilene slår jeg et to meter bredt spor, som holdes slået hele året. Her kan vildtet komme ud og tørre sig efter de obligatoriske sommerbyger. Selv om vildtet er i åbent land kan det hurtigt komme i ly af træerne, hvis en duehøg vælger at holde agerhønsene ved selskab.
Foto: Anders Bach
Rundt om sporet sår jeg en blanding af solsikke, honningurt, hestebønne og evt. fodermarvkål. Blandingen giver en farverig kulør på landskabet af grønt, gult og blåt. Der ændrer sig i takt med sommerens udvikling.
Hestebønnen er svær at få til at lykkedes helt, da den helst skal sås tidligt i april, mens jorden er kold. Ydermere skal den sås i 8 cm dybde for at give et væsentligt udbytte. De andre planter skal gerne sås næsten oven på jorden ved lidt højere jordtemperatur.
Ofte er det alligevel lykkedes at få fint glæde af hestebønnen ved at så den i samme dybde som de andre planter midt i foråret.
Solsikkerne er altid med i mine blandinger. Dels er de utroligt flotte, navnlig i august, hvor de står i fuldt flor og dels er de fænomenale til vildtet i oktober, hvor de kaster de olieholdige frø.
Honningurten bruger jeg som supplement til de andre planter. Hvis alt andet går galt kommer honningurten. Om det så er koldt, vådt eller skyggefuldt i vækstperioden overlever den og kaster sine frø i oktober - november.
Hestebønnen er en sen plante til at give frø. Først hen i november åbner den sig og både råvildt og fasaner er meget glade for de proteinrige bønner. Ofte holder hestebønnen helt ind i vintermånederne. Ydermere har den et rigt insektliv både under blomstringen i juli, men også senere på året, hvor den fyldes med bladlus.
Fodermarvkålen bruger jeg af og til, da den kan være samme sted i to år af gangen. Helst med ca. 5 år imellem, da de ellers går til af kålbrok.
Det første år er det en stor og lægivende plante. Den er grøn og saftig langt hen på vinteren, hvis råvildtet ikke får gnavet den i bund. Først år to giver den de mange frø til glæde for fuglevildtet.
Foto: Anders Bach
Så altid på læsiden af en remise
Specielt i denne blæsende sommer har mine vildtagre haft det hårdt de steder, hvor vestenvinden hærger. Forskellen fra vindside og læside varierer gerne 40 til 80 % i fremspiringen. I vindsiden får man ofte lige så meget ud af at lade ukrudtet vokse. Noget af det kaster jo også frø.
Udsæd
Normalt kan man købe udsæden i den lokale grovvare handel. Her er folk også meget villige til at give gode råd og vejledning i brugen af dem.
Den helt rigtige blanding til ens jordtype kan man kun finde ved at afprøve lidt forskelligt. Fornøjelsen er stor, når man kommer til efteråret og alverdens dyreliv myldrer til og fra vildtageren.
Foto: Anders Bach
Betingelser
Før man etablerer en vildtager, kræver det, at man slår brakken eller det ukrudt, der står på stedet med en planeklipper eller lignende. Derved kan man udføre en ordentlig dyb pløjning uden at græstotterne stikker op over alt. Herefter kan jorden jævnes med en harve eller tromle. Frøene kan så enten sås ud med såmaskine eller med hånden. Sås de ud med hånden, skal der efterfølgende harves eller rives så frøene bliver dækket med fugtig jord. En lokal landmand kan nok overtales til lidt hjælp for et par flasker god rødvin. Navnlig i den periode hvor de alligevel sidder på traktoren i foråret.
Har man mulighed for det kan man også selv gøre forsøget. Der står rundt omkring på de nedlagte landbrug i Danmark mange gamle plove, harver og såmaskiner til salg for afhentningspris. En vildtager kræver gerne lidt maskiner.
Men kan man for lidt arbejde og frø fordoble jagtudbyttet med en flot og givende vildtager. Som bekendt så høster man, som man sår. Det gælder også når man sår og høster sin vildtagre.
|
