|
Mit bisamrotteprojekt
Endnu er den præcise problemformulering for mit projekt ikke bestemt, men grundbestanddelen bliver at registrere bisamrottens udbredelse i Danmark.
Jeg er som specialestuderende ved at kortlægge bisamrottens udbredelse og aktiviteter og beder derfor alle, der skulle krydse en bisamrottes vej om at rapportere det til mig.
Observer og rapporter
Jeg er især interesseret i TID, STED OG DATO, men har man andre oplysninger om størrelse, køn (hvis individet skulle være dødt) eller blot har observeret spor efter bisamrottens aktiviteter, er disse oplysninger også af værdi. Fotos er også meget velkomne. Disse kan sendes på mail eller post.
[Din observation] [Kontakt] [www.somewhere.dk/bisam]
Positive økologiske konsekvenser
Selv om bisamrotten mange steder bliver betegnet som et skadedyr er der også en positiv side af sagen. Bisamrotten øger heterogeniteten i vådområder både strukturmæssigt og funktionelt. Dens aktiviteter (har det vist sig i bl.a. Sverige) åbner op i vegetationen og forhindre søer i at vokse til og giver dermed plads til andefugle, insekter og visse vandplanter.
På den måde er bisamrotten med til at skabe dynamik i naturen, idet de også ved en overudnyttelse, gerne i forbindelse med etablering af nye bestande, forlader de vegetationsfrie steder og dermed tillader vegetationen at vokse op igen.
Også bisamrottens bo har påvist positive økologiske konsekvenser i form af fx redeafsatser for fugle i området.
Foto: Nanna Ramsgaard
Om foråret bliver bisamrotten mere aktiv, end den ellers er, og en form for vandring starter med henblik på at finde mage og territorium. I denne periode markerer bisamrotten sin tilstedeværelse ved afføring og duftmarkeringer (moskusduft) og andre spor såsom ædespor og fodaftryk vil også være hyppigere at finde.
Disse spor ses specielt under broer og andre steder, hvor der findes sandaflejringer eller afsatser, hvor bisamrotten kan komme op over vandhøjden. Det er disse afsatser jeg vil forsøge at efterligne ved en form for flåder, med et lille område med en lerblanding, der bliver holdt vådt af et stykke Oasis. For at være sikker på at lokke bisamrotten til flåden vil jeg markere den med moskusvand udvundet fra moskuskirtler fra andre bisamrotter. Når bisamrotten kommer forbi, vil den af ren og skær nysgerrighed (forhåbentlig) kravle op på flåden, hvorpå den vil afsætte sine fodspor i lerblandingen og typisk markere flåden med ekskrementer.
Jeg kan hermed bestemme, at der forekommer bisamaktivitet i netop det område, hvor flåden er.
Den forhøjede bisamaktivitet finder sted fra slutningen af februar til starten af marts og spænder over 2-4 uger. I denne periode håber jeg på at kunne få stillet flåder op på tværs af Sønderjylland, fordelt enten på en lige strækning fra vest til øst, eller nok nærmere en grænse, der former sig efter de forskellige å-løbsystemer, med den bagtanke, at er bisamrotten registreret et sted i å-løbsystemet, så har den også mulighed for at være i resten af systemet.
Bisamrotten spreder sig helst ad vandveje, hvilket folk for det meste udelukkende opfatter som å-løb, men under højvande kan diverse grøfter og kanaler, der oftest ligger på tværs af vandløbene også fungerer som ”motorveje” til nye vandløbsystemer.
Bisamrotten blev første gang fundet i Danmark i 1989 (dødt eksemplar på Rømø). Siden da er der flere observationer af både døde og levende. Endda hele familier er blevet observeret, og det står klart, at bisamrotten har bosat sig her i Danmark.
Den nordligste observation af bisam er indtil videre Ballum.
Bisambeskrivelse
Bisamrotten er en stor gnaver med en vægt på 1-1,5 kg og en kropslængde på 25-40 cm og halelængde 20-28 cm. Ørerne er små og runde, og pelsen er orangebrun til mørkebrun.
Umiddelbart ligner bisamrotten en forvokset mosegris, men adskiller sig foruden størrelsen også ved den fra siderne let fladtrykte hale.
Bisamrottens udsætning og spredning Bisamrotten blev i 1905 udsat i Bøhmen på baggrund af dens værdifuld pels, og man håbede derfor, at den kunne blive et værdifuldt jagtbytte. Siden da har bestanden bredt sig op igennem Tyskland og til nabolandene, godt hjulpet på vej af flere udsætninger og undslupne dyr fra bisamfarme.
Da bisamrotten flere steder har vist sig at optræde som skadedyr, idet den graver huler og gange ind i åbrinker og diger, har man visse steder forgæves forsøgt at hindre udbredelsen og tilmed forsøgt at udrydde den.
Oprindelig udbredelse Bisamrotten stammer oprindelig fra Nordamerika, hvor den lever fra det nordligste Canada til Mexicos grænse. I de østlige og nordlige dele af Nordamerika er bisamrotten vidt udbredt, men i de tørre vestlige egne er udbredelsen mere spredt.
Jeg er interesseret i at modtage døde bisamrotter til yderligere undersøgelser.
De døde dyr kan sendes enten til Naturhistorisk Museum i Århus att. Bisamrotte, Nanna Ramsgaard eller indleveres på Sønderjyllands Amt, vandløbsafdelingen i Tønder, att: Jens Hadrup eller afleveres til vildtkonsulent Jeppe Ebdrup, Lindet Statsskovdistrikt, Skovridervej 1, Lindet Skov, 6510 Gram
www.somewhere.dk/bisam
|
