Mega hoved i Værebro ådal
Kranie fra dødfundet rå i Værebro Ådal fire cm længere og tre cm bredere end normalen.
Det er ikke bare bukke i Værebro Ådal, det berømte strøg mellem Flyvestation Værløse og Roskilde Fjord, der bærer gennemsnitligt større opsatser end bukke i andre egne af Dronningeriget. Råer i den 18 km lange ådal kan også være med på rekordsiden, vel at mærke kraniemæssigt.
Eksemplet her på leveres af kraniet af en faldrå, der i december blev fundet på et areal på den berømte ådals Gundsømagle-side, der har Ulrik Schleimann som bruger.
Kraniet, der i december blev indleveret til Jørgen Kjær i Jyllinge, som ordner opsatser for jægere, der skyder bukke i den berømte ådal, måler fra nakkeknuden til spidsen af næsebenet 19,8 cm, og på den mindste bredde ved øjenhulerne er bredden 8 cm. Til sammenligning måler “normale” bukkekranier typisk 5,2-5,5 cm, mens den normale kranielængde er 15,8-16 cm.
Ergo er kraniet fra faldråen 3,8, cm længere og 3 cm bredere end kranier fra normalt råvildt. Netop fordi råen havde så stort hoved, blev den kaldt “Hesten”, men fra at have været flygtig, blev den i efteråret 2005 mindre sky, før den blev fundet død i december.
- Men særlig gammel var den ikke. Nu manglede under kæben ganske vist, fordi ræve har mæsket sig, men vurderet på tænderne i overkæben, der havde skarpe bagkanter, tror jeg ikke, alderen overstiger tre-fire år, siger Jørgen Kjær.
|