|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Saltholm, naturperlen i indflyvningsruten til Københavns Lufthavn, er et besøg værd.
Den breder sig ud over 16 kvadratkilometer. Og da det gik vildest til i 1960’erne, var der planer om at indrette den til en fællesnordisk centrallufthavn. Men fornuften, eller hvad det nu var, sejrede, og Saltholm – refugiet i indflyvningsruten til Københavns Lufthavn – ligger der endnu og byder sig til på den hidtil varmeste sommerdag i 2006, hvor Øresund er behagelig til en sejltur, og øen ligger på kursen for turens egentlige mål: Flakfortet.
Da vi med udgangspunkt i Dragør nærmer os Saltholm, går edderfugle i flokke og edderfuglehunner med ællinger ind på nethinden. Også en spættet sæl lader sig skue. Og da vi omsider sejler ind imod den lille anløbshavn på Saltholms nordvestlige spids, giver fire store regnspover øjenfryd. Gråænder lader sig også skue – i anløbshavnen endda en hun med ællinger.
Nej, her står ikke “Velkommen til Saltholm” på et skilt. På det første skilt, der møder øjet i den lille anløbshavn, står: Hunde (turisters, forstås) er ikke velkomne på Saltholm. Da vi “turister”, sejlende i fem stk. Mopa, har to vovser med, fordelt på en Formel 1 Labrador og en puddel, får de besked på, at de er uvelkomne og skal forholde sig i ro i bådene, mens vi tobenede vandrer af sted til Saltholm Museum, der både er pittoresk og seværdigt.
Her findes i spredt fægtning lidt af øens historie. Hvem har hørt om Saltholmbanen? Næppe mange, men det har dog en god grund, fordi den var en tipvognsbane, brugt til at transportere kalk, der blev brudt her frem til 1935. Øens eneste erhvervsmæssige udnyttelse i dag er afgræsningen af enge, der breder sig så langt øjet rækker og brydes af det højeste punkt: Harehøj, der blot hæver sig tre meter op over havets overflade, og har sit navn efter, at her søger harerne op ved højvande.
Museet giver også en lille antydning af Saltholms betydning som jagtsted. Uden for museet, som er en ruin, der er belagt med et nyt tag, kan besøgende skue en Dragørpram, som er den lokaltype, der har været anvendt her i årtier. Den fremstår her med skærm og grej, som den har været brugt til jagt på ænder og gæs på fladvandsområderne ved Saltholm.
Her drives stadig jagt, men ikke så frit som før. Saltholm er EF-Fuglebeskyttelsesområde, og indgår i perlerækken af nye reservater med zoner indeholdende henholdsvis jagtforbud og færdselsforbud. Jagtforbudszonen omfatter også en del af fiskeriterritoriet. Saltholm gæstes i træktiden i efteråret af indtil 70.000 fugle, fordelt på en række arter. Ynglende fugle på Saltholm, som staten i 1873 solgte til Amagers bønder, og som i dag har 200 lodsejere, opgøres til cirka 18.000. Heraf vejer edderfugle tungt. Med 4.000-5.000 par er Saltholm Danmarks største ynglekoloni, efterfulgt af Christiansø, der har omkring 3.000 ynglepar.
Efter den korte visit på den flade ø, der om sommeren afgræsses af cirka 1.000 kreaturer, går turen videre til Flakfortet. Men det er en helt anden historie.
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
