Vild brak
Wild-Life-Image.dk
De fleste jægere vil sikkert kunne genkende situationen med en haretramp over brakmarken: det er sjældent særligt spændende. Men begynder man planlægningen allerede nu, vil man kunne glæde sig til en tur over brakmarkerne den 1. oktober!
Hvordan kan man så gøre brakmarkerne mere attraktive for vildtet? Må man overhovedet ”rode” i en brakmark? Svaret er et ”rungende ja”. Der er en del regler og datoer at holde styr på, men jeg vil i det følgende kort opsummere nogle forslag til hvilke muligheder der findes, for at gøre brakmarken til en såt man regner med.
Brakmarker kan bestå af ”græs-brak” eller ”spildfrø-brak”. Når muligheden er der, bør man altid etablere en spild-frø brakmark. Med en spild-frø-brakmark opnår man en større mangfoldighed af blomster og urter som tiltrækker insekter m.v. Dermed skabes fødemuligheder for hønsefuglenes kyllinger, samtidig med at der kommer lys ned i bunden. Et problem i græs-brakmarker er at de er meget tætte i bunden, det giver godt nok gode redemuligheder, men yngelen kan ikke tørre sig efter regnskyl og vil derfor ofte fryse ihjel. En løsning på dette problem kan være at slå spor i brakmarken. Herved kan agerhønsekyllinger m.v. finde et sted at tørre sig og blive varmet af solen, desuden vil næringsværdien af dette græs være langt højere end af tørt, vissent græs – især om efteråret og igennem vinteren!
Man må holde brakmarken kort-slået, men man skal starte senest d. 30 april. Har man ikke startet inden denne dato skal man i følge reglerne vente til d. 1 juli af hensyn til de rugende fugle. Jeg vil dog anbefale at man i så fald venter endnu en måned, da der i juli måned stadig er mange fugle på reden.
Vildtstriber er anden mulighed for at gøre vildtet en tjeneste. Man må anlægge striber på op til 6 meters bredde på op til 10% af marken. Man må pløje striben og iså blandinger af f.eks. korn, græs, kløver, fodermarvkål osv. Man må ikke gødske eller sprøjte. Hvis man sår en blanding af ”alt muligt”, vil der normalt altid være noget der lykkes. Husk i øvrigt at ”ukrudt” kan være den bedste fødekilde for vildtet.
Placeringen af brakmarkerne spiller en stor rolle for vildtet. Læg brakmarkerne langs hegn, vandløb, søer m.v., gerne i smalle striber som en slags ledelinier. Det giver variation i landskabet og det er variationen der giver succes!
Wild-Life-Image.dk
Insektvolde i brakmarken er en slags gammeldags markskel. Her vil insekter m.v. kunne overvintre og give føde, desuden giver voldene gode redemuligheder. Pløj to furer sammen og så tuegræsser i!
Sortjordsstriber, eller barjordsstriber som de også kaldes, må anlægges i kanten af brakmarken ud mod det dyrkede areal. De må være op til 2 meter brede og sikrer bale- og tørre-muligheder for f.eks. kyllinger og harekillinger.
Man må gerne plante buske og træer i brakmarken, det hedder så non-food-brak. Der må maksimalt plantes 25% til med de arter der ikke kan skyde fra stødet, det er bl.a. bøg og nåletræer! Plant gerne på op til 2*2 meter så træerne og buskene kan buske sig. En tommelfingeregel siger at der bør plantes 75% buske og 25% træer. Lav lysninger så vildtet i fred og ro kan græsse og der må meget gerne være vand til rådighed. Så vil man inden for kort tid have en rå stående!
Der kan købes vildtplanter med tilskud gennem Statsskovvæsenet, husk at fortælle at det er til non-food-brak, så sammensætter Statsskovvæsenet en plantepakke der opfylder kravene til non-food-brak-beplantninger!
Disse tiltag kan gøres for få resourcer, men resultatet vil ofte være langt bedre end større anlægsarbejder som f.eks. anlæggelse af søer, skovrejsning eller lignende. Desuden kan det være en stor oplevelse selv at gøre disse ting, også hvis man ”bare” er lejer af jagtretten på jorden.
Vil du vide mere om reglerne og mulighederne for at gøre brakmarkerne mere ”vilde”, er du altid velkommen til at kontakte undertegnede eller f.eks. Statsskovvæsenets vildtkonsulent.
|
