|
Opret dig som bruger 
|
Skyd fra den
dårlige ende!
Foto: Birger Christiansen
Vildtkonsulent på Fyn: Trods hårdt angreb af svælgbremselarver bør råvildt beskydes forsigtigt.
Jægerne skal ikke lade være med at skyde råvildt, men foretage beskydningen fra den dårlige ende. Samtidig bør man overveje en anden forvaltningspraksis. Hvor der nogle steder i dag kun skydes bukke, bør jægerne således også overveje en forsigtig afskydning af lam og råer.
Fynske jægere får dette råd af vildtkonsulent ved Fyns Statsskovdistrikt, Lars Erlandsen Brun. Anledningen er, at svælgbremsen har bredt sig til hele Fyn, og der ikke findes råvildtbestande på øen, der ikke angribes af dens afkom: Svælgbremselarver. I tre udviklingsstadier invaderer snylteren luftvejen hos dyrene og svækker deres almentilstand.
- Da jeg for 11 år siden kom til Fyn, fandtes svælgbremsen kun nord for Faaborg og videre mod Assens. Siden hen har den bredt sig til hele Fyn. Konservatorer, der ordner bukkeopsatser for fynske jægere, bekræfter udbredelsesmønsteret, idet de finder svælgbremselarver i svælget hos nedlagte bukke fra hele Fyn, siger Lars Erlandsen Brun.
Foto: Lars Juhl Røn
- Svælgbremselarver findes latent i råvildtbestandene. Men med den øgning, bestanden har været genstand for, har svælgbremsen fået en større udbredelse, fordi den har flere værtsdyr til rådighed. Helt galt gik det imidlertid i år, hvor der mange steder fra april-juli blev fundet dødt råvildt. Nogle steder er bestandene kollapset totalt, mens de andre steder er reduceret med 20-30 procent. Men angreb af svælgbremselarver er ikke den eneste årsag. Også angreb af andre indvoldsparasitter som mave-tarmorme og lungeorme spiller en stor rolle.
Den voldsomme udhulning af nogle råvildtbestande, har kunnet ses på bukkeafskydningen. På et midtfynsk gods, hvor jagtlejere normalt skyder i størrelsesordenen 20 bukke årligt, er der i år kun skudt fem, svarende til den nævnte bestandsreduktion på 25-30 procent.
- Hvis et dyr får svælgbremser ned i lungerne, så dør de af lungebetændelse, og det er typisk velnærede dyr. Der findes rigeligt med føde til råvildt alle vegne, men når det er set, at råvildt alligevel er dødt af sult, så er de fordi de på grund af indvoldsparasitter ikke har kunnet holde føden i sig, siger vildtkonsulenten.
Selv om svælgbremsen altid vil være der, og der vil være flere værtsdyr for svælgbremselarver, jo større råvildtbestanden er, så mener Lars Erlandsen Brun ikke, at råvildtet skal sygdomsbehandles med medicin. Da der er tale om fritstående vildt, så har man ikke nogen som helst kontrol med, at det enkelte dyr får den dosis medicin, det skal have. Desuden ved man ikke, om nedlagte dyr stadig har medicin i kroppen, således at konsumeringen er forbundet med en vis sundhedsrisiko.
Wild-Life-Image.dk
Indtil vildtkonsulenten højere oppe fra i systemet eventuelt får at vide, at andre midler skal anbefales, hælder han til den anskuelse, at forvaltningsmønsteret langt hen ad vejen skal dæmme op for de massive angreb af svælgbremselarver. Oven på dette års kollaps i nogle råvildtbestande og reduktion af bestandene andre steder, er der tid til eftertanke. Holdningen er klokkeklar: I henhold til paragraf 1 i Lov om jagt og Vildtforvaltning har jægerne et forvaltningsansvar for at sikre sunde vildtbestande.
Lars Erlandsen Brun er derfor ikke utilbøjelig til at mene, at det derfor bør overvejes, at tætte råvildtbestande reduceres med det resultat, at risikoen for svælgbremseangreb minimeres, og forvaltningsansvaret opfyldes, fordi dyrenes almentilstand forbedres. Produktionshensynet på distrikter, hvor målet er den størst mulige afskydning af bukke, bør i hvert fald ikke være argument for ikke at medvirke til, at almenvellet hos Fyns råvildt forbedres. Vildtkonsulenten mener også, at jagtforeningerne bør involveres. Råvildt er i høj blevet hver mands vildt, og da svælgbremsen ikke mindst er knyttet til skovkanter og det åbne land, fx engarealer, så bør alle råvildtjægere medvirke til forbedring af dyrenes almentilstand.
Lars Erlandsen Brun er heller ikke utilbøjelig til at give pensioneret skytte fra Egeskov Slot, Edvard Holm ret i, at svælgbremseangreb fluktuerer. Holm fortæller til Netnatur.dk, at den dengang tætte råvildtbestand på Egeskov Gods i 1940’erne blev udsat for et hårdt angreb af svælgbremselarver. Mens det verserede, skød man kun svage dyr. Efter at angrebet havde stået på i fem år, forsvandt svælgbremsen fra reviret. Holm hælder derfor til den anskuelse, at angreb af svælgbremser har en cyklus på fem-seks år, og at bestandene kommer op igen, når der er “renset ud”.
Som en spyflue
Råvildts svælbremse (Cephenomyia stimulator) er på størrelse med en spyflue og har forkærlighed for det åbne land. Den forekommer som fuldt udviklet insekt fra juli-september og lever i kort tid, ofte kun få dage. Efter parringen klækkes æggene i hunnens kønsveje. Og når den skal lægge larverne, svæver den foran et stykke råvildts næsebor og sprøjter små dråber, der hver især indeholder indtil cirka 10 larver, ind i næseborene. Larverne er cirka én millimeter, og på forkroppen findes to kroge, som de bruger til at kravle op gennem næseborene til næsehulen. Ved skiftet til andet stadium i marts vandrer larverne til svælget for at sætte sig fast der, men de ses også omkring tungeroden og luftrørshovedet. Larverne vokser stærkt i svælget og når snart det tredje stadium, hvor de bliver op til tre centimeter lange Når larverne fra slutningen af maj til september bliver mørkebrune og er færdigudviklede, hostes de op og borer sig ned i jorden, hvor de forpupper sig. Danmark betragtes som svælgbremsens nordligste udbredelsesgrænse. Inden for landets grænser har svælgbremsen bredt sig gennem tiden. Indtil for nogle få år siden har der været en tendens til, at svælgbremsen fandtes i den del af Danmark, der ligger i en linje fra Nordfyn og henholdsvis vest og øst over til Jylland og Sjælland og sydover. Men at den nu findes nord for den tidligere nordgrænse, ses af, at der i år er skudt bukke i Værebro Ådal mellem Flyvestation Værløse og Roskilde Fjord med svælgbremselarver i sig. |
|
INDHOLD
|
|
