Non-food træer og buske på udtagne arealer – regler og muligheder
Wild-Life-Image.dk
Som Natur- og vildtforvaltningskonsulent hos LandboNord får jeg ofte stillet spørgsmål omkring regler og tilskudsmuligheder for skovtilplantning på brakarealer. I følgende artikel, som er skrevet af Landskontoret, Skejby, er de vigtigste regler beskrevet.
Mere natur, bedre jagtmuligheder, ny skov eller beplantning omkring ejendommens bygninger og anlæg? - Overvejelser om etablering af større eller mindre plantninger på ejendommen bør ses i sammenhæng med kravet om udtagning af agerjord efter hektarstøtteordningen.
Der er f.eks. gode muligheder for at få tilskud til indkøb af planter flere år i træk, mens det desværre ikke er muligt at fradrage etableringsudgifterne.
Efter reglerne om dyrkning af non-food afgrøder uden kontraktpligt er det tilladt at dyrke en række af vores almindelige skovtræer og buske på udtagne arealer, f.eks. som levende hegn, vildtplantninger eller skov. Kravet er, at disse non-food plantninger skal skæres tilbage - stævnes - mindst en gang hvert tiende år. I stedet for at stævne træerne kan man vælge ikke at søge hektarstøtte til arealet efter det 9. år, så er der ingen krav til arealet, og stævning kan undlades.
Minimum 80 % af det samlede planteantal skal udgøres af træer, som kan skyde fra stødet. Træer der ikke kan skyde fra stødet, som f.eks. gran, fyr og bøg må derfor højst udgøre 25% af træerne i en blandet beplantning.
Følgende træer og buske anses ifølge ”Non-food afgrøder uden kontraktpligt – vejledning for producenter, august 2000” for at kunne skyde fra stødet, og skal derfor enten i renbestand eller i kombination med f.eks. buske og træer fra boks 2, udgøre minimum 80% af det samlede planteantal:
ahorn ask avnbøg birk el eg elm kornel
| løn navr pil poppel røn robinie tjørn hæg
|
Fælles for de træer og buske der kan benyttes er, at de ikke umiddelbart må kunne anvendes til foder eller fødevarer. Det betyder eksempelvis, at hassel, hyld og frugttræer ikke må plantes på non-food arealer.
Juletræer og pyntegrønt ikke er godkendte slutprodukter under non-food ordningen. Det betyder, at man godt må plante gran på maks. 25% af non-food arealet, men at de ikke må anvendes til juletræer og pyntegrønt, så længe der søges hektarstøtte til arealet. Vegetabilsk opformering som f.eks. stiklingeproduktion af pil er heller ikke tilladt på non-food arealerne.
"Medicinplanter"
Det er, i modsætning til foder- og fødevareegnede planter, tilladt at dyrke træer og buske der producerer plantedele, som kan anvendes til fremstilling af parfume, farmaceutiske produkter, insektbekæmpelsesmidler o.lign. Disse træer og buske kan dyrkes i renbestand eller i blandede bevoksninger, gerne i kombination med arter til skovtræer.
Følgende arter anses for at kunne opfylde betingelserne om anvendelse til parfume, farmaceutiske produkter, mv.
blærespirea grøn el fjeldribs gedeblad liguster lind benved gyvel Hunderose
| klitrose virginiarose æblerose blågrøn rose sargents æble slåen syren snebær tørst
|
Areal og etablering
Mindstekravet til arealer med non-food plantninger er 0,10 ha og en bredde på over 10 meter i mere end halvdelen af længden. Det er dog muligt at placere non-food plantningen på en del af en brakmark. I disse tilfælde er der intet krav til størrelsen af non-food arealet, så længe det samlede udtagne areal (non-food og brak) udgør mindst 0,10 ha.
Der er ikke krav til plantetal og planteafstand. Plantningerne skal dog være veldefinerede og velafgrænsede, hvilket betyder, at de skal fremstå som samlede grupper/klynger i forhold til deres omgivelser. I hektarstøtteansøgningen opdeles og indtegnes arealerne som hhv. brakmark og non-food mark, også i de tilfælde hvor non-food arealet udgøres af flere mindre plantninger.
Tilplantning/såning af arealer med non-food skovtræer og buske skal foretages senest 31. maj i ansøgningsåret eller efter 31. august for det efterfølgende ansøgningsår.
Der er ingen krav til driften af non-food arealer med skovtræer og buske. Der må gødskes, jordbehandles og anvendes plantebeskyttelsesmidler. Hvis formålet med plantningen er at forbedre muligheder for jagt og at få mere natur, er mekanisk renholdelse at foretrække. Det forbedrer opbygningen af et godt fødegrundlag for større dyr og fugle.
Hvis man vil udså en dækafgrøde, skal den etableres med frøblandinger i overensstemmelse med reglerne om plantedække på braklagte marker.
Tilskud
Foruden udtagningsstøtten kan der via Skov- og Naturstyrelsens vildtplantningsordning søges om tilskud til vildtplanter. De fleste af de plantearter, der støttes gennem denne ordning, kan anvendes til at etablere non-food plantninger. Tilskuddet udgør 80% af planternes pris og der ansøges hos statsskovdistrikterne, hvorfra planteliste, vejledning og ansøgningsblanket kan rekvireres. Der er to årlige ansøgningsfrister: Den 30. april for planter til levering om efteråret (november) og den 31. oktober for planter til forårslevering (april).
Det er ikke muligt at opnå støtte til læplantning gennem Fødevareministeriets kollektive- og individuelle læplantningsordninger på arealer, hvortil der søges hektarstøtte.
Vær opmærksom på at tilplantning af arealer på over 0,5 ha med skov som det endelige mål ikke er tilladt i de områder, der i amtets regionplan er udpeget som "skovrejsning uønsket". Hvis man ønsker at plante skov i disse områder, og samtidig har en god begrundelse for dette, kan der søges om dispensation hos amtet. Det samme er tilfældet, hvis man ønsker at plante i fredede områder og på arealer, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3, eksempelvis på heder, enge og overdrev.
Forpagtningsforhold
Arealer med non-food kan bort-/tilforpagtes inden for landbrugslovens 15 km grænse. Arealer til braklægning, der forpagtes ud over 15 km grænsen (fjernbrak), kan ikke anvendes til dyrkning af non-food afgrøder.
Fradrag
Det er ikke muligt at fradrage eller afskrive udgifter, der medgår til etablering af non-food plantninger. Hverken udgifter til planter, etablering eller pleje. Det fremgår af en kendelse fra Landsskatteretten af 1. marts 2001. Indtil videre er non-food plantninger placeret i gråzonen mellem landbrugsafgrøder og juletræer/frugttræer.
|
